Kennedy-bog giver overblik, men mangler dybde

De tre Kennedy-brødres politiske og private liv har inspireret mange gennem tiderne, heriblandt denne bogs forfatter, Anders Agner Pedersen. I Danmark er Jack nok den mest kendte af brødrene, mens Bobby og Ted ikke har været skildret så ofte.

"Kennedy brødrene" er derfor interessant, fordi den også beskæftiger sig med de yngre brødres liv, og giver den danske læser et indblik i to vigtige politiske personligheder, som har været utrolig vigtige for amerikansk politik og selvforståelse.

De tre Kennedy-brødre er uden tvivl ikoner i amerikansk kultur og politik. Som bosiddende i USA, oplevede jeg selv de amerikanske mediers ugelange dækning af Ted Kennedys begravelse, som forfatteren nævner. Den arv, de har efterladt i det amerikanske samfund, er tydelig for enhver med interesse i USA.

Anders Agner Pedersen formår udmærket at opsummere brødrenes ikon-status i relation til nutidens amerikanske samfund:

"Myten om Kennedy-brødrene er blevet større end virkeligheden, og arven efter dem er blevet et krævende ideal, som mange amerikanere gerne vil se deres politikere efterleve," skriver han i efterskriften.

Tragiske skæbner
De tre brødre voksede op i en privilegeret familie med gode politiske kontakter, og pres fra faderen Joseph Kennedy til at gå ind i politik. Det gjorde, at Jack som den første og ældste af brødrene gik ind i politik i 1947. Jacks plads i Repræsentanternes Hus bragte ham videre til Senatet, og til sidst til præsidentembedet i 1960. Men hans alt for tidlige død i 1963, og den politik, som han dårligt nåede at føre før han døde, gjorde ham til et ikon for mange amerikanere og mennesker i det meste af verden.

Efter Jacks død følte Bobby, Jacks lillebror, kampagnechef og senest hans justitsminister, at han havde en pligt til at gå ind i politik, og i 1964 blev han valgt til Senatet. I 1968, da USA stod overfor ungdomsoprøret, valgte Bobby at stille op som kandidat til præsidentposten på opfordring af især mange unge og minoriteter.

De troede på, at Bobby kunne gøre en forskel, og give det amerikanske samfund håb i en tid, hvor det stod i flammer. Men som Jack døde Bobby også alt for tidligt, da han blev skudt efter at have holdt en tale i Los Angeles i 1968.

Indflydelse til det sidste
Ted Kennedy er den yngste af de tre, og gik allerede tidligt ind i politik. Som 30-årig indledte Ted sin karriere i Senatet, hvor han sad i hele 47 år. Ted Kennedys liv er tydeligvis influeret af hans to ældre brødre, hvis død efterlod ham som Kennedy-familiens overhoved.

Ted arbejdede tæt sammen med Bobby i Senatet, og som Bobbys kampagnechef. Han så det som sin pligt, ligesom Bobby, at videreføre den politiske arv fra sine ældre brødre. Ted Kennedy døde i 2009, og nåede lige nøjagtigt at se sin gode ven, Barack Obama, blive indsat som præsident, inden han døde.

Et af bogens virkelig interessante afsnit handler netop om Ted Kennedys indflydelse på, hvem der blev demokratisk præsidentkandidat i 2008. Ted Kennedy havde gode relationer til Clinton-familien, og de forsøgte med alle midler at overtale ham til at bakke op om Hillarys kandidatur.

Men Bill Clinton endte tilsyneladende med at give Kennedy det sidste skub over mod Obama, da Clinton frustreret råbte til Kennedy, at han kun hældte mod Obama på grund af dennes sorte hudfarve. Få dage efter meldte Ted Kennedy officielt ud, at han støttede den mand, der nu er USA's præsident.

Ikke den store dybde
"Kennedy-brødrene" giver et historisk overblik over de tre brødres private og politiske liv, og forfatteren beskriver fint forholdet mellem brødrene, hvilket er noget, der ikke tidligere har været fokuseret så meget på i Danmark.

Bogen er velegnet som en enkel og indbydende indføring i de tre Kennedy-brødres liv. For flot er den med historisk velkendte og nogle mindre velkendte billeder af Kennedy-familien i private og arbejdsmæssige øjeblikke. Visuelt fanger den læseren, og billederne er en god pendant til teksten.

Men man savner nogle gange, at der bliver gået mere i dybden. Der mangler perspektivering og analyse. Invasionen i Svinebugten bliver for eksempel nævnt som en "fiasko" og grunden til, at Jack og USA blev gjort til grin i hele verden. Men Pedersen nævner ikke præcis, hvorfor det endte som en fiasko, eller den kendsgerning, at missionen havde den omvendte effekt på cubanerne, hvor Castro faktisk blev mere populær efter den fejlslagne mission.

Dette er en oplagt mulighed for at gå lidt mere i dybden med en problemstilling, som prægede Jacks omdømme og liv, men det er desværre ikke tilfældet i "Kennedy-brødrene".

Derudover ville "Kennedy-brødrene" have haft godt af, at Pedersen var gået mere i dybden med Jacks politiske projekt, som han beskriver meget overfladisk. Pedersen nævner heller ikke nogle af de konspirationsteorier, som har været en del af Jacks eftermæle, og som har været med til at definere USA's politiske fjender.

Lidt mere uddybning på steder, som har været omdrejningspunkt i amerikansk politik, ville have gjort, at bogen ville have været langt mere læseværdig.

Strukturmæssigt giver det et godt overblik, at bogen er inddelt i tre hovedkapitler. Redigeringen af disse kapitler kunne dog være bedre, når et afsnit om Jacks forhold til Sovjetunionen afløses af et afsnit om, at Jack som præsident signalerede ungdom - hvor læseren står forvirret tilbage. Kapitlerne ville have haft godt af underrubrikker for at gøre overblikket fuldendt.

Kennedy fortsat interessant
Overordnet kan man sige, at "Kennedy-brødrene" de fleste steder ikke prætenderer at være noget, den ikke er. Men Anders Agner Pedersen nævner dog i indledningen, at han har talt med John F. Kennedys legendariske taleskriver gennem mange år, Ted Sorensen, i forbindelse med bogens produktion.

Med det i baghovedet forventer man, at den samtale på en eller anden måde bliver henvist til i bogen. Det er dog ikke tilfældet. Det ville have været imponerende med et citat fra Ted Sorensen, eller en beskrivelse af deres samtale, og af Sorensen som person. Men det er der ikke noget af i bogen, og det er synd.

Der vil altid være interesse i en bog om Kennedy-familien, og denne bog er bestemt anbefalelsesværdig som populær-udgave. Den er flot, nemt overskuelig og letlæselig. Men hvis man er mere end almindelig interesseret i amerikansk politik, bliver man skuffet, for den byder på et godt overblik og visuelle indtryk i særklasse, men heller ikke mere end det.

Anders Agner Pedersen: "Kennedy-brødrene", Forlaget Rosenkilde, 173 sider, 299 kr. Udkommer 11. marts 2011.

red@altinget.dk