Lars Løkke får ny pressechef

Den 30-årige Victor Boysen bliver torsdag pressechef for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han hentes fra en intern stilling som ledende presserådgiver for udenrigsministeren.

Det vil fremover være den 30-årige Victor Boysen der står for pressehåndteringen for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Udenrigsministeren henter nemlig Victor Boysen som ny pressechef. Han kommer fra en stilling som ledende presserådgiver for Udenrigsministeren.

Det skriver Victor Boysen i et opslag på LinkedIn.

"I dag begynder jeg som pressechef for udenrigsministeren. Det har været vilde seks måneder i butikken som ledende presserådgiver. Ny minister, ny regering. Ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Ukrainefond. Nye spændinger rundtomkring," skrev den nyudnævnte pressechef torsdag.

Victor Boysen starter i sin nye stilling torsdag 1. juni. Han er tidligere landsformand for Radikale Ungdom, samt tidligere medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Victor Boysen har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet, hvor han dimitterede i 2020.

Forrige artikel Pensionskassen For Akademikere får ny administrerende direktør Pensionskassen For Akademikere får ny administrerende direktør Næste artikel Dødsfald: Billledhugger Keld Moseholm, Faaborg (87)