KL om skolepolitikken: Reformen har vist os, hvordan man ikke skal gøre
Tyson W. Lyall | |
Print
KL hylder det aktuelle samarbejde om folkeskolen mellem Folketinget, regeringen og aktørerne. Ifølge Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, skabte folkeskolereformen fra 2014 en kamp om skolen, som er ved at blive afløst af en fælles kamp for skolen.
Thomas Gyldal Petersen kan ikke huske, at den har været bedre.
Dialogen mellem KL, Folketinget, ministeren og aktørerne, når det handler om folkeskolen.
Som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg oplever han aktuelt, at skolens interessenter trækker på samme hammel for skolen.
Og ind i den positive atmosfære sender KL nu et oplæg, som blotlægger kommunernes samlede visioner for udviklingen af folkeskolen.
Belært af erfaringerne med folkeskolereformen fra 2014 er nøgleordene i oplægget Fælles retning for folkeskolen begreber som medinddragelse, langsigtet tænkning og lokale hensyn.
”Folkeskolereformen var for så vidt et flot stykke politisk håndværk på Christiansborg. Det lykkedes at skabe en bred aftale, som byggede på kompromiser fra forhandlingslokalet.”
”Men i bagklogskabens ulideligt klare lyse kan vi se, at processen ikke var tilstrækkelig inddragende i forhold til dem, som skaber skolen hver dag. Når man ikke inddrager dem, så risikerer man, at nogle af de politiske kompromiser rammer ved siden af ude i virkeligheden. Det betyder, at der har været et meningstab for praktikerne, børnene og forældrene,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Læringen af reformen
Med Fælles retning for folkeskolen leverer KL via to grundprincipper og 16 konkrete forslag sit bud på, hvordan folkeskolen skal styrkes.
Et af grundprincipperne er således netop inddragelse af skolens aktører.
Det er nødt til at være et grundvilkår i udviklingen af folkeskolen fremadrettet, mener Thomas Gyldal Petersen.
”Man realiserer jo ikke forandringer i folkeskolen ved at træffe beslutninger i Folketinget. Dem realiserer man ved at skabe en proces, som fører til beslutninger, som fører til, at de mennesker, som skal skabe forandringerne, føler et meningsgivende medejerskab. Det manglede man med reformen.”
”Folkeskolereformen har været en læring for os alle sammen. Der er kommet meget godt ud af den. Men på lange stræk skabte den mere en kamp om skolen – snarere end en kamp for skolen. Det er kampen for skolen, vi skal være fælles om,” siger han.
Sammen om Skolen
I kølvandet på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) endelige redegørelse om folkeskolereformen, oprettede regeringen, folkeskoleforligskredsen. Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen i maj initiativet Sammen om Skolen.
Det betegnes som ”et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen”, og skal efter planen være et forum, hvor parterne ”drøfter folkeskolens udfordringer og mulige løsninger i fællesskab”.
Som Altinget Uddannelse tidligere har beskrevet, har samarbejdet allerede fået stor ros fra partier på Christiansborg.
Thomas Gyldal Petersen deler den positive opfattelse af initiativet.
”Vi kan allerede nu mærke, at der er en øget åbenhed fra ministeren og alle Folketingets partier i forhold til at inddrage interessenterne omkring skolen tættere – og tale med dem på en mere langsigtet måde.”
”Vi oplever kun gode intentioner, så vores oplæg er ikke et råb om hjælp ind i mørket. Det er et forsøg på at give medvind til en proces, som er sat i gang. Vi er fulde af forhåbning og glæder os over de toner, vi kan høre i dialogen med Christiansborg,” siger han.
Et udviklingsprogram mere
Det er imidlertid ikke kun relationen til det politiske lag, som ifølge Thomas Gyldal Petersen er særligt stærk i disse tider.
Han oplever også et styrket bånd imellem KL og skolens øvrige aktører.
”Vores styrkede samarbejde med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, hvor vi spiller ind med fælles budskaber, har haft en kæmpe betydning. Når vi bidrager til, at skolens parter står sammen, så kan vi pludselig få Christiansborg til at flytte sig fra tidligere fastlåste positioner. Det har været positivt at opleve,” siger han og advokerer for et permanent udviklingsprogram for skolens aktører.
”Christiansborg har et øverste ansvar for folkeskolen og vil derfor vise interesse for at forandre, hvis noget ikke er godt nok. Vi siger, at man skal have et udviklingsprogram, som sikrer, at de ideer, som opstår på Christiansborg, bliver testet af virkeligheden.”
”I stedet for at træffe en beslutning og rulle den ud over alle landets kommuner på én gang, så lad os da have et udviklingsprogram, hvor vi tester det af i et mindre format,” siger Thomas Gyldal Petersen og nævner elevplaner og kvalitetsrapporter, som ting, der burde have været testet af først.
”Det handler om, at der opstår bindinger, som ikke bidrager til positiv forandring. Det er godt at finde ud af først, inden man implementerer det på alle landets skoler på én gang.”
Dagens overblik: Regeringen genovervejer sit tidligere forslag om kønsskifte
Vismænd advarer mod at lade jobcentre betale for nyttejob
