Larsen-Jensen vil vælges efter Kofod

Tidligere folketingsmedlem 1998-2005 og formand for Europaudvalget Claus Larsen-Jensen (S) forsøger at blive valgt på det sikre mandat på Bornholm efter Jeppe Kofod, der er på vej i Europa-Parlamentet.

"På baggrund af opfordringer fra socialdemokrater på Bornholm har jeg besluttet at kaste mig ind i det socialdemokratiske opgør på Bornholm om at blive den, der skal tage over som folketingsmedlem efter Jeppe Kofod," oplyser Claus Larsen-Jensen. Sammen med sin kone, fhv. borgmester Winnie Larsen-Jensen ejer Claus Larsen-Jensen en tidligere præstegård på Bornholm, som parret har sat i stand. Der bliver kampvalg hos S-Bornholm om at blive øens nye folketingskandidat, i det i hvert fald også DSU Bornholm vil foreslå Lea Wermelin som lokal folketingskandidat. Den 27-årige Lea Wermelin er tidligere DSU'er på Bornholm og har repræsenteret Bornholm i DSU's hovedbestyrelse.
Forrige artikel Preben Mullit ny direktør i FS Bank Næste artikel Michael Svarer ny vismand