Læger, patienter og fagfolk foreslår akuthjælp til Region Sjælland: ”De har de sygeste borgere og det svageste sundhedsvæsen”

Hvis du er alvorligt syg, vil Region Sjælland formentlig ikke være dit førstevalg at søge hjælp i.

For ser man udelukkende på fakta, skiller regionen sig på en række områder markant og negativt ud fra resten af landet.

Region Sjællands borgere er nemlig så syge, og personalemanglen er så massiv, at regionens sundhedsvæsen er endt i en ond cirkel, som regionspolitikere og sundhedspersonalet ikke selv kan stoppe.

Og derfor er det tid til handling fra det nye Folketing, som danskerne sammensætter 1. november, når der er valg.

Sådan lyder det fra læger, patienter og en stribe fagfolk med indgående kendskab sundhedsvæsenet.

"Region Sjælland har de sygeste borgere og det svageste sundhedsvæsen til at håndtere det," siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi fra SDU.

Samme vurdering kommer fra to andre erfarne sundhedsøkonomer i form af Kjeld Møller Pedersen fra SDU og Jakob Kjellberg fra Vive.

Søgaard: Urimelige forskelle for et land som Danmark

Jes Søgaard har i mange år fulgt kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Han peger på, at der altid vil være geografiske forskelle i den kvalitet, landes sundhedsvæsener leverer til patienterne i forhold til land og by samt rige og fattige områder.

"Men i et lille velstående land som Danmark er forskellene mellem Region Sjællands sundhedsvæsen urimeligt store for både patienter og personalet, som kæmper under nogle svære forhold," siger Jes Søgaard.

Region Sjællands befolkning er på mange punkter den triste rekordholder udi sygdom og usund livsstil. Det er den region med flest indbyggere, som lider af langvarig sygdom, som dækker en vifte kroniske sygdomme. Tallene står i den seneste store nationale undersøgelse af danskernes helbred, Den Nationale Sundhedsprofil 2022.

Her kan man se, at Region Sjælland har ti procent flere diabetespatienter end resten af landet. Og forholdsmæssigt flest borgere med KOL og andre alvorlige lungesygdomme. KOL- og diabetespatienter er eksempler på sygdomme, hvor patienter ofte også har andre sygdomme og generelt har et langt større behov for behandling end gennemsnitsdanskeren.

Patienter: Noget må ske

Nødvendigheden af handling bakkes op af landets suverænt største patientforening, Kræftens Bekæmpelse.

"Vi er kommet dertil, at problemerne er så alvorlige, at det ikke er nok med nogle enkeltstående nødløsninger. Der skal noget særligt til," siger Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og departementschef i Sundhedsministeriet.

{{toplink}}

Han bakkes op af Danske Patienter, der taler på vegne af 22 patientforeninger ud over Kræftens Bekæmpelse. 

"I Region Sjælland er der nogle grundlæggende problemer, som betyder, at man får en dårligere behandling, når man bor i regionen. Noget skal gøres," advarer Morten Freil, direktør i Danske Patienter. 

Brostrøm: Region Sjælland har særlige udfordringer

I Sundhedsministeriets årlige sammenligning af de fem regioners sundhedsvæseners kvalitet er Region Sjælland den region, som på flest områder ligger under landsgennemsnittet. Og det er i hele 20 ud af 39 målepunkter.

Sundhedsstyrelsen er landets øverste sundhedsmyndighed. Og her mener man også, at staten er nødt til at bidrage til at løse problemerne i Region Sjælland. Styrelsens direktør, Søren Brostrøm, kom med den vurdering allerede i august, da han blev spurgt i Altingets sundhedspolitiske podcast. 

"Der er ingen tvivl om, at Region Sjælland har nogle helt særlige udfordringer sammenlignet med de fire andre regioner. Og der er ingen tvivl om, at det også skal løses nationalt, udover det regionen selv kan gøre," sagde Søren Brostrøm i Altinget Sundhed.

