Lars Barfoeds grundlovstale

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går". Sådan skrev H.C. Andersen i 1850. Det var året efter den første danske grundlov fra 1849, og det var under treårskrigen om herredømmet over Slesvig-Holsten. Det er ord, der har gjort indtryk på mig, lige siden jeg hørte dem første gang. For mig beskriver ordene meget præcist betydningen af fædrelandskærlighed og et stærkt nationalt fællesskab.
  
Rodfæste i danske værdier og kultur og et stærkt nationalt fællesskab er afgørende betingelser for at kunne udnytte de fantastiske muligheder, den globale verden tilbyder. Både politisk og økonomisk skal vi være åbne over for Europa og resten af verdenen. Som det længere inde i sangen hedder: "et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag".  Og vi har som folk gennem generationer været dygtige til at udnytte samarbejde og samhandel med vores naboer, som i takt med den globale udvikling er blevet flere og flere.

Samtidig er et stærkt fællesskab og bevidsthed om vores fælles kultur, arv og historie forudsætninger for at imødekomme det pres, som fremmede kulturer og værdier lægger på vores land.

Hvis vi ikke ved, hvor vi kommer fra, kan det være svært at forstå, hvor vi skal hen. Hvis vi ikke kender vores danske traditioner, kultur og værdier, så kan det være svært at begå sig i en verden, hvor vi konstant er udsat for indtryk og påvirkninger. Man hører ofte, at danskere, der lever væk fra Danmark, nærer enorm kærlighed til Danmark. Netop fordi de kender deres rødder, fordi de ved, hvor de har hjemme.
 
Siden H.C. Andersen forfattede sine ord har Verden forandret sig, Danmark har forandret sig. Men det er som om, at ordenes betydning kun bliver mere og mere tydelige i takt med forandringerne.

På samme måde, mener jeg, at ordene fra den første grundlov bliver mere og mere betydningsfulde i takt med at vores samfund forandrer sig. Ordene fra vores grundlov er de byggesten, vi har bygget vores samfund på. Den frihed og de rettigheder, som vi i dag tager for givet, kan vi trække tilbage til den første danske grundlov, og derfor skal vi hvert år markere og fejre Grundlovsdag som Danmarks nationaldag.

Grundlovens budskaber forpligter os som borgere og politikere. Det er ikke tomme ord og betydningsløse banaliteter. Det kræver en aktiv politisk indsats, hvis vi skal bevare og styrke de værdier, der skaber et stærkt nationalt fællesskab og kærlighed til vores fædreland. Som konservativ vil jeg bevare de værdier og traditioner, der er bygget op gennem generationer. Derfor er grundlovsdag en dag, som jeg altid ser frem til.
 
Vi må aldrig tage Grundlovens frihedsrettigheder for givet. Dem skal vi forsvare med næb og kløer. Og som konservativ vil jeg være vagthund over for anslag mod den personlige frihed, som vi desværre ser med den regering, vi har fået efter valget.
 
Derfor er Det Konservative Folkeparti gået forrest i kampen mod ekspropriation, hvor borgere bliver den lille i kampen mod det store system.
 
Derfor er Det Konservative Folkeparti gået ind i kampen for landmændenes bræmmer, hvor regeringen vil lukke offentligheden ind på landmændenes marker og dermed begrænse den private ejendomsret.
 
Og derfor vil jeg her på Grundlovsdag understrege, at Det Konservative Folkeparti ikke tillader, at skattekontrollanter pludselig står i folks baghaver - uden de er budt velkomne eller har en dommerkendelse. For regeringen vil give direkte adgang til privat grund uden en dommerkendelse. Noget som ikke engang politiet har lov til. Det er en krænkelse af den personlige frihed.

Grundlovsdag er en god anledning til at tage temperaturen på Danmarks tilstand og de udfordringer, vi sammen står over for - såvel økonomiske som moralske. Og vi står overfor nye udfordringer i Danmark. Vi lever i en ny tid, som kræver nye svar og nye politiske løsninger.

Men dagen er også en god anledning til at gøre status. Da Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre overtog regeringsmagten i 2001, pegede vi på en række konkrete udfordringer, som vi ville løse - både økonomiske og værdipolitiske. Vi indfriede en række politiske visioner; en fast og fair udlændingepolitik, mere fokus på vores kulturarv, reformer på arbejdsmarkedet og en markant nedsættelse af marginalskatten.

Som konservativ havde jeg store forventninger til det politiske skifte i 2001; nu skulle vi trække Danmark i en borgerlig-konservativ retning, med mere personlig frihed og større ansvar, bedre vilkår for personligt initiativ og et styrket forsvar af vores fælles nationale værdier. Og vi fik flyttet udviklingen i borgerlig konservativ retning på alle disse områder. Men vi må også indrømme, at værdipolitikken i for høj grad blev gjort til et spørgsmål om indvandring, og skattepolitikken kunne have været mere ambitiøs.

