Kandidaten ingen elsker

WASHINGTON DC - Det republikanske primærvalg er gået ind i sin afgørende fase frem mod Super Tuesday, 6. marts, hvor 10 stater afgiver deres stemmer herunder Ohio, som er den stat, mange øjne vil hvile på. Dels fordi Ohio er en stor stat - Amerikas 7. mest folkerige - med 66 delegerede at gøre godt med, dels fordi ingen republikansk præsidentkandidat nogen sinde er blevet valgt uden at vinde The Buckeye State først.

De seneste to meningsmålinger foretaget i staten hhv. 27. og 28. februar viser imidlertid begge, at Rick Santorum, den katolske kulturkonservative darling, står til at vinde staten stort. Santorum står iøvrigt også til at vinde i Tennessee og Oklahoma. Mitt Romney står til sejr i moderate Vermont, Massachusetts og Virginia, mens Newt Gingrich står til storsejr i sin hjemstat, Georgia.

Udover de nævnte stater er der også primærvalg i North Dakota, Idaho og Alaska.

Et unormalt valg
Under normale omstændigheder ville favoritten, Romney, have etableret sig solidt i førersædet på nuværende tidspunkt. Men der er mange faktorer, der gør 2012-valget usædvanligt.

For det første, og vigtigst, står det glasklart, at Romney på intet tidspunkt har kunnet vinde momentum på de indre linjer. Han er og bliver kandidat, fordi han ses som den mindst ringe. Som de yngre vælgere udtrykker det, så er han "the default candidate". Han er den givne kandidat, ham man får hvis man ikke foretager sig noget uventet, han er det standardudstyr, man får med, når man køber den pakke, som hedder det Republikanske Parti.

Som tidsskriftet The New Yorker skrev i en leder i sidste uge, så står Romney, hvor han gør, "fordi det er hans tur." Han blev nummer to sidst. Hans far var guvernør. Han er den moderate, pæne politiker fra Massachusetts, den eneste, som vil kunne tiltrække de altafgørende, uafhængige midtervælgere, som altid afgør præsidentvalgene. Og han er langt den rigeste. Ikke fordi man kan købe stemmer direkte, men som de hidtidige primærvalg viser, kan man købe mængder af (især negative) reklamer, og de virker. Om ikke andet destruerer man sin modstander, uanset at man muligvis ikke selv bliver specielt populær på øvelsen, hvilket Romney har måttet indse. Lige nu står han til at tabe valget til Obama pt. med 2-3 procentpoints.

Romneys problem er imidlertid, at vælgerne netop ikke reagerer som de plejer. Og at de er ret ligeglade med, hvad parti-eliten måtte foretrække. Efter den økonomiske krise fik den amerikanske drøm til at kollapse og efter en stormvind af vrede Tea Party-vælgere sendte radikale politikere ind i Kongressen ved midtvejsvalget i 2010, har det stået klart, at de konservative vælgere er på udkig efter noget andet, noget, der virker mere i pagt med tidsånden. Der på en gang er mere revolutionært og mere nærværende eller folkeligt.

Lunkne tilhængere
At opbakningen til Romney har været mildt sagt lunken illustreres perfekt af den konstante opbakning til "enhver anden end Romney" som for en tid sendte først Michele Bachmann, så Rick Perry, derefter Herman Cain, efterfulgt af Newt Gingrich og nu senest Rick Santorum foran Romney i meningsmålingerne. Kun for at se dem falde sammen en efter en. Senest så man Romneys beskedne opbakning for fuld skrue i hans egen hjemstat Michigan, hvor han kun akkurat formåede at vinde, men hvor opløbet var så tæt, at antallet af delegerede endte med at blive fordelt 50-50 mellem Romney og Santorum.

Selv Romneys støtter erkender, at manden har et "entusiasme-underskud", som Arizonas guvernør, Jan Brewer, sagde forleden på CNN. Hun har anbefalet Romney sammen med en stribe andre ledende skikkelser i partiet.

Så spørgsmålet er: Kan favoritten forsyne sin kampagne med mere momentum, der kan gøre ham til en mere troværdig udfordrer til præsident Obama til efteråret? Selv afviste kandidaten i denne uge, at han agtede at blive mere højtråbende: "Man kan selvfølgelig altid få en masse opmærksomhed i medierne ved at gå til yderligheder. Ved at påstå alt muligt overdrevet om præsident Obama. Men det agter jeg ikke at gøre. Jeg er som jeg er," lød det fra Romney, hvis forsøg på at fremstå som "en mand af folket" blev svækket, efter han igen, flere gange fik fremhævet sin egen status som millionær.

Jeg fisker ikke - men ....
Først fik han sagt, at hans hustru, Ann, "kører rundt i to Cadillacs", og senere sagde han i et radioprogram, at han ikke selv fulgte the Daytona 500 NASCAR racerløb så tæt, men at han havde et par venner, som ejede nogle teams. Der gik cirka fem sekunder før de sociale medier kogte over med demokratiske og liberale kommentarer, der gjorde sig munter over udtalelsen. "Jeg kender ikke nogen mennesker, der fisker, men jeg kender nogen, der ejer lystbåde," tweetede Brad Woodhouse, som er kommunikationsdirektør i Den Demokratiske Nationale Komité. Den kendte forfatter Ari Melber, der skriver for det liberale tidsskrift The Nation, sendte dette tweet: "Om jeg går i biffen? Altså, jeg har nogle venner, der ejer et par filmselskaber."

Romney var godt selv klar over, at den var gal. Efter ikke at have holdt egentlige pressekonferencer i tre uger, holdt han en i denne uge, hvor han på spørgsmålet om, hvorvidt han ikke selv kunne se, at han skadede sin kampagne med konstante referencer til egen rigdom, kort svarede: "Jo, det kan jeg. Næste spørgsmål."

Strategien som Romney synes at bygge på nu er at vende tilbage til sit oprindelige kernebudskab: At han er en solid krisemanager med en årelang erfaring fra det private erhvervsliv, der vil være den bedst egnede til at få afsluttet den økonomiske krise og skabt gang i det amerikanske arbejdsmarked. I Washington DC siger lobbyisten Ed Rogers, som har arbejdet for både Ronald Reagan og George H.W. Bush, at "der er en masse mennesker, som er bange for at se Santorum i front. Han er for radikal. Så hvis Romney gør det godt på Super Tuesday, vil presset for at de andre trækker sig blive meget stort." En anden republikansk strateg Tucker Eskew sagde torsdag til L.A. Times, at "den manglende begejstring for guvernør Romney ikke har ændret sig synderligt efter sejrene i Arizona og Michigan, men at han må bygge videre på sin egen solide kampagne og tage den derfra."

Et skud i foden
Romneys problem efter Super Tuesday vil imidlertid formentlig være, at ingen af de andre kandidater ser ud til at ønske at trække sig. Og at resultatet formentlig bliver så tilpas positivt for i hvert fald Rick Santorum, at denne nemt kan retfærdiggøre at forblive i kampen.

Det Republikanske Parti har i øvrigt selv gjort sit til at gøre opløbet mere langvarigt ved at ændre reglerne, så stater, der flytter deres afstemninger til et tidligere tidspunkt får halveret antallet af delegerede. Det skulle motivere staterne til ikke at rykke deres valg frem i kalenderen, men det er ikke lykkedes.

Hvad de nye regler derimod har bevirket er, at det nu tager længere tid, før man står med en klar vinder.

Der er analytikere, der spår, at vi når helt frem til maj, inden Romney kan hive sejren hjem. Hvilket vil betyde flere interne slagsmål, mere skade på kandidatens image, flere penge brugt på valgannoncer rettet indad i partiet end på at angribe den egentlige modstander, præsidenten. Med den risiko, at Romney vil stå endnu mere klart frem som det han er: Den mindst ringe kandidat. Men ikke nødvendigvis den bedste.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

annegrethe@altinget.dk