Løhde vil lave servicetjek af allergi-området

Sophie Løhde i Folketinget. 4. maj 2016

ALLERGI: Sophie Løhde (V) annoncerede ved onsdagens spørgetid med ministrene, at Sundhedsstyrelsen skal lave et servicetjek af allergi-området.

Onsdag stillede Socialdemokraternes Kasper Roug spørgsmål til Sundhedsminister Sophie Løhde om astma- og allergiområdet. 

Han ville vide, hvad ministerens holdning er til, at der er stigende efterspørgsel på allergiudredning.

I ministerens svar forklarede Sophie Løhde, at hun anerkendte udfordringerne på området, og at hun vil iværksætte et servicetjek af området.

 "Jeg mener, der er brug for, vi får kigget området efter i sømmene, så vi er sikre på, at allergipatienter kan få den behandling, de har brug for," sagde Sophie Løhde.

"Derfor har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om at foretage et servicetjek, så vi kan være skarpe på, hvad der er op og ned," tilføjede hun.

Forrige artikel Pind på slap line: Glemte der var TV på Pind på slap line: Glemte der var TV på Næste artikel Trads: Jo, der er virkelig noget at komme efter, Fogh Trads: Jo, der er virkelig noget at komme efter, Fogh