Manglende inddragelse i forsvarsaftale splitter Tórshavn og Nuuk
Den grønlandske landsstyreformand kritiserer, at grønlænderne ikke blev inddraget i arbejdet med den store forsvarsaftale, der blev præsenteret søndag. På Færøerne kan landsstyret godt forstå, at det er et rent dansk anliggende at finde ekstra skattekroner til Forsvaret.
Processen omkring søndagens store nationale kompromis om det danske forsvar deler vandene mellem Nuuk og Tórshavn.
I Nuuk er den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede ikke videre tilfreds med, at det grønlandske landsstyre ikke fik noget at vide, inden statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med partilederne fra Venstre, SF, radikale og konservative præsenterede aftalen søndag aften.
Det grønlandske landsstyre var ikke orienteret forinden udmeldingen og har ikke været inddraget i processen fremgår det af en pressemeddelelse fra landsstyreformanden mandag.
”Konsekvenserne for Grønland er dermed heller ikke kendte og det er endnu ikke klart for Naalakkersuisut (det grønlandske landsstyre, red.) om Arktis og Grønland har været drøftet af de danske partier,” sagde Múte B. Egede mandag.
Han bekendtgjorde samtidig, at han ville tage sagen op med Mette Frederiksen, når de to mødtes i København onsdag i forbindelse med et såkaldt undskyldningsarrangement for eksperimentbørnene.
Sidde med ved bordet
I Tórshavn hæfter det færøske landsstyre sig ved, at de danske politikere har lavet en aftale om at bevilge danske skatteyderkroner til Forsvaret. Ikke færøske skattekroner. Og aftalen kommer ikke ind på hvad pengene konkret skal bruges på. Og det er ikke uvæsentligt.
”Det er tale om en enighed mellem danske partier om, hvordan man skal disponere midler på den danske finanslov. Man har ikke taget stilling til, hvad disse nye midler til Forsvaret konkret skal bruges til eller hvilke kapaciteter der skal styrkes. Det arbejde går i gang nu, og landsstyret kommer selvfølgelig til at sidde med rundt om bordet og tage stilling til det, som vedrører Færøerne,” lyder det i en udtalelse fra lagmand Bárður á Steig Nielsens kontor.
Ikke levet op til sit formål
Danmark, Færøerne og Grønland etablerede sidste år et udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk kontaktudvalg mellem regeringen, Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre.
Af kommissoriet (se boks under artikel, red.) for udvalget fremgår det, at det skal ”muliggøre en bred, struktureret informationsudveksling, koordination og dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål med særlig relevans for Færøerne og Grønland.”
{{toplink}}
Den grønlandske landsstyreformand mener dog ikke, at kontaktudvalget indtil nu har levet op til sit formål.
”Vi blev sidste år enige om at etablere et fælles kontaktudvalg, netop for at undgå for sen eller mangelfuld inddragelse af Naalakkersuisut. Det er mit ønske at kontaktudvalget prioriteres og arbejdet påbegyndes set i lyset af de seneste udviklinger”, siger formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede.
Ikke inddraget i strategier
Færøerne og Grønland var orienteret på forhånd, da den danske regering 31. januar i år præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men de to rigsdeles politiske ledelser havde ikke været inddraget i processen med udarbejdelsen af strategien.
Arbejdet med det store nationale forsvarskompromis blev parterne heller ikke inddraget i og fik først nys om, da Altinget som det første medie torsdag kunne afsløre, at der var forhandlinger mellem regeringen, V, SF, R og K i Statsministeriet.
Dagens overblik: Ukraines ambassadør sætter tal på danskere i kamp mod Rusland
Endnu et fald i unges mentale sundhed får partier til at kræve handling