Vi havde vores uenigheder med Venstre og Dansk Folkeparti. Sådan må det være, når vi er forskellige partier, med forskellige politiske visioner for Danmark. Vi skulle løse en parlamentarisk opgave, og det gjorde vi. Derfor måtte Det Konservative Folkeparti betale en pris til tider. Men også Venstre og Dansk Folkeparti måtte betale deres pris. Eksempelvis var det konservativ fortjeneste, at både Venstre og Dansk Folkeparti flyttede sig og gik med til en efterlønsreform og en reform af dagpengeperioden, så danskere ikke hænger fast i dagpengesystemet.
 
Men tiderne har forandret sig. Nu vækker det ikke harme længere - hverken blandt venner eller fjender - at tale om skattelettelser. Socialdemokraterne, SF og Venstre mener nu alle, at vi skal begrænse topskatten. Så sent som i valgkampen i efteråret afviste de alle fuldstændig Det konservative Folkepartis forslag om at gennemføre begrænsninger i topskatten i denne valgperiode.
 
Jeg ser frem til forhandlingerne om en skattereform. Og jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, hvor man kan finde Det konservative Folkeparti i den forbindelse.
 
Grundlæggende har vi den opfattelse, at tiden er inde til fundamentale reformer - derunder markante nedsættelser af skatterne i Danmark. Målet skal være et Danmark, der er bedre rustet til fremtiden. Et samfund hvor langt flere kan få et arbejde og klare sig uden at være henvist til passive overførselsydelser. Et samfund hvor der er bedre muligheder for det private initiativ, så der bliver tjent flere penge i virksomhederne. Og et samfund hvor der er bedre råd til, at vi i fællesskab kan tage os godt af samfundets mest udsatte.
 
Det Konservative Folkeparti har derfor som optakt til forhandlingerne fremlagt vores eget oplæg til en skattereform med skattelettelser for i alt 30 milliarder kr. betalt ved at sænke stigningen i de offentlige udgifter frem til 2020 til 0 i stedet for som planlagt 0,8 pct. lad mig bare nævne nogle af punkterne i vores oplæg. 

• Vi vil belønne den flittige skolelærer, politibetjent, metalarbejder eller sælger for sin indsats; derfor vil vi fjerne topskatten og øge beskæftigelsesfradraget.
• Ingeniøren skal turde starte egen virksomhed. Tømreren skal turde ansætte en ny svend. Derfor vil vi nedsætte selskabsskatten.
• Vi vil et samfund med bedre vilkår for den idérige iværksætter, derfor vil vi afskaffe iværksætterskatten.
• Der skal være tryghed om boligudgifterne; derfor vil vi fastfryse grundskyldspromillen, så de store skattestigninger, der er lagt op til i de kommende år, bliver annulleret.
• Vi vil forbedre bolig-jobordningen i stedet for at fjerne den, som regeringen vil.
• Vi vil fjerne arveafgiften, som vi finder urimelig.

Med regeringens oplæg er der mulighed for at få begrænset topskatten og øge beskæftigelsesfradraget. Derfor går Det konservative Folkeparti efter resultater. Men det bliver ikke nemt. For der er rigtig mange tidsler i regeringens oplæg.
 
Grundlæggende må regeringen væk fra den tankegang, at alle skattelettelser stort set skal betales af nye skatter og afgifter. Vi vil have reele skattelettelser, og de skal gælde for alle - også børnefamilier med en god indkomst i modsætning til det, regeringen foreslår.
 
Vi burde hylde alle dem, som sparer op til alderdommen. Men regeringen foreslår det modsatte med en række forringelser på privat opsparing. Regeringen vil f.eks. kun begrænse topskatten for folk i den erhvervsaktive alder. Men der er danskere, som har sparet op til en god pension eller arbejder ud over folkepensionsalderen. Det skal de ikke straffes for ved at blive stillet dårligere end andre danskere. Så regeringens udspil er helt uacceptabelt på dette punkt.   
 
Regeringen har mistet virkelighedsfornemmelsen, når den vil beskatte boligejerne endnu hårdere i form af lavere rentefradrag midt i en tid med krise på boligmarkedet.
 
Vi vil heller ikke acceptere stigende punktafgifter, der kommer til at betyde færre arbejdspladser i Danmark og mindre handel i danske butikker.
 
I Det konservative Folkeparti vil vi altid være konstruktive og søge indflydelse for at få gennemført konservativ politik, uanset om vi er i regering eller i opposition. Vi vil ikke lade os distrahere af partitaktiske manøvrer. Vi er optaget af indholdet af den politik, der bliver gennemført. Men vi går ikke med på hvad som helst for at lave aftaler. Forudsætningen er, at det rykker samfundet i den for os at se rigtige retning.
 
