Langtidsledigheden er på retur

DAGPENGE: Langtidsledigheden er på retur efter flere års kraftig stigning. Det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med syv procent. Men A-kassernes Samvirke afviser, at det skyldes dagpengereformen.

Selvom arbejdsløsheden stiger, så falder antallet af langtidsledige. Det viser, at dagpengereformen virker efter hensigten, mener Venstre.

Med udsigten til at miste dagpengene efter to års ledighed, så finder de ledige simpelthen et job hurtigere, end de ellers ville have gjort.

"Vi ser det klart som udtryk for, at afkortningen af dagpengeperioden har en nyttig effekt på langtidsledigheden. Man kan ikke længere hænge fast i dagpengesystemet i fire år," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Mens debatten om dagpengereformen raser, så er antallet af langtidslige faldet med syv procent det seneste år til nu godt 41.000 langtidsledige, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database jobindsats.dk.

Her opgør man langtidsledige som ledige, der har været uden arbejde i mere end 80 procent af det foregående år. Antallet af langtidsledige har ellers været kraftigt stigende, efter finanskrisen ramte verdensøkonomien med fuld kraft i efteråret 2008.

A-Kasser: Logisk matematisk effekt
Og antallet af langtidsledige er da også fortsat næsten tre gange så højt som i 2008.

Hos A-kassernes Samvirke afviser direktør Verner Sand Kirk Venstres udlægning. Ifølge ham skyldes faldet af langtidsledige ikke dagpengereformen og udsigten til at miste dagpengene.

"Der er en adfærdseffekt. Men der er også en logisk matematisk effekt. Når ledigheden pludselig stiger voldsomt, som den gjorde i 2009, så vil der ske det, at der først bliver flere korttidsledige og derefter topper antallet af langtidsledige. Når vi derefter har haft en periode med en stabil ledighed, så vil langtidsledigheden falde igen, og det er det, der er sket nu. Langtidsledigheden falder, men den vil stabilisere sig på et langt højere niveau end før krisen," siger Verner Sand Kirk.

Han henviser også til, at langtidsledigheden kun er faldet for de privat ansatte som eksempelvis 3F's medlemmer. Derimod er langtidsledigheden stigende for offentligt ansatte som lærere, pædagoger og SOSU-assistenter.

Det var således byggeriet og produktionen, som blev hårdest ramt af krisen, da den ramte. Men nu betyder de stramme offentlige budgetter øget arbejdsløshed for medlemmerne af de offentligt ansattes fagforbund.

"Hvis det var en adfærdseffekt, der gjorde, at langtidsledigheden er faldet, så skulle de offentligt ansatte være dummere, dovnere og mere upåvirkelige af incitamenter end de privat ansatte, og det virker ikke realistisk," siger Verner Sand Kirk.

V: Reformen står ikke til at ændre
Hos Venstre er man dog ikke parat til at genoverveje dagpengereformens indhold. Heller ikke hvis langtidsledigheden igen skulle begynde at stige voldsomt.

"Nej, vi er ikke tilhængere af at ændre den dagpengereform. Hvis man sammenligner med andre lande, så har vi stadig et meget favorabelt dagpengesystem, både når man ser på periodens længde og kompensationsgraden. Det handler først og fremmest om at føre en ansvarlig økonomisk politik, så der er incitament for virksomhederne til at oprette arbejdspladser," siger Ulla Tørnæs.

Forrige artikel Danskerne: Skoleledere skal tilrettelægge lærernes arbejdstid Danskerne: Skoleledere skal tilrettelægge lærernes arbejdstid Næste artikel Danmark lurepasser om bankunion Danmark lurepasser om bankunion