Magistrenes A-kasse genvælger Per Clausen til formandspost

Bestyrelsen i Magistrenes A-kasse har konstitueret sig, og både formanden og næstformanden fortsætter på deres poster.

Per Clausen er genvalgt til formand for Magistrenes A-kasse.

Det står klart efter et online bestyrelsesmøde, der blev afholdt onsdag, skriver Magistrenes A-kasse i en pressemeddelelse.

På mødet blev Sigrid Jørgensen også genvalgt til næstformand. 

Per Clausen har bestredet formandsposten siden 2014. Han er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og sidder i dag i byrådet i Aalborg Kommune. 

Sigrid Jørgensen har været næstformand i Magistrenes A-kasse siden 2015. Hun arbejder derudover som lektor på Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

Bestyrelsen er valgt for en periode på to år.

Forrige artikel Christina Egelund skal stå i spidsen for akademi for jurastuderende Næste artikel Tidligere Danske Bank-chefer slipper for sigtelser i hvidvasksag