Vi skal måle værdien af vores samfund på, hvad vi gør for hinanden - ikke på størrelsen af den offentlige sektor. Men det kræver, at vi giver borgerne mere frihed til at tage ansvar for sig selv og hinanden. Jeg tror derfor ikke på, at flere penge til den offentlige sektor skaber et bedre samfund. Vi vil derfor sætte et stop for stigninger i udgifter til den offentlige sektor og lade pengene blive i borgernes lommer.
 
I mit virke som politiker er jeg meget optaget af den personlige friheds ukrænkelighed, der er slået fast i grundlovens § 71 stk.1. Men med friheden kommer et ansvar for os selv og vores omgivelser.

Og når jeg som borger kigger rundt i Danmark, så ser jeg en bekymrende udvikling. Jeg oplever en udvikling, hvor vi i højere og højere grad lægger det personlige ansvar fra os. Hvor vi kigger til staten, når vi har problemer eller udfordringer. Hvor staten skal varetage flere og flere opgaver. Hvor vi sætter systemet før mennesket. Hvor politikere vil regulere og lovgive os ud af alle problemer. Men resultatet er, at det personlige initiativ, det ansvar, vi tager over for os selv, vores nærmeste og vores omgivelser forsvinder. Og hvis vi ikke tager ansvar for vores tilværelse, vores nærmeste og vores omgivelser, så mister vi den frihed og de rettigheder, som Grundlovsdag handler om.

Det er tilsyneladende ikke en opgave, som den siddende regering har tænkt sig at løfte. For os, der tror på mere frihed og privat ansvar, bedre vilkår for det private initiativ og et stærkere nationalt fællesskab, så går det den forkerte vej med den røde regering. 

• Beskæftigelsesministeren taler om pligter og rettigheder, mens hun gør det mindre attraktivt at tage sig et arbejde.
• De Radikale vil udvande vores arv og traditioner og gøre Danmark til et kulturrelativt feriemål, hvor man eksempelvis kan flage med alle mulige andre flag end Dannebrog.
• Regeringen vil bestemme, hvem der skal tage barslen i børnefamilierne.
• Regeringen vil bestemme, hvem der skal sidde i virksomhedernes bestyrelser.
• Fagbevægelsen vil tvinge danskere på deltid til at arbejde fuld tid.
• Købmændene skal gemme cigaretterne, så de ikke frister kunderne i butikken, som om borgerne ikke selv kan tage det ansvar.

Det er alt sammen noget, vi politikere ikke skal blande os i. Vi kan have en holdning til det, men vi skal ikke detailregulere borgernes adfærd gennem lovgivning. Det er gammeldags socialdemokratisk betontænkning, hvor man tager ansvaret fra borgerne, hvor man sætter systemet før mennesket.
 
Frihed, ansvar, privat initiativ og fællesskab er ikke tomme ord eller selvfølgeligheder. Det er blodigt alvor. Når man ser, hvordan regeringen systematisk vil tage ansvar væk fra borgerne, indskrænke borgernes frihed og nedbryde vores institutioner, så bliver det pludselig vedkommende og relevant for mange danskere.

Det er udtryk for, at der mere end nogen siden er behov for Det Konservative Folkeparti. For vi favner både de økonomiske og de værdipolitiske udfordringer. Vi efterstræber både en ansvarlig økonomisk politik, og en styrkelse af  borgerlige værdier og dyder, som er afgørende for et stærkt nationalt fællesskab og troen på det frie menneske.

Den politik, som Det Konservative Folkeparti fører, skal gøre Danmark til et samfund med større personlig frihed for borgerne og familierne, og hvor vi styrker den sociale indsats over for de udsatte i samfundet. For med friheden følger også et ansvar for de udsatte i samfundet.

Vi skal løse de sociale udfordringer bedre end vi gør i dag. Vi skal sikre bedre omsorg og hjælp over for narkomaner, psykisk syge, hjemløse og udsatte børn. Det kræver, at vi målretter hjælpen og omsorgen til de mennesker, der har behov.

Derfor skal vi gennemføre reformer af de offentlige ydelser. Og derfor mener vi, at vi skal styrke det frivillige Danmark.

Hvis vi laver reformer og opnår besparelser, så får vi råd til at hjælpe de udsatte borgere bedre. Vi skal ikke være bange for at prioritere de penge, der er til rådighed, hvis de kan bruges bedre. Tag nu for eksempel tilskuddet til fagforeningsmedlemmer på mere end en milliard kroner - som de modtager i form af et fradrag. I stedet for det tilskud vil vi kunne hjælpe de mange børn, der venter på psykiatrisk behandling, og som venter på at kunne komme tilbage til en almindelig hverdag med venner og skole.

I H.C. Andersens sang, som jeg indledte med at citere, fortsættes det: Du danske, friske strand, plovhjernet guldhorn finder - Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Danmark mit fædreland." Og jeg synes, ordene er nok til at beskrive, hvorfor vi fortsat skal hylde danske værdier og dansk kultur.
 
God Grundlovsdag.