Kvinderådet: Værnepligt til kvinder er ikke nok i sig selv
Moderne forsvarspolitik skal have et kvindeligt ansigt. Men ligestilling af værnepligten fører ikke i sig selv til ligestilling af selve Forsvaret, skriver Yildiz Akdogan, forkvinde for Kvinderådet.
Regeringen vil styrke ligestillingen mellem mænd og kvinder i forsvarsforhandlingerne, lyder det i regeringsgrundlaget. Det giver god mening.
Hvis vi vil have et moderne forsvar, der kan stå op for danske interesser, håndtere krig og konflikt og understøtte fred og stabilitet – ja, så skal der langt større fokus på kvinders vigtige bidrag og vanskelige vilkår. Både i forsvarspolitikken og i Forsvaret.
Ligestilling er nemlig ikke gjort ved "bare" at indføre lige værnepligt for mænd og kvinder. Der skal langt, langt mere til.
Forsvaret skal være en ligestillet arbejdsplads
Forsvaret skal først og fremmest gøres til en arbejdsplads for alle. Hvilket meget tyder på, at det ikke er i dag. Det er således et problem, at kvinder forlader Forsvaret efter endt værnepligt.
Kvinder udgør faktisk 26 procent af de værnepligtige. Men kun omtrent ti procent af sergent-, officer- og konstabelgruppen. Og under fem procent af chefgruppen.
Læg dertil de mange beretninger om krænkelser, seksuel chikane og overgreb fra kvindelige veteraner, vi har fået oprullet i medierne. Og beretninger om udstyr, tøj og faciliteter, der ikke passer eller er tilpasset kvinder.
Ligestilling i værnepligten bør ikke indføres uden en massiv indsats og investering i at gøre Forsvaret til en ligestillet arbejdsplads. Vi mener, at hele arsenalet skal rulles ud for at sikre dette: Med involvering af arbejdsmiljøorganisationen (AMO), tillidsrepræsentanter og ledere på alle niveauer – og selvfølgelig med repræsentation af kvinder.
Sådan en 'Mission ligestillet arbejdsplads' bør både helt lavpraktisk sikre, at der er faciliteter og udstyr, der passer alle, på alle tjenestesteder og i forbindelse med udsendelse. Det bør sikres, at det er let at kombinere arbejde i Forsvaret med barsel og familieliv.
Der skal sættes massivt ind over for sexisme og seksuel chikane. For eksempel skal APV'en styrkes med særlig fokus på kønskrænkende adfærd, der skal skabes flere kanaler for indberetning af episoder med seksuel chikane, og ledere skal uddannes til at håndtere sexisme og chikane.
LÆS OGSÅ: CS-formand: Ligestilling af værnepligten vil styrke Forsvarets korpsånd
Endelig skal der banes veje – og sættes mål – for flere kvinder i ledelsen i Forsvaret. At der bliver et større grundlag at rekruttere i blandt – med ligestilling af værnepligten – fører ikke i sig selv til flere kvindelige ledere.
Det er for det første hårde facts fra andre brancher. For det andet står Forsvaret med særlige udfordringer i forhold til at få kvinder til at gøre karriere der. Det viser tallene ovenfor med al tydelighed.
Kvinders bidrag er vigtig under krig og konflikt
Og hvorfor nu overhovedet fokusere på ligestilling, når vi taler om forsvar? Jo, fordi kvinder besidder erfaringer og kompetencer, der er vigtige for at kunne løse opgaver i krig og konflikt – og bane vejen for fred og stabilitet.
Kvinder har eksempelvis en afgørende rolle som udsendte i forhold til at begrænse skadesvirkninger af seksuel vold begået i krig. Ligesom det er veldokumenteret, at når kvinder medvirker i fredsforhandlinger, er chancen for, at freden holder langt større, end hvis de ikke er med.
Det stiller krav til Forsvaret om at have kvinder blandt de udsendte – så hold på de kvindelige værnepligtige. Og oprettelsen af et beredskab, der kan møde seksuel vold som et krigsvåben, det er og anvendes i alle krigs- og konfliktsituationer. Ikke mindst i Ukraine lige nu.
Det stiller også krav til Forsvaret om øget samarbejde med kvinder og kvindeorganiseringer lokalt, der hvor Forsvaret har missioner. Både for at få bedre kendskab til lokale sikkerheds- og beskyttelsesbehov under krig og konflikt, men også for at understøtte stabilitet og fred.
"Krigen har ikke et kvindeligt ansigt". Det er titlen på en bog skrevet af den ukrainsk-hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj. Men det er desværre også sådan mange tænker om krig: Mænd, der ligger i skyttegrave og skyder på andre mænd. Helt uden at kvinder optræder, hverken som soldater, ofre eller fredsskabere.
Men sådan forholder det sig ikke. Og en moderne forsvarspolitik skal have et kvindeligt ansigt. Ikke ved "bare" at ligestille mænd og kvinder i værnepligten.
Men ved grundlæggende at anerkende, forholde sig til og indrette sig efter, at kvinder ER til stede under krig og konflikt: Militært, humanitært og civilt, som særligt udsatte – ikke mindst for kønsbaseret og seksuel vold – og som centrale aktører i forhold til at skabe stabilitet og fred.
{{toplink}}
Overborgmester til Mette Frederiksen: Jeg tager dig på ordet, når du lover mere ro til stofbrugerne
Jurist: KL gør børn med særlige behov til gidsler i kynisk spinstrategi
