Kan Kamala Harris besejre Donald Trump? Oh, Yes She Can!
Alt er kastet op i luften efter Joe Bidens exit. Hele pladen er ryddet, hele tavlen er vasket ren, intet er som før. Undskyld klicheerne, men de passer i den grad på den tid, vi lever i. Og Kamala Harris kan besejre Trump, skriver David Trads.
Lad os begynde i det helt store historiske perspektiv:
Da Kamala Harris blev født i 1964, var det fortsat ulovligt i de fleste delstater for en sort kvinde at blive gift med en hvid mand. Dengang havde sorte vælgere endnu ikke fået fulde rettigheder til overhovedet at kunne stemme.
I 1964 ville enhver, der påstod, at en sort, endda en sort kvinde, kunne blive valgt til præsident, være blevet grinet ud af lokalet.
Men spol så frem til i dag, hvor historiens bue – med borgerretsforkæmper Martin Luther Kings berømte ord – hælder i retfærdighedens retning:
Harris, indbegrebet af den amerikanske drøm – datter af en mor, som indvandrede fra Indien, og en far, der kom fra Jamaica – er snublende tæt på at blive Demokraternes præsidentkandidat. Derved kan hun måske knuse det øverste politiske glasloft i verdens ældste demokrati; at blive den første kvindelige præsident i USA's knap 250 år lange historie.
Den er bestemt ikke hjemme endnu. Andre kan udfordre hendes kandidatur. Det er absolut en mulighed. Men, den opbakning, hun lige nu modtager fra ledende demokrater, giver hende favoritrollen. Der er grund til at tro, at det bliver hende, som skal tage kampen op imod Donald Trump ved det valg, der skal holdes om godt 100 dage. {{toplink}}
Så her er det store spørgsmål: Kan Harris virkelig besejre Trump?
Det korte svar – med en omskrivning af Barack Obamas berømte valgslogan fra 2008:
Yes, She Can!
Alt er nemlig kastet op i luften efter Joe Bidens exit. Hele pