Foreløbig valgsejr til Mitsotakis og de konservative i Grækenland

Kyriakos Mitsotakis' konservative parti, Nyt Demokrati, fik flest stemmer i Grækenland ved søndagens parlamentsvalg. Nye græske valgregler betyder dog, at partiet enten skal forme en koalitionsregering eller ud i en anden valgrunde for at holde på magten.

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, beskriver søndagens græske valg som et "politisk jordskælv", efter hans parti Nyt Demokrati fik 40,8 procent af grækernes stemmer.

Det skriver DR, efter over 99 procent af stemmerne er optalt mandag morgen.

Nyt Demokrati fik over dobbelt så stor en andel af stemmerne som det næststørste parti, venstrefløjspartiet Syriza, der fik 20,1 procent af stemmerne, alligevel er den store stemmeandel ikke nok til at sikre dem regeringsmagten.

Kyriakos Mitsotakis og de konservative står derfor overfor valget om at danne en koalitionsregering eller udskrive valg på ny i håb om at opnå de sidste få pladser, de mangler, for at sikre sig et rent flertal i regeringen.

Nyt Demokrati har vundet 146 pladser i parlamentet, hvilket er blot fem for lidt til at udgøre den nødvendige majoritet. Nu har partiet tre dage til at finde samarbejdspartnere at danne en regering med, hvis Grækenland ikke skal ud i en anden valgrunde.

Meget tyder dog på, at grækerne skal til stemmeurnerne igen i næste måned. Valgreglerne tilskriver nemlig, at det parti, der får flest stemmer i anden valgrunde, får tildelt 50 ekstra pladser i parlamentet. De konservative ville derfor have god chance for at sikre sig et solidt flertal.

{{toplink}}

Forrige artikel Lose efterlyser mere håndfaste rammer for EU’s nye økonomiske spilleregler: ”Gæld er gæld. Der er ikke rigtig gæld eller forkert gæld” Lose efterlyser mere håndfaste rammer for EU’s nye økonomiske spilleregler: ”Gæld er gæld. Der er ikke rigtig gæld eller forkert gæld” Næste artikel Professor og demokratiekspert: Borgerne får ikke reelt øget indflydelse af kommunale borgerforslag Professor og demokratiekspert: Borgerne får ikke reelt øget indflydelse af kommunale borgerforslag