Konservativt byrådsmedlem skifter til LA

Claus Holmegaard Larsen, der er byrådsmedlem for Konservative i Rudersdal Kommune, skifter til Liberal Alliance.

Det konservative byrådsmedlem, Claus Holmegaard Larsen, har byttet Konservative ud med Liberal Alliance. Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Liberal Alliance nu har to medlemmer i byrådet i Rudersdals Kommune. Udover Claus Holmegaard Larsen sidder også Elisabeth Ildal i byrådet for partiet.

"Jeg er ikke gået ind i politik for at læne mig tilbage og se til. Jeg vil være med til at flytte Rudersdal, og det oplever jeg, at LA også vil," siger Claus Holmegaard Larsen.

Claus Holmegaard Larsen er 40 år og blev valgt til byrådet i 2009. Han sidder i Kultur- og fritidsudvalget og Byplanudvalget.

Forrige artikel Alternativet klar med FT-kandidater i Nordsjælland Næste artikel Vinderne af Nordisk Råds priser er kåret