Lose efterlyser mere håndfaste rammer for EU’s nye økonomiske spilleregler: ”Gæld er gæld. Der er ikke rigtig gæld eller forkert gæld”

BRUXELLES: Det er dét emne, som optager de europæiske økonomi- og finansministre, når de bevæger sig rundt i Bruxelles, Stockholm, Luxembourg, og hvor de nu ellers er stødt på hinanden de seneste par måneder.

Både i forhandlingslokalerne og i korridorerne føler de 27 EU-landes ministre hinanden på tænderne for at få en fornemmelse af, hvordan de andre forholder sig til en længe ventede justering af reglerne, der dikterer, hvor meget gæld EU-landene må have.

”Det er en sag, som vi jo både i Danmark, men også i alle de andre lande, er rigtig optaget af,” siger fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), der tirsdag var i Bruxelles for at drøfte det udspil, som EU-Kommissionen lagde på bordet i slutningen af sidste måned.

{{toplink}}

Lidt mere håndfast 

Ideen er, at man går lidt mere skræddersyet til værks i forsøget på at få landene til at leve op til de fælles – og uforandrede – gældsregler. De dikterer, at et land maksimalt må have et underskud på statsbudgettet på tre procent og en offentlig gæld på 60 procent af landets bruttonationalprodukt.

Lige nu kæmper cirka halvdelen af EU-landene med at holde sig under det loft. Lande som Grækenland og Italien har gældsbyrder flere gange over det tilladte.

I dag foreskriver reglerne, at for høj gæld skal barberes ned med fem procent årligt. Det blæser de gældsplagede regeringer dog som oftest højt og flot på.

Derfor foreslår EU-Kommissionen at sløjfe den tilgang og gå lidt mere realistisk til værks. I samarbejde med landene vil de tilrettelægge spareprogrammer på fire til syv år, så der bliver taget mere højde for den hjemlige situation og for behov for at bruge penge på investeringer eller reformer. Det skal give landene mere ejerskab og også gøre det mere sandsynligt, at de rent faktisk holder planen.

Gæld er gæld

Stephanie Lose gør klart, at nytænkningen er et konstruktivt indspark og et godt udgangspunkt for at rette op på en situation, hvor mange landes gæld over årene bare er vokset. Men reglerne kunne godt have været strammere, lyder dommen.

For det første vil den danske minister gerne have større klarhed over, hvad der sker, når landene kommer over på den anden side af den fire- til syvårige periode. For problemet vil for manges vedkommende ikke være løst der.

”Der må gerne må være nogle lidt mere håndfaste holdninger til, hvor meget gælden så skal falde,” siger Stephanie Lose.

Ministeren ser også kritisk på den elastik, der ligger i reglerne, der giver mulighed for at få flere år at løbe på, hvis man for eksempel har brug for at foretage nogle investeringer eller gennemføre nogle reformer.

”Der kunne vi godt ønske os, at man var lidt mere håndfaste på, hvad det kunne være for nogle typer af reformer, så det ikke kun kommer til at handle om, at man kan investere sig til vækst.”

”Hvis man har nogle investeringsbehov, så kan der sådan set være god mening i, at man også kan have en længere periode, inden man når dertil, hvor gælden så også systematisk skal falde. Men man kan bare ikke se det isoleret og sige, at man kun kan investere. Fordi for alle slags investeringer, som kræver gældsoptagelse, der er gæld jo gæld. Det er ikke sådan, at man bagefter står og siger, at det der er god gæld, og det er dårligt gæld, og det var forkert gæld, og det var rigtig gæld,” siger ministeren. 

Kommer ikke af sig selv

Danmark ligger selv meget lunt i svinget i diskussionen, eftersom den danske statsgæld kun er halvt så stor, som EU-reglerne tillader. Men Lose minder om, at det ikke er noget, der er kommet gratis.

”Det er jo kommet, fordi vi i høj grad har styret efter de her mellemfristede økonomiske planer, hvor vi også har truffet nogle svære beslutninger og haft sigte for den langsigtede holdbarhed,” siger hun. 

”Det er svært at se en meget dyb ubalance for sig, hvor det er den slags ting, man kun skal forholde sig til i nogle lande, mens man i andre lande kan lukke øjnene lidt for det.”

Samtidig minder hun om, at det også er vigtigt for dansk økonomi, at andre lande ikke kommer i økonomisk uføre.

”Vi er så tæt forbundet med hinanden i EU, med det indre markedet og med euro og så videre. Det der med at tro, at man bare kan lukke sig om sig selv og have noget, der kun gælder for nogen, som ikke påvirker de andre – det kan ikke lade sig gøre. Derfor er det jo helt naturligt, at vi har en interesse i det her,” siger hun.

Den største kritiker af at lempe på reglerne er Tyskland. Her har den liberale finansminister Christian Lindner leveret nogle kontante udmeldinger om, at der bør være krav om, at der barberes mindst et procentpoint af gælden årligt for de lande, der er storskyldnere.

Helt så langt vil Lose ikke gå.

”Vi har ikke sagt, at vi er én til én enige med Tyskland. Vi er enige med Tyskland i, at det ville være rigtig godt også at have nogle mere håndfaste rammer for at nedbringe gælden, så det enkelte land også ved, hvordan det skal agere. Og så man kan have en berettiget forventning til en reel nedbringelse af gælden. Hvordan rammerne præcis skal være, det er jo noget af det, vi har sagt, at vi er meget åbne for at diskutere,” siger hun.

Falder hammeren?

Allerede i dag er det muligt at straffe de lande, der er med i EU’s fælles mønt, hvis de bryder gældsreglerne. Den mulighed er dog aldrig blevet brugt. Bøden, der følger med, er så høj, at den bliver omtalt som atombomben.

EU-Kommissionen lægger nu op til, at den skal ned på et lavere niveau, så det bliver en mere realistisk trussel, som kan holdes over hovedet på lande, hvis de ikke lever op til de mål, de selv har været med til at stille op.

I sidste ende vil det dog være op til de øvrige lande, om de vil straffe én af deres egne. Stephanie Lose tror på, at der vil være større tilbøjelighed til at lade hammeren falde i fremtiden, hvis landene ikke kan overholde deres egne planer.

”Hvis vi laver nogle regler, som forhåbentlig både kan tilpasses bedre, og som man også kan få et større ejerskab til, så må den anden side af sagen selvfølgelig også være, at der så at sige findes en balanceside, der handler om, at der kan være mulighed for sanktioner,” siger Stephanie Lose.

Hun tør ikke skyde på, hvornår ministrene når i mål med den svære balancegang. Det bliver dog efter alt at dømme ikke før tidligst til efteråret.

Der vil Lose selv være rykket tilbage til sit job som regionsrådsformand i Region Syddanmark, hvis forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) som planlagt kommer tilbage på arbejde til august. Dermed bliver det hans nuværende stand-in i jobbet, Troels Lund Poulsen (V), der skal drible sagen i mål, når han vender tilbage til økonomiministerposten.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk