Barfoed stopper i dansk politik

FARVEL: Tidligere minister og formand for Konservative Lars Barfoed trækker sig som folketingskandidat. Han vil fremover bruge sine kompetencer og erfaring i den private sektor, skriver han på Facebook. 

Den tidligere Konservative formand Lars Barfoed blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i juni, og nu trækker han sig helt som folketingskandidat. 

Det oplyser han på Facebook. 

"Efter en god sommers tænkepause har jeg besluttet at søge nye udfordringer uden for politik. Det betyder, at jeg stopper som folketingskandidat, hvilket jeg nu har meddelt formanden for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg. Jeg har haft 14 spændende år i Folketinget, men nu glæder jeg mig til igen at bruge mine kompetencer og erfaring i den private sektor," skriver Lars Barfoed på Facebook

Lars Barfoed var formand for Konservative fra 2011-2014. Han har tidligere været transportminister, justitsminister og minister for familie- og forbrugeranliggender. 

Forrige artikel Græsk gældsaftale på trapperne Græsk gældsaftale på trapperne Næste artikel Manglende samarbejdsvilje sender mindreårige i fængsel Manglende samarbejdsvilje sender mindreårige i fængsel