Løkke - kommunalpolitiker indeni

(Artikel oprindeligt fra marts 2009)

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V)  bliver ny regeringsleder i det øjeblik, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) måtte få det job som generalsekretær i NATO, som flere og flere kilder bekræfter, at han er interesseret i.

Fra da af vil det blive Lars Løkke Rasmussen, der sidder i landets mest magtfulde embede, og det vil blive hans ord, hans synspunkter og hans strategi, der skal lægge linjen for både VK-regeringen og for Danmark i hvert fald frem til næste folketingsvalg.

Men hvor Anders Fogh Rasmussens synspunkter og mærkesager efter mere end syv år ved magten efterhånden er velkendte og afprøvede, kan det samme ikke siges om Lars Løkke Rasmussens.

Tværtimod hersker der på Christiansborg temmelig stor usikkerhed om, hvilken politisk linje Lars Løkke Rasmussen vil lægge, når og hvis han indtager Statsministeriet - og hvad han egentlig brænder for politisk.

Praktisk reformpolitiker
Et af de mest afgørende spørgsmål, Lars Løkke Rasmussen vil skulle besvare, handler om hans forhold til velfærdsstaten. Vil han som statsminister videreføre den midtersøgende linje med accepten af en stor, offentlig sektor, som Anders Fogh Rasmussen grundlagde sidst i 90'erne? Eller vil han vise sig at være en mere traditionel liberal politiker?

Blandt politiske iagttagere og dem, der kender Lars Løkke Rasmussen bedst, er der bred enighed om, at han ikke kan betragtes som egentlig liberal ideolog. Løkke er ikke nogen filosoferende type, der først udtænker store visioner for samfundets fremtid bag lukkede døre og derefter giver sig til at forsøge at gennemføre dem.

Dertil har han været i praktisk politik for længe. Ikke mindst årene i kommunal- og amtspolitik i først Græsted-Gilleleje Kommune og siden Frederiksborg Amt har lært ham, at politik først og fremmest er et praktisk håndværk, der ikke er meget værd, hvis det ikke kan føres ud i den virkelige verden.

Mange betegner derfor Lars Løkke Rasmussen som pragmatiker, og han har da også hele vejen igennem stået bag den midtersøgende linje, som Fogh har stået i spidsen for i de sidste ti år. Og der er ingen grund til at forvente andet af ham som statsminister, fremhæver flere kilder - først og fremmest, fordi opskriften gav Fogh tre valgsejre i træk, men særligt, fordi regeringen også under Løkkes eventuelle ledelse vil være afhængig af Dansk Folkeparti.

"Liberale instinkter"
Dermed er det dog heller ikke sagt, at Lars Løkke Rasmussen ikke er præget af liberale idéer. En, der kender ham godt, siger det således:

"Lars har det, man kan kalde "liberale instinkter". Han kan ikke som Fogh kvalificere sig til at være liberal filosof, men han kan fornemme, om noget kan være en god idé til at øge folks frihed."

Løkke har da også sat konkrete politiske fingeraftryk i en liberal retning i sin tid som politiker. Da han som kun 22-årig blev valgt til kommunalbestyrelsen i Græsted-Gilleleje Kommune i Nordsjælland, kastede han sig hurtigt ud i et bemærkelsesværdigt forsvar for udliciteringen af den offentlige hjemmepleje.

Det var dengang en af de mest omdiskuterede politiske idéer, og Lars Løkke Rasmussen blev sammen med bl.a. Farum-borgmesteren Peter Brixtofte kendt som nogle af de mest moderne liberale kommunalpolitikere.

Den samme linje fortsatte Løkke som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, og ikke mindst i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister fra 2001-2007 har han været med til at gennemføre store forandringer for den danske offentlige sektor i liberal retning.

Kommunalreformen i 2005, som Løkke var arkitekten bag, betød således det endelige dødsstød mod de i liberale kredse forhadte amter, der af mange Venstrefolk blev set som et både forsinkende og fordyrende led i bl.a. sundhedsvæsenet, og de blev erstattet af de væsentligt mere bovlamme regioner, der ikke kan udskrive skat, og som holdes i kortere snor fra staten end amterne.

Liberale fingeraftryk på sundheden
Og på sundhedsområdet stod Løkke derudover også bag to af de tiltag, som af både tilhængere og modstandere betragtes som nogle af Fogh-regeringens mest liberale sejre, nemlig indførelsen af behandlingsgarantien og indførelsen af skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som har givet et voldsomt løft til den private sundhedssektor.

Det fortælles, at da Skattekommissionens formand Carsten Koch for nylig fremlagde sit forslag til en skattereform, der bl.a. indebar afskaffelsen af fradragsretten for sundhedsforsikringerne, meddelte Løkke internt i regeringen, at det i hvert fald blev ét punkt, hvor regeringen ikke ville følge Koch. Og ganske rigtigt var forslaget da også pillet ud, da regeringen fremlagde sit forslag til skattereformen i sidste uge.

Hvad med værdipolitikken?
Som statsminister vil Lars Løkke Rasmussen imidlertid skulle beskæftige sig med andet og mere end dansk kommunal- og sundhedspolitik. Et centralt omdrejningspunkt vil også blive udlændingepolitikken, retspolitikken og dermed forholdet til Dansk Folkeparti.

Her har Løkke et væsentligt tyndere generalieblad. Flere beskriver, at de værdipolitiske emner egentlig ikke interesserer Løkke synderligt, og at det eneste, han virkelig brænder for, er reformerne af den offentlige sektor.

Men samtidig vil det også være forkert at beskrive ham som "slapper" på det værdipolitiske område.

Efter en turbulent begyndelse i Finansministeriet er samarbejdet mellem Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkeparti således i dag "noget nær fremragende", og også det personlige forhold mellem Løkke og Pia Kjærsgaard og særligt DF's gruppeformand Kristian Thulesen Dahl er godt.

I Dansk Folkeparti er vurderingen således, at selv om det måske ikke er Løkke, der er arkitekten bag den stramme udlændingepolitik, vil han kunne være en ganske gedigen forvalter af politikkens fortsættelse.

Faktisk er partiets forventninger til Løkke i nogen grad højere, end de er til Fogh, hvis oprigtighed i Dansk Folkepartis øjne har lidt skade i takt med, at han har ændret signaler i forhold til f.eks. asylbørnene i udlændingepolitikken, EU-forbeholdene og klimapolitikken.

Også kilder med godt kendskab til regeringspartierne forventer, at det tætte samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil fortsætte under Løkkes ledelse.

Flere fejl
Men på i hvert fald ét punkt vil danskerne måske kunne forvente noget nyt, hvis landet får ny statsminister. Den mere praktiske og løsningsorienterede indgang til de politiske problemer vil nemlig også kunne betyde, at hans politik vil vise sig mere uforudsigelig end Foghs, siger en kilde:

"Jeg tror, vi vil se, at der bliver begået flere fejl. Løkke er en type, der kan lide at satse. Hvis nogen kommer med et forslag, som han tror kan fungere, så vil det have store chancer for at komme igennem. Det vil betyde mere søgen og mere forhandlen - men måske også lidt mere uklarhed."

niels@altinget.dk