Den store vandring fra land til by har ramt store dele af Region Sjælland hårdt, så der er store tyndtbefolkede områder. Mange har kort eller ingen uddannelse og dårligt helbred. Det har skabt fattige kommuner med stor mangel på højtuddannede som eksempelvis Lolland i regionens sydlige ende til Slagelse i midten af regionen til Odsherred og Guldborgsund i Nord. Ud over mangel på plejepersonale har det også accelereret manglen på højtuddannet personale, heriblandt sygeplejersker og læger.

Region Sjælland er den region i Danmark, som har sværest ved at tiltrække sundhedspersonalet.

Region Hovedstaden en magnet på læger og sygeplejersker

En opgørelse fra Danske Regioner viser, at Region Hovedstaden fungerer som en magnet på læger, sygeplejersker og jordemødre Øst for storebælt, der er delt op i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Det efterlader mange patienter per sundhedsansat i Region Sjællands sundhedsvæsen. Eksempelvis er der i Region Hovedstaden én speciallæge til 121 indbyggere over 60 år.

I Region Sjælland er der næsten dobbelt så mange +60-årige indbyggere per speciallæge. Her er der 236 borgere for hver speciallæge. Det er den dårligste speciallægedækningen blandt alle fire regioner.

I samme opgørelse har Region Sjælland også færrest sygeplejersker og jordemødre blandt regionerne i forhold til indbyggertallet. Netop forholdet mellem +60-årige er ekstra vigtig, fordi denne gruppe har det største træk på sundhedsvæsenet.

Også manglen på praktiserende læger massiv en del steder i regionen. 

Læger skræmmes af travle afdelinger. De mange borgere per sundhedsansat medvirker til, at nogle afdelinger har lang ventetid til behandling og usundt arbejdsmiljø for personalet.

På den positive side viser prognoser, at der er mange flere læger på vej igennem uddannelsessystemet. Men mange drømmer åbenbart ikke om at arbejde i Region Sjælland.

Næstformand for Yngre Læger, Cæcilie Trier, bekræfter, at læger ligesom andre højt uddannede som udgangspunkt gerne vil bo og arbejde i nærheden af de større byer. Hun understreger, at det ikke er hele forklaringen på, at Region Sjælland har svært ved at tiltrække læger under uddannelse, eller når de er blevet speciallæger.

Personalemangel og et presset arbejdsmiljø skræmmer mange læger fra at uddanne sig på hospitalerne både i starten og i slutningen af uddannelsen.

"Akutafdelingerne på en del af regionens sygehuse er notorisk pressede. En del læger beslutter sig for aldrig at ville tilbage. Og det rygtes jo blandt de unge læger. Samtidig så frygter de for uddannelsens kvalitet, når de skal tage deres speciallægeuddannelse, fordi der er så få erfarne speciallæger, de kan lære af," forklarer Cæcilie Trier, der selv arbejder som læge i Region Sjælland.

Men hvad gør man ved det?

Løsningsforslagene fra eksperterne og fagfolkene varierer både i pris og omfang. Det er lige fra at et opgør med den nuværende regionsstruktur eller en art fusion af Region Hovedstaden og Region Sjælland til, at man giver flere penge til regionen eller noget helt tredje.

Søren Brostrøm understregede i Altingets podcast, at en del af årsagerne og løsningerne ligger uden for det felt, hvor sundhedsvæsenet kan gøre noget. Virkeligheden med mange fattige kommuner med få, men relativt usunde borgere i tyndtbefolkede områder løses ikke med sundhedspolitik, vurderede han. Men på sygehusområdet ser han konturen af flere løsninger for sig.

"Det ligger lige til højrebenet at se til Region Hovedstaden og forpligte dem på at hjælpe Region Sjælland," sagde Søren Brostrøm i programmet.

{{toplink}}

Formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, har samme analyse af problemerne i Region Sjælland.

"Region Sjælland kan ikke løse det selv. De har de sygeste borgere med den korteste uddannelse, og mange er på overførselsindkomst. Og så mangler man personalet til at tage sig af dem," siger hun til Altinget.

Hun peger blandt andet på, at politikerne kan blive nødt til at lave et indgreb, så Region Hovedstaden hjælper med at løse opgaver i Region Sjælland.

