Måling: Enhedslisten kvaser Folkebevægelsen

EU: Stiller Enhedslisten op til Europa-Parlamentsvalget, kan partiet godt hente et mandat. Men det kan Folkebevægelsen mod EU ikke, viser måling. Enhedslistens EU-deltagelse vil svække Folkebevægelsen, siger valgforsker.

Enhedslisten kan godt samle stemmer nok til at komme i Europa-Parlamentet. Det vil dog gå ud over opbakningen til Folkebevægelsen mod EU.

Det viser en måling Altinget.dk har fået foretaget op til Enhedslistens årsmøde i St. Bededagene, hvor partiet skal tage stilling til, om de skal stille op til Europa-Parlamentsvalget. Det har Enhedslisten aldrig gjort før, men har i stedet bakket op om at støtte Folkebevægelsen mod EU.

Målingen viser, at næsten otte procent af vælgerne vil stemme på Enhedslisten ved et valg nu til Europa-Parlamentet. Det vil være nok til et mandat, som kræver omkring syv procent. Til gengæld vil Folkebevægelsen kun få godt tre procent. Det er markant lavere end de 7,2 procent, partiet fik ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 og vil ikke være nok til et mandat. For at begge partier skal få et mandat, skal de tilsammen opnå mindst 14 procent af stemmerne.

Vil svække Folkebevægelsen
Umiddelbart vil muligheden for at sætte kryds ved Enhedslisten på stemmesedlen gå ud over Folkebevægelsen, vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

"Der er en klar risiko for, at det vil svække Folkebevægelsen. Dels fordi en del af deres vælgere hellere vil have Enhedslisten, men også fordi en del af de mere borgerlige vælgere, vil fravælge Folkebevægelsen, hvis de indgår valgforbund med Enhedslisten," siger Rune Stubager.

Enhedslistens bagland viste sig ved den vejledende urafstemning at være delt i spørgsmålet. En af de fremtrædende modstandere af, at Enhedslisten skal stille selvstændigt op, er folketingsmedlem Henning Hyllested. Han mener, målingen bekræfter hans værste frygt.

"Bliver den måling valgresultatet, så tror jeg, det vil være med til at lægge Folkebevægelsen i graven. Opnår Folkebevægelsen ikke et mandat til Europa-Parlamenet, så tror jeg ikke man overlever særlig længe," siger Henning Hyllested og fortsætter:

"Stiller Enhedslisten op vil det grundlægende være i modstid med, at vi prøver at skabe brede bevægelser. Jeg synes, det vil være en rigtig kedelig effekt, hvis det skulle blive Enhedslisten, der er Folkebevægelsens banemand".

Clausen: Hård kamp
Folketingsgruppens formand, Per Clausen, er varm fortaler af, at Enhedslisten skal stille op. Men målingen er skuffende, siger han.

"Det er da trist og lidt skuffende. Men det er også et klart signal om, at vi har en meget hård opgave foran os - hvad enten vi skal kæmpe for to mandater, hvis Enhedslisten også opstiller, eller bare et til Folkebevægelsen," siger Per Clausen.

Han er dog sikker på, at Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten kan få et bedre valg, end målingen tilsiger - og dermed styrke EU-modstanden. Per Clausen peger først og fremmest på, at Folkebevægelsen vil stige i målingerne, når først EU er på dagsordenen og valgkampen kommer i gang.

"Jeg kan simpelthen ikke se nogen grund til, at opbakningen til Folkebevægelsen og Enhedslisten tilsammen ikke skulle blive større end den i dag alene er til Enhedslisten, hvis der var valg til Folketinget," siger Per Clausen.

Henning Hyllested er dog mindre optimistisk. Han tror ikke, at Enhedslisten på stemmesedlen vil styrke EU-modstanden.

"Jeg tror tværtimod, at det kan svække EU-modstanden. I valgkampen vil Enhedslisten jo bruge sine kræfter på partiet, og så vil der ikke være så mange kræfter til Folkebevægelsen. Så der er noget partiegoistisk i det, og det synes jeg er trist," siger Henning Hyllested.

På lørdag tager Enhedslistens årsmøde endelig stilling til, om partiet skal være at finde på valgsedlen til Europa-Parlamentsvalg.

Forrige artikel Borgerlig opbakning til regeringsindgreb Borgerlig opbakning til regeringsindgreb Næste artikel Kunst på Borgen – et værk der vil det hele Kunst på Borgen – et værk der vil det hele