Mads Fuglede har sagt farvel til Venstre. Og han er langt fra den eneste: "Det sætter ansigter på en uset deroute"

Det har været to turbulente valgperioder for Venstre.

Ikke alene har partiet måttet slås med et katastrofevalg i 2022, nærmest konstant nedadgående meningsmålinger, beskyldninger om løftebrud og to skift på formandsposten.

Der er også en lang række af partiets folketingsmedlemmer, der – undervejs i denne eller den seneste valgperiode – enten har skiftet parti eller helt forladt Christiansborg.

"Samlet set udgør Altingets liste et katalog over folk, der har kæmpet om magten i Venstre og i dansk politik og på forskellige måder har tabt eller givet fortabt – og forladt den folketingsgruppe, de ellers var valgt til," siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

"Og den sætter ansigter på en uset deroute i dansk politik, som ikke engang behøver at være slut for Venstre."

{{toplink}}

Senest valgte Mads Fuglede tirsdag at tage afsked med Venstre for i stedet at gøre Inger Støjberg selskab i Danmarksdemokraterne.

Og Venstres folketingsgruppe har på bare fem år sagt farvel til i alt ti politikere, som tilsammen har fået 181.334 personlige stemmer – partiets nuværende formand, Troels Lund Poulsen, fik til sammenligning 4.584 personlige stemmer i Østjylland, hvor han var opstillet i 2022.

Altinget giver dig her det fulde overblik tilbage til 2019.

Marcus Knuth

Kun få måneder efter folketingsvalget i 2019 forlod Marcus Knuth Venstre for i stedet at melde sig ind i Konservative.

Hans begrundelse lød, at han ikke var enig i den værdi- og udlændingepolitiske linje, som den dengang nyvalgte partiformand, Jakob Ellemann-Jensens, stod for.

"Min øverste prioritet i politik er kampen for vores danske kultur, værdier og tryghed. Jeg frygter, at hvis vi ikke står fast nu, så ender vi som Sverige," lød det dengang.

Marcus Knuth fik 9.523 personlige stemmer i Sjællands Storkreds ved folketingsvalget i 2019. Han blev ikke valgt ind, da han stillede op for Konservative ved valget i 2022.

 

Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen nåede at være formand for Venstre i mere end ti år, men i august 2019 var det slut. Efter to dramatiske møder i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse, hvor den daværende næstformand, Kristian Jensen, havde truet med at udfordre Løkke, trak den tidligere statsminister sig som formand.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skyldtes afgangen, at han var blevet underkendt i sit forsøg på at få lov at fremlægge sin politiske linje på det kommende landsmøde, så medlemmerne kunne tage stilling til, om de ville beholde ham som leder.

Lars Løkke Rasmussen fortsatte først som menigt medlem af Folketinget, men det blev forløbet op til Inger Støjbergs afgang som næstformand, der i januar 2021 gav ham det sidste skub til at melde sig ud af det parti, han havde været medlem af i 40 år. Han fik 40.745 personlige stemmer i 2019, som altså var det sidste valg, hvor han var opstillet for Venstre.

Som bekendt stiftede han efterfølgende sit eget parti, Moderaterne, der strøg ind i Folketinget med 16 mandater og endte i regering sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

{{toplink}}

 

Inger Støjberg

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Inger Støjberg under stort drama forlod Venstre i februar 2021. Det skete efter flere ugers kontroverser med partiformand Jakob Ellemann-Jensen, der først førte til, at Støjberg trak sig som næstformand, og som siden kulminerede, da Venstre valgte at støtte en rigsretssag mod Inger Støjberg.

"Hvis Venstre igen skal være et stort parti og igen have statsministerposten, så kræver det en stram og troværdig udlændinge-politik. Jeg tror ikke længere, at vi kommer dertil med Jakob Ellemann-Jensen som formand. Jeg tror ikke, han bliver statsminister," sagde Inger Støjberg dengang til Skive Folkeblad.

Med 28.420 personlige stemmer var Støjberg en af Venstres helt store stemmeslugere ved valget i 2019, hvor hun stillede op i Vestjyllands Storkreds. Hun valgte først at blive løsgænger i Folketinget, men stiftede efterfølgende Danmarksdemokraterne, der blev valgt ind med 14 mandater ved folketingsvalget i 2022. 

 

Kristian Jensen

Kristian Jensen var næstformand for Venstre i ti år, inden han i sensommeren 2019 trak sig efter et dramatisk opgør med Lars Løkke Rasmussen, der i samme ombæring gik af som partiets formand.

Efter halvandet år som menigt medlem valgte Kristian Jensen så også at trække sig fra Folketinget for i stedet at blive Danmarks særlige udsending i FN. Han nåede dog kun at arbejde for dansk medlemskab af FN’s sikkerhedsråd i knapt et år, inden han skiftede posten ud med en stilling som administrerende direktør for Green Power Denmark.

