Kritik af Rosenkrantz-Theil: Helt forkert at udskyde elevfordeling
Tyson W. Lyall | |
Print
Danske Gymnasier og flere partier kritiserer børne- og undervisningsministeren for at skyde lovforslag om elevfordeling på gymnasierne til næste folketingsår. Regeringen vil lande en aftale ”så snart corona-situationen tillader det”, siger ministeren.
Det går ikke at vente til næste folketingsår.
Sådan lyder reaktionen fra Danske Gymnasier og flere partier i Folketinget, efter regeringen har opgivet at fremsætte et lovforslag om elevfordeling på gymnasierne i indeværende folketingsår.
Kritikerne frygter, at der nu går yderligere et år, hvor der ikke tages fat på problemer med etnisk opdeling og økonomisk nødlidende institutioner.
Regeringen og en bred kreds af partier gav i sommeren 2020 håndslag på, at de skulle lande en aftale om nye elevfordelingsregler med effekt for optaget til skoleåret 2022/23.
Det tror Danske Gymnasier ikke, man kan nå med udskydelsen af et lovforslag til næste folketingsår.
”Det kommer sandsynligvis til at betyde, at reglerne ikke bliver klar til optaget i 2022. Det her betyder efter min vurdering, at vi tidligst får regler for optaget i 2023. Det er meget lang tid at vente,” siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, og uddyber:
”Elevfordeling hænger sammen med kapacitetsfastsættelse. De første skridt til kapacitetsfastsættelsen begynder allerede i september. Lovforslaget vil nu tidligst kunne behandles efter første tirsdag i oktober. Så der er noget, som ikke rigtig harmonerer.”
BUVM: Afhænger af modellen
Altinget Uddannelse har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om det fortsat er hendes ambition, at der skal landes en aftale med effekt fra skoleåret 2022/23.
I en skriftlig kommentar svarer hun ikke direkte på det spørgsmål, men oplyser i stedet:
”Det er fortsat regeringens plan at forhandle og lande en aftale om elevfordeling, så snart corona-situationen tillader det. Det gælder uforandret – også selvom det ikke længere er realistisk at fremsætte lovforslaget i marts.”
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser dog i en supplerende kommentar, at ”tidspunktet for, hvornår nye elevfordelingsregler vil kunne træde i kraft, afhænger af, hvilken model, man ender med”.
Mange år undervejs
Politikere, eksperter og uddannelsesfolk har i årevis efterlyst politiske tiltag, der kan dæmme op for en stigende etnisk elevopdeling på en række gymnasier.
Pernille Rosenkrantz-Theil meddelte i starten af sin ministerperiode, at der ikke skal være mere end ”omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark”.
Hvordan hun præcis vil gribe det an, mangler der endnu svar på.
Siden en ekspertgruppe for et år siden præsenterede sit forslag til fordelingsmodeller på området, har der løbende været optræk til politiske forhandlinger.
Endnu er de ikke kommet rigtigt i gang.
DF: Skubber ting foran sig
Det har samtidig den afledte effekt, at der heller ikke er taget hul på forhandlinger om ungdomsuddannelsernes taxameter- og tilskudssystem.
I sommeren 2020 blev regeringen og et bredt flertal nemlig enige om, at det spørgsmål skal drøftes sammen med elevfordeling.
Det gør udskydelsen til næste folketingsår særligt problematisk, mener Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
”Jeg forstår det ikke. Vi har et stort behov for at tage fat på det. Det spiller ind i hele diskussionen om finansiering og strukturering af ungdomsuddannelserne, som vi heller ikke kan komme i gang med. Som et element i det, er det ekstremt vigtigt, at vi kommer videre,” siger han og kalder det ”lidt typisk for regeringen, at den bare skubber tingene foran sig”.
Birgitte Vedersø håber, at regeringen vil sætte ind med en midlertidig ekstra-indsats, hvis ikke en permanent løsning kan nås nu og her.
”Som minimum må man gøre noget for de skoler, som lider under, at reglerne ikke ændres. Det gælder dem, som er stærkt udfordret af etnisk polarisering, men også udkantsskolerne. Der må man som minimum lave en økonomisk pulje, der skal holde hånden under de nødlidende gymnasier – indtil der kommer en aftale,” siger hun.
V: Kunne nemt lande en aftale
Hos Venstre forstår undervisningsordfører Ellen Trane Nørby slet ikke, hvorfor det skulle være et problem at lande en aftale i dette folketingsår.
Hun kalder det ”helt langt ude”, at ministeren har lagt lovarbejdet over til næste folketingssamling.
”At ministeren mener, at corona betyder, at man ikke kan tale om andet, det er hendes beslutning. Men der er jo lang tid herfra og til folketingsåret slutter. Jeg mener nemt, vi kunne nå at lave en aftale, inden folketingsåret er omme. Der er ikke noget, som overhovedet tilsiger, at det her skal skubbes,” siger Ellen Trane Nørby.
Hun kritiserer samtidig ministeren for ikke at have vendt udskydelsen med de andre partier.
Ellen Trane Nørby blev således først opmærksom på den, da Altinget Uddannelse omtalte den tirsdag i denne uge.
”I så fald havde vi fortalt vores mening til hende – i stedet for at have diskussionen i pressen, fordi ministeren træffer beslutninger hen over hovedet på Folketinget.”
Hos regeringens støtteparti, SF, var ordfører Astrid Carøe heller ikke opmærksom på udskydelsen.
Hun undrer sig over beslutningen, men klynger sig til håbet om, at der kan nå at lande en løsning for skoleåret 2022/23.
”Det vigtigste er, at der kommer en løsning til optaget for skoleåret 2022/23. Det ved jeg ikke, om man kan med den nye plan. Vi ville være meget kede af at skulle forlænge de midlertidige regler endnu engang. Det har vi også sagt til ministeren,” siger Astrid Carøe.
Prøv quizzen: Hvor godt har du fulgt med?
DSB varsler billigere billetter og nye pendlertilbud
