LA gennemfører mindre rokade

ORDFØRERSKABER: Liberal Alliance har for anden gang inden for få måneder rykket rundt på ordførerposterne.

Dagens rokade hos Liberal Alliance betyder, at Mette Bock overtager posten som partiets erhvervsordfører fra Ole Birk Olesen. Han fortsætter dog som finans- og skatteordfører.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Mette Bock sender til gengæld stafetten som forsknings- og uddannelsesordfører videre til Villum Christensen.

Det er anden gang inden for få måneder, at Liberal Alliance rykker rundt. I forbindelse med partiets sommergruppemøde i starten af august blev der også foretaget en ordførerrokade, der blandt andet betød, at Ole Birk Olesen overtog posten som finansordfører fra partileder Anders Samuelsen.

Forrige artikel Sådan kvæler man et lovforslag på 24 timer Sådan kvæler man et lovforslag på 24 timer Næste artikel Hjort: EU-rabat er hokus pokus Hjort: EU-rabat er hokus pokus