LA: Nu er det bilisternes tur
DEBAT: Alt for mange penge er gået til den kollektive trafik. Derfor bør bilisterne have en større del af kagen, når der skal investeres på transportområdet i de kommende år, skriver Villum Christensen (LA).
Af Villum Christensen (LA)
Transportordfører
I Liberal Alliance er vi optaget af, at bilisterne får en større del af kagen, når der skal investeres i de kommende år.
I det sidste store transportforlig fra 2009 på over 100 milliarder kroner var to tredjedele berammet til den kollektive trafik.
Siden har vi som bekendt også fået Togfonden, som beslaglægger yderligere 28,5 milliarder kroner, og da finansieringen mest af alt ligner fugle på boretårnet, så ser det jo ud til at skatteborgerne skal til lommerne i sidste ende.
Få passagerer for mange penge
Projektet skal gennemføres uanset hvad, og det er for at få omkring 5-6000 flere passagerer over i togene. Hertil kommer den kendsgerning, at alle højhastighedstog kører med underskud i Europa.
Det er meget dyrt for meget få passagerer, ja, man tør næsten ikke regne på, hvad det koster per styk.
Og her er vi ved det centrale, nemlig det forhold, at vi får utrolig lidt for investeringerne, når vi holder fast i prestigeprojekter som Togfonden, der skal give nogle få minutters besparelse.
Veje på dagsordenen
Vi kan eksempelvis lave rigtig mange omfartsveje rundt omkring i landets provinsbyer, hvor titundvis bilister sidder i kø hver dag. Ofte koster det 2-300 mio. kr. at etablere et stykke omfartsvej, og dem kunne man således få 40-50 af i landet for de samme penge.
Bilister og busser på vores veje udgør nu engang 85 procent af persontransporten, så de få nye promiller i togene er rigtig kostbare. Vi tror på, at der er betydelige samfundsmæssige gevinster forbundet med en god infrastruktur. Vi ser således gerne, at planlægningen af Kattegatforbindelsen bliver sat højt på dagsordenen, så der kan blive truffet en afgørelse.
Ligeledes ser vi også gerne, at det, vi kalder tværmotorvejen fra Rønnede til Kalundborg (rute 22), bliver realiseret sammen med det sidste stykke motorvej mellem Kalundborg og Holbæk.
DSB skal ikke have solokontrakt
På togområdet vil det være helt afgørende, at vi får taget hul på udbudsdiskussionen, således at DSB ikke får en solokontrakt de næste 10 år her lige før et valg. Det vil være en katastrofe.
DSB har hverken økonomisk eller faglig kapacitet til alene at løfte den store opgave med at få stabile og solide toge til at honorere kravene til den stigende passagerudvikling. Det er efter vores opfattelse et illusionsnummer af de helt store, hvis IC4-togene skal udgøre krumtappen i den nødvendige forvandling af DSB.
Det vil også være helt uantageligt, hvis det skal være DSB, som skal forestå opgaverne med at udlicitere.
For os at se, er der kun én naturlig løsning på DSB's manglende muligheder for at anskaffe det nødvendige materiel til fremtiden, og det er, at vi lader private udbydere komme ind på de centraler ruter og lader dem tage materiel med selv.
Regeringens krumspring
Det er bragesnak fra ministerens side, når det påstås, at infrastrukturombygninger, herunder signalprojektet m.v., skulle betyde, at der ikke kan komme nye operatører på banen. Der vil altid være ombygninger, og naturligvis kan nye tog monteres med software til at modtage de nødvendige signaler.
Vi ser desværre mange krumspring for at forhindre den rigtige model. Ikke mindst som følge af, at mange har interesser i at fastholde IC4-projektet, desværre nok også fordi det giver mange lukrative kontrakter til service, vedligehold, ombygninger og reparationer.
Rod i rollefordelingen mellem politikere og embedsmænd
Auken: SF står alene med den grønne omstilling
