Lobbyist og højkommisær – det kastede eks-statsministrene sig over

Onsdag meddelte Helle Thorning-Schmidt, at hun stopper i dansk politik til fordel for et job som international chef for Save the Children, der på dansk er kendt som Red Barnet. Og hun er ikke den første, der har skabt sig en karriere efter statsminister-embedet. 

Altinget har kigget på de seneste danske statsministres liv, efter de forlod Statministeriet. 

Anders Fogh Rasmussen (V), statsminister fra 2001-2009
I sin tredje periode som statsminister valgte Anders Fogh Rasmussen at give statsministerposten og Venstre-lederskabet videre til Lars Løkke Rasmussen, mens han selv blev generalsekretær for Nato. Den post sad han på indtil 2014, hvorefter han valgte at blive selvstændig og starte sin egen konsulentvirksomhed, Rasmussen Global.

Her har han rådgivet regeringer, globale organisationer og store virksomheder i sager om innovation, handel og sikkerhed på globalt plan. 62-årige Anders Fogh er blandt andet gennem Rasmussen Global tilknyttet et af verdens største konsulentfirmaer, Boston Consulting Group, som seniorkonsulent.

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister 1993-2001
Efter knap ni år som statsminister måtte Poul Nyrup Rasmussen efter valget i 2001 overlade statsministerposten til Anders Fogh Rasmussen. Poul Nyrup blev siddende i Folketinget indtil 2004, hvor han blev valgt til Europa-Parlamentet med rekordmange stemmer. Her sad han en enkelt periode indtil 2009, hvorefter han vendte hjem og blandt andet etablerede Det Sociale Netværk, en forening, der skulle være med til at fjerne fordomme og tabuer i forhold til psykisk sårbare. I dag er han ikke længere formand for foreningen, men han spiller stadig en rolle som protektor i foreningen.

Poul Nyrup Rasmussen er i dag 72 år.

Poul Schlüter (K), statsminister 1982-1993
Efter at have været statsminister i mere end et årti måtte Poul Schlüter i 1993 træde tilbage som statsminister efter Tamilsagen. Han fortsatte som folketingsmedlem i den borgerlige opposition indtil 1994, hvor han blev valgt til Europa-Parlamentet for Konservative. Her sad han en enkelt periode til 1999. Poul Schlüter var 74 år, før han slap det sidste tag i arbejdslivet som kommitteret for Nordisk Ministerråd i 2003.

Poul Schlüter er i dag 86 år.

Anker Jørgensen (S), statsminister 1972-1973 og 1975-1982
Anker Jørgensen (S) var statsminister ad to omgange, først i 1972-1973 og igen mellem 1975 og 1982. I 1982 overdrog han statsministerposten til den konservative formand Poul Schlüter uden at udskrive valg.

Herefter fortsatte Anker Jørgensen som formand for Socialdemokraterne og oppositionsleder fra 1982 til 1987. I 1987 overlod Anker Jørgensen formandsposten til Svend Auken, men forblev medlem af Folketinget indtil 1994. Anker Jørgensen har efterfølgende været præsident for Nordisk Råd i flere omgange. Først i 1986 og senere i 1991.

I dag er Anker Jørgensen 93 år og bor på plejehjem.

Poul Hartling (V), statsminister 1973-1975
Poul Hartling blev statsminister efter jordskredsvalget i 1973, hvor han stod i spidsen for en historisk smal regering. Efter kun godt et år som statsminister måtte Poul Hartling i februar 1975 give statsministerposten videre til Anker Jørgensen. Herefter fortsatte han som landsformand for Venstre indtil 1977.

Samme år blev han indstillet til posten som FN’s flygtningehøjkommissær og senere også godkendt af FN’s generalforsamling. Det betød, at han stoppede i dansk politik 31. december 1977. Posten som FN’s flygtningehøjkommissær havde Hartling fra 1978 til 1985, og i 1981 modtog han Nobels Fredspris på vegne af højkommissariatet.

Derefter blev Hartling rådsformand for Det Danske Center for Menneskerettigheder (1987-1989) og formand for Udenrigsministeriets demokratifond (1990-1995). Han døde som 85-årig 30. april 2000.

Jens Otto Krag (S), statsminister 1962-1968 og 1971-1972
Efter at have været statsminister i to omgange trådte Jens Otto Krag ud af politik i 1972 og udpegede Anker Jørgensen (S) som sin efterfølger. Krag fortsatte som menigt folketingsmedlem frem til valget i 1973, hvorefter han blev lektor i international politik og organisation ved Aarhus Universitet.

Fra 1974 til 1975 var han EF-Kommissionens delegationschef i USA. Han døde i 1978 som 63-årig, og de sidste par år af sit liv brugte Jens Otto Krag som samfundsrevser og på at nyde livet i sit sommerhus i Skiveren.

Hilmar Baunsgaard (R), statsminister 1968-1971
Den radikale formand Hilmar Baunsgaard stod i spidsen for en regering med Radikale, Venstre og Konservative i perioden mellem Jens Otto Krags to statsministerperioder. Han fortsatte efter valgnederlaget i 1971 som radikal leder indtil 1975 og som folketingsmedlem indtil 1977. Herefter overtog han formandsposten i Politikens bestyrelse.

Hilmar Baunsgaard døde 2. juli 1989 som 69-årig.

Viggo Kampmann (S), statsminister 1960-1962
Efter flere hjerteanfald overlod Viggo Kampmann statsministerposten til partifællen Jens Otto Krag efter to og et halvt år som regeringsleder. Efter at være trådt ud af politik var Viggo Kampmann formand for Statsanstalten for Livsforsikring fra 1962 til sin død i 1976 og for administrationsrådet fra 1965 til 1967.

Fra 1962 til 1966 redigerede han Socialdemokraternes tidsskrift Verdens Gang og var formand for partiets forlag Fremad. I 1971 udsendte han sine erindringer Mit forhenværende liv – i glimt, og frem til sin død blandede Kampmann sig lejlighedsvis i den politiske debat, hvor han ikke altid var lige enig i sit partis beslutninger.

Viggo Kampmann døde i 1976, 65 år gammel.

H.C. Hansen (S), statsminister 1955-1960
H.C. Hansen nåede ikke et liv efter statsministerembedet, da han sad som statsminister frem til sin død i 1960. Han blev 53 år.

Katrine Lønstrup Nielsen og Franka Lykke Vedel Kessing har bidraget til denne artikel.

gormsen@altinget.dk