"Men ikke kun ved at patienterne sendes ind på Region Hovedstadens hospitaler. Måske Region Hovedstadens hospitaler skal samarbejde med konkrete hospitaler i Region Sjælland, så personalet fra Region Hovedstaden kan bistå kollegaerne i Regions Sjælland mere direkte om en eller flere definerede fælles opgaver. Så populationsansvaret kan tænkes mere fælles," siger Camilla Noelle Rathcke.

Kjellberg: Regionerne er sig selv nærmest

Jakob Kjellberg tvivler også på, at frivillige aftaler med regionerne vil løse noget.

"Regionerne er sig selv nærmest i forhold til at sikre sig nok personale. En blød model er at lave forpligtende aftaler, hvor personalet fordeles mere ligeligt."

Men bliver problemet ikke løst, så kan politikerne også overveje, om der skal ændres på regionerne lidt – eller meget, påpeger han.

“Vi har haft den nuværende model i næsten 20 år. Og hvis ikke den nuværende model kan afhjælpe personaleproblemerne i Region Sjælland, så kan man jo overveje at trække grænsernes anderledes kombineret med andre tiltag, hvor man gør det mere attraktivt at arbejde i Region Sjælland," siger Jakob Kjellberg, der ligesom Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard, vurderer, at Region Sjælland økonomisk set bliver meget ringe økonomisk kompenseret for sin usunde befolkning via den statslige omfordeling, der netop skulle forsøge at udjævne den type uligheder. 

LÆS: Sundhedsøkonomer: Den økonomiske omfordeling mellem regionerne er dybt usolidarisk

Flere penge kan øge lønspiral

Morten Freil og Jesper Fisker har ligesom de andre ikke en klar løsning på problemerne i Region Sjælland.

"At rykke rundt på regionsgrænser og justere på pengestrømmene er komplicerede indgreb. Derfor synes jeg, at man bør lave en analyse af problemerne i Region Sjælland og så lægge forskellige løsningsmuligheder frem," siger Jesper Fisker.

Morten Freil tror ikke, at flere penge til Region Sjælland løser problemerne.

"Det vil blot øge lønkonkurrencen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden - og den kamp vil Region Sjælland altid tabe. Jeg tror mest på mere forpligtende aftaler mellem regionerne og flere forskningsmuligheder i Region Sjælland for at tiltrække personale."

Kjeld Møller: Giv penge til flere kommunale sygeplejersker

Kjeld Møller Pedersen tror ikke på forslagene om at nedlægge regionerne, som især Moderaterne aktivt fører valgkamp på. For trods opløsningen af regionsgrænserne, vil området, der dækker Region Sjælland, stadig have den socialt og sundhedsmæssigt forarmede befolkning. Og sygehusene vil ligge, som de gør, og mange læger vil stadig skulle køre forbi fire til fem sygehuse på vej til arbejde, hvis de som mange andre højtuddannede gerne vil bo i hovedstaden.

"Det kræver en bred indsats. Men et af de hurtigtvirkende tiltag er at give regionens mest sygdomstunge kommuner penge til at ansætte flere sygeplejersker. Region Sjælland er især belastet af mange kronisk syge patienter. Og her vil sygeplejersker kunne bidrage til, at kronikerne får en mere håndholdt indsats, så man kan forebygge indlæggelser og give patienterne et bedre forløb," siger Kjeld Møller Pedersen.

Alle kilderne i artiklen understreger, at de ikke kritiserer personalet i Region Sjælland, som de vurderer kæmper en brav men ulige kamp.

Leif Vestergaard: De skal have røde ører

Som formand for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, siger det:

"Personalet har ingen grund til at have røde ører for deres indsats i Region Sjælland. Men det har det omgivende samfund og skiftende regeringer," siger Leif Vestergaard Pedersen, der har en baggrund som regionsdirektør i Midtjylland og direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke, som er valgt i Region Sjælland, er også bekymret for Region Sjælland. Og han vil have Region Hovedstaden forpligtet til at dele sundhedspersonale med Region Sjælland. 

”Der skal noget statslige involvering i det. Og jeg mener, at det er naturligt, at Robusthedskommissionen kommer med anbefalinger til at løse problemerne på tværs af landsdelene,” siger Magnus Heunicke.  

ole@altinget.dk