Lars Lose om regeringens grønne udspil: Politisk retning er ikke nok
Den politiske retning for den grønne omstilling er sat. Men det skal hurtigt følges op af de rette regulatoriske rammer. Det kræver tillid, pragmatisme og fleksibilitet hos både markedet og beslutningstagere, skriver Lars Lose.
Regeringen tog i sidste uge konsekvensen af den russiske invasion i Ukraine og klimakrisen. Der blev sat turbo på den grønne omstilling.
Firedobling af energiproduktionen fra solenergi og landvind. Mere havvind oven i det, som allerede er på tegnebrættet. Der skal bygges flere energiøer. Et bredt flertal i Folketinget ønsker mere Power-to-X (PtX). Alt sammen skal være på plads omkring 2030. Og frem mod 2050 er de danske ambitioner endnu større.
Den europæiske efterspørgsel er der også. Lande som Tyskland og Nederlandene har sat sig mål, som i volumen er endnu større end de danske. Og Belgien vil formentlig lykkes med at stå fadder til verdens første inddæmmede energiø, som kan stå klar i 2026.
Politisk retning er ikke nok
De politiske målsætninger er således klare, meget ambitiøse og vigtige. De skaber den forudsigelighed, som private investorer har brug for, hvis de skal levere de investeringer, som bliver afgørende for de kommende årtiers grønne omstilling
Vi er dog også nået til et punkt, hvor de politiske målsætninger ikke er nok, hvis Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling, sikre uafhængighed af russisk gas, skabe nye grønne arbejdspladser, og vise vejen i udnyttelsen af den enorme grønne lunge, som Nordsøen er.
Helt konkret, har vi hurtigt brug for de regulatoriske rammer, som bakker de politiske målsætninger op. De rammer, som gør det muligt for private investorer at opbygge effektive og innovative projekter baseret på en sund forretningsmodel, altså gøre det, som markedet gør bedst.
Det er også til gavn for statskassen. De seneste års erfaringer viser, at havvind er konkurrencedygtigt på markedsvilkår og dermed kan blive en betydelig indtægtskilde for staten.
Brug for pragmatisme og fleksibilitet
Vi har således ikke brug for mere retning, for en er givet. Vi har brug for at tilpasse møtrikker og tandhjul i det store maskineri, som driver vores energisystemer.
Vi skal have lette og smidige udbudsprocedurer, som sikrer, at markedet kan finde de hurtigste, mest effektive og billigste løsninger. Vi skal have miljøgodkendelsesprocedurer på plads, som tager udgangspunkt i en prioritering af den grønne omstilling.
Vi skal have et nyt tarifsystem, som sikrer, at de nye PtX-anlæg bliver rentable. Vi skal sammen med vores nabolande have bygget de transmissionssystemer, som er forudsætningen for effektiv eksport af de enorme mængder grøn energi, som nu er på tegnebrættet. Bare for at nævne et par ting.
Alt dette er ikke nogen hemmelighed. Regeringen erklærer selv i sit udspil, at der er behov for at undersøge nye modeller, som kan sætte tempoet i vejret og samtidigt kan slippe markedets innovative kompetencer løs. Man peger på udfordringen med langvarige og tunge administrative procedurer i miljøreguleringen. Og på EU-niveau skal der arbejdes for størst mulig fleksibilitet og mindst mulige hindringer for de grønne projekter.
Vi skal bygge broen, mens vi krydser den
At finde de nye modeller, lette de administrative procedurer og skabe et europæisk handlerum kommer til at kræve knofedt. Snuden skal i sporet, og ikke rettes mod horisonten. Til gengæld skal opfindsomheden og prøvelysten i vejret.
Med de ambitioner der er sat for en hurtig grøn omstilling, må vi lære at leve med, at fremtidens grønne energisystemer i al deres kompleksitet og teknologiske udvikling ikke kan planlægges ned i mindste detalje. Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at gøre noget. Eller at forfalde til fristelsen for at se tiden an. Det er der ikke råd og tid til.
Fra investorsiden er meldingen klar: Vi tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre. Og vi er klar til at investere. Det er vi, selvom vi endnu ikke har testet alle teknologierne i stor skala. Det er vi, selvom vi ikke kender den præcise efterspørgsel på produkterne om fem-ti år. Det er vi, selvom ingen ved, hvordan de globale markeder, forsyningskæder og produktpriser ser ud om bare en måned.
Det vi dog med sikkerhed ved er, at den grønne omstilling er nødvendig. Så uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer vi til at bygge broen, mens vi krydser den. Det kommer derfor også til at kræve en god portion gensidig tillid, pragmatisme og fleksibilitet hos både markedet og beslutningstagere, når løsningerne skal findes.
Fra markedets side er vi klar til at gå ind i denne historiske omstilling i en erkendelse af, at det er nødvendigt for klimaets og vores sikkerheds skyld. Og vi er også parat til at tage et fælles ansvar for at sikre, at det sker baseret på princippet om godt købmandskab, så omstillingen kan komme både borgere, statskassen, virksomheder og investorer til gavn.
{{toplink}}
Forsker: Musks overtagelse af Twitter er en rigmands leg med demokratiet
S-parlamentariker: Jeg stemte 'nej' i 1992. Nu siger jeg 'ja' til at afskaffe forsvarsforbeholdet