Kristian Jensen blev første gang valgt til Folketinget i 1998 og var i løbet af sin politiske karriere både skatteminister, udenrigsminister og finansminister. Han var valgt i Vestjylland, hvor han i 2019 fik 10.759 personlige stemmer.

 

Britt Bager

Godt to måneder efter Britt Bager som et af ni folketingsmedlemmer fra Venstre stemte imod at stille Inger Støjberg for en rigsret, forlod hun i marts 2021 Venstre til fordel for Konservative.

Den tidligere politiske ordfører begrundede sin afgang med, at partiet havde mistet "det nationalkonservative ben", efter Inger Støjberg havde meldt sig ud. Og så var hun i det hele taget utilfreds med store dele af den politiske linje, partiet havde stået for, siden Jakob Ellemann-Jensen var blevet valgt som formand.

Britt Bager fortsatte i Folketinget frem til valget i 2022, men lykkedes her ikke med at blive valgt ind for Konservative. I 2019 var det blevet til i alt 10.490 personlige stemmer i Østjylland, hvor hun var opstillet.

 

Tommy Ahlers

Højst overraskende udnævnte den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i maj 2018 Tommy Ahlers til ny uddannelses- og forskningsminister, efter Søren Pind havde besluttet at forlade både sin ministerpost og politik i det hele taget.

Men kun tre år efter sagde også Tommy Ahlers farvel til Christiansborg, da han i stedet ønskede at genoptage sin iværksætterkarriere. Det havde ifølge Tommy Ahlers intet at gøre med Jakob Ellemann-Jensens – og Venstres – politiske linje, men skyldtes i stedet, at der ikke var tilstrækkelig plads til visioner på Christiansborg. 

Tommy Ahlers havde ved valget i 2019 fået 26.420 personlige stemmer, hvilket var femteflest af alle – kun overgået af Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Pernille Skipper og Inger Støjberg.

 

Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen har ikke meldt sig ud af Venstre, men i januar 2022 forlod han Christiansborg og sin centrale post som gruppeformand for i stedet at blive branchedirektør i DI Transport.

Han ønskede at prioritere tid med sin familie, lød begrundelsen dengang.

Karsten Lauritzen blev første gang valgt ind i Folketinget som 24-årig i 2007. Han er tidligere formand for Venstres Ungdom og har blandt andet været skatteminister fra 2015 til 2019. I 2019 fik Karsten Lauritzen 18.335 personlige stemmer, hvilket var næstflest af Venstres nordjyske kandidater.

 

Karen Ellemann-Jensen

Den seneste valgperiode var kun akkurat gået i gang, da Karen Ellemann-Jensen forlod Folketinget for i stedet at blive generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Hun havde ved folketingsvalget fået 8.716 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds, men overlod i stedet mandatet til Kim Valentin, der med 1.565 personlige stemmer fik andenflest.

Karen Ellemann nåede at sidde i Folketinget i 15 år, hvor hun blandt andet var gruppeformand og medlem af Folketingets Præsidium. I løbet af sin politiske karriere var hun derudover både social- og indenrigsminister og minister for nordisk samarbejde. Hun er fortsat medlem af Venstre.

{{toplink}}

 

Jakob Ellemann-Jensen

Efter flere måneder, hvor Venstre kæmpede med vælgerflugt og dårlige meningsmålinger, og debatten om en CO2-afgift på landbruget splittede partiet, valgte Jakob Ellemann-Jensen i oktober 2023 at forlade politik.

Han meldte sig ikke ud af Venstre, men han trak sig som både partiformand, økonomiminister og vicestatsminister, fordi han – med sine egne ord – havde konstateret, at hans person skyggede for både "Venstres resultater i regeringen", og at "Venstre kan komme fremad igen".

Jakob Ellemann-Jensen blev formand for Venstre efter det temmelige dramatiske forløb i 2019, hvor Lars Løkke Rasmussen var blevet presset til at trække sig.

Efter folketingsvalget i 2022, hvor Jakob Ellemann-Jensen selv hentede 20.945 personlige stemmer, valgte han at føre Venstre ind i en midterregering med Socialdemokratiet og Moderaterne, selvom han under hele valgkampen havde forsvoret, at det ville ske.

Kort tid efter - i februar 2023 - blev han sygemeldt med stress – og han vendte først tilbage i august, få måneder før han så valgte endegyldigt at forlade dansk politik.

 

Mads Fuglede

19. marts 2024 var det så forsvarsordfører Mads Fuglede, der annoncerede, at han skiftede Venstre ud med Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Den konkrete anledning til hans afgang var en utilfredshed med, at Venstre havde valgt at gå i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne – og ikke mindst med beslutningen om at pålægge landbruget en CO2-afgift.

"Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland," skrev Mads Fuglede, der netop er valgt ind i Vestjylland.

Også Mads Fuglede stemte i øvrigt – ligesom Britt Bager – imod en rigsretssag mod Inger Støjberg. I 2022 fik han 6.981 personlige stemmer.

{{toplink}}

katrine@altinget.dk