Sådan slukker Finansministeriet fagministrenes drømme om flere penge

FORHANDLINGER: Der foregår en evig kamp om penge mellem finansministeren og fagministrene, når regeringen forbereder finanslov. Det siger Christopher Arzrouni, der er særlig rådgiver for finansministeren. 

Det er helt normalt, at regeringens ressortministre forsøger at skaffe flere penge til netop deres område, når der skal uddeles penge på finansloven.  

Det siger Christopher Arzrouni, der er særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen (V), i en Altinget-artikel om finanslovens tilblivelse.  

"Ressortministrene kan godt finde på at komme op til finansministeren og sige, at 'på mit område går det grueligt galt, hvis jeg ikke får flere penge'," siger Christopher Arzrouni og fortsætter: 

”Men heldigvis har Finansministeriet nogle embedsmænd, der er rimelig godt inde i de enkelte ressortområder. De kan trykteste argumenterne og beregningerne og derved finde ud af, om det virkelig er nødvendigt med flere penge,” siger Christopher Arzrouni til Altinget. 

Herefter er det et politisk valg, om regeringstoppen ønsker at efterkomme ressortministerens ønske og afsætte pengene i det endelige finanslovsudspil, påpeger han.

Konfrontationer i Finansministeriet 
Christopher Arzrouni fortæller, at fagministrene er hyppige gæster i Finansministeriet i især marts.  

Her har ministerierne nemlig fået at vide, hvor mange penge de som udgangspunkt har at rutte med på næste års finanslov.  

Nogle kæmper for at få flere penge. Andre for at undgå Finansministeriets bebudede besparelser.  

Den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard, der i dag er finansordfører for De Radikale, husker tydeligt konfrontationerne med Finansministeriet fra sin tid som minister.  

For ham var førsteprioriteten “at sikre baseline".

”Man kæmper for eksempel for at beholde de bevillinger og puljer, der udløber på næste års finanslov. Finansministeriets modsvar til det er ofte flere besparelser og effektiviseringer." 

"Der er altid en kæmpe kamp om at beholde grunddriften i de enkelte ministerier,” siger Martin Lidegaard, der tidligere har kritiseret Finansministeriet for at blande sig for meget i fagministeriernes politik.  

Kommuner og regioner vil også have flere penge  
I juni skal regeringen – med finansministeren i spidsen – forhandle den årlige økonomiaftale på plads med kommunerne og regionerne.  

Ifølge Christopher Arzrouni er dynamikken den samme som med fagministrene under finansloven: Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kommer med hatten i hånden, og finansministeren passer på pengene.  

”Regeringens forhandlinger med KL og Danske Regioner fungerer ved, at de som oftest kommer og beder om flere penge til deres aktiviteter. Så foreslår regeringen som regel, at de i stedet selv finder pengene ved at effektivisere,” siger han og fortsætter: 

”Det kan også være, at regeringen for eksempel vil have regionerne til at bekæmpe kræft mere effektivt. Og så giver man dem til gengæld nogle friere rammer eller noget mere økonomi til at gøre det. Det er sådan set en meget banal forhandlingssituation, hvor finansministeren ligesom med fagministrene skal sørge for, at pengene passer i sidste ende,” siger Christopher Arzrouni.  

Forrige artikel Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF's vælgere har at sige Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF's vælgere har at sige Næste artikel PET: Iransk efterretningstjeneste planlagde attentat i Danmark PET: Iransk efterretningstjeneste planlagde attentat i Danmark