Kritik af DUF-tilskud breder sig

ØGER PRESSET: Flere kritikere melder sig nu på banen i sagen om ændringerne af DUF's tilskudsmodel. DUF-formand står fast.

Ungdommens Røde Kors får nu støtte fra venner i foreningslivet i kampen mod ændringerne af tipsmidlernes fordelingsnøgle.

DUF, som administrerer puljen på 120 millioner, vil fratage de sociale ungdomsorganisationers ret til at få et fast tilskud baseret på deres medlemstal. I stedet skal deres støtte basere sig på konkrete skøn fra DUF.

Modsat får andre DUF-medlemmer gunstigere vilkår. Spejderne vil fremover få et tilskud baseret på 101 procent af deres antal af medlemmer, mens ungdomspartierne får gyldne tider med et tilskud baseret på 102 procent af deres medlemstal.

Det falder Dansk Flygtningehjælp Ungdom for brystet.

"Jeg synes jo, det er forkert, at alle ungdomsforeninger ikke er lige meget værd. Og det ligger der jo i den her tilskudsmodel," siger formand Aja Heinze.

At støtten til de frivillige, sociale ungdomsorganisationer fremover vil bero på konkrete vurderinger fra DUF, skaber usikkerhed, mener Red Barnet Ungdom.

“Det synes, vi er rigtig ærgerligt. Tidligere har vi ud fra medlemstallet kunne forudsige, hvad vi fik i tilskud, og den forudsigelighed mister vi nu,” siger formand Cecilie Hansen.

DUF: Parti-medlemmer mere aktive
Den del af tipsmilderne, som DUF administrerer, går til ungdomsorganisationer, som laver såkaldt samfundsengagerende og demokratiserende arbejde. Og formand for DUF Kasper Sand Kjær understreger, at de sociale ungdomsorganisationer har mange gode initiativer. Alligevel fastholder han, at der er god ræson i at forskelsbehandle medlemmerne.

“Det er vigtigt for mig at sige, at de sociale ungdomdsorganisationer i den grad laver en samfundsengagerende indsats. Men den er meget anderledes end ungdomspartiernes," siger han.

DUF skal primært støtte egentlig demokratisk arbejde, hvor medlemmer deltager aktivt i foreningernes beslutningsprocesser, mener Kasper Sand Kjær.

“En større del af ungdomspartiernes medlemmer er aktive i det demokratiske arbejde ved eksempelvis at deltage i generalforsamlinger og lokalforeningens bestyrelsesmøder. De sociale ungdomsorganisationer har omvendt en del passive medlemmer. Derfor er det mere rimeligt, at vi vurderer de sociale organisationers tilskud konkret frem for at basere det på medlemstallet,” siger han.

Oldnordisk syn på demokrati
Men den køber Aja Heinze fra Dansk Flygtningehjælps Ungdom ikke.

"At måle unges demokratiske engagement på, hvorvidt de deltager i generalforsamlinger, er meget traditionelt. Det kan man roligt sige," siger hun.

Men Kasper Sand Kjær står fast.

“Hvis man skal opdrage nye generationer i demokratiet, handler det om at lære dem at tage stilling, indgå kompromiser og acceptere et mindretal. Og det kræver altså, at man er med til at træffe beslutninger,” siger han.

Formand for Ungdommens Røde Kors, Amalie Sondorp Utzon, bakker spydigt op om Kasper Sand Kjær.

“Det har Kasper fuldstændig ret i; vi laver bare demokratiserende arbejde for dem, som ingen andre når ud til. For unge hjemløse, børn på asylcentre, unge, som ellers kun har banderne at gå til for fællesskab, og børn på kvindecentre. Dem rækker vi hånden ud til for, at de kan blive en del af vores fællesskab - dét er levende demokratisering, så det batter, siger hun.

Samtidig anholder Amalie Sondorp Utzon, at ungdomspartierne skulle være Ungdommens Røde Kors overlegen, når det kommer til aktiv deltagelse i foreningsdemokratiet.

“Og hvis Kasper endelig vil fokusere på det formelle udelukkende; da vi skulle lave en ny strategi for URK, deltog der 3.000 i den proces. Det er væsentligt flere end de par hundrede, der møder op til en generalforsamling i et ungdomsparti. Så det kan vi også,” siger hun.

 

Forrige artikel Lobbyist og højkommisær – det kastede eks-statsministrene sig over Lobbyist og højkommisær – det kastede eks-statsministrene sig over Næste artikel Ofre i historisk medicinskandale kræver millioner af staten Ofre i historisk medicinskandale kræver millioner af staten