Konservative i Hillerød har kandidater klar

Konservative i Hillerød Kommune har valgt ni kandidater til det kommende kommunalvalg. Den siddende borgmester i kommunen, Dorte Meldgaard, fortsætter som spidskandidat.

På et opstillingsmøde onsdag valgte Konservative de ni kandidater, der stiller op for partiet ved kommunalvalget til november.

Det skriver Sjællandske Medier.

Partiets spidskandidat bliver 41-årige Dorte Meldgaard, der har siddet som borgmester i Hillerød Kommune siden kommunalvalget i 2013. Hun var første gang opstillet ved kommunalvalget i 2009, hvor hun samtidig blev valgt ind i byrådet i Hillerød.

Konservatives samlede kandidathold til KV17 ser således ud:

  1. Dorte Meldgaard
  2. Mette Thiesen
  3. Bente Claudi
  4. Nikolaj Frederiksen
  5. Kate Horsbøl
  6. Dres Hansen
  7. Peter Ingemann Bentsen
  8. Lars W. Hansen
  9. Poul Rohlin Nielsen
Forrige artikel Seks journalister har fået plads på Haagerups Constructive Institute Næste artikel Advokatrådets Journalistpris går til Politiken-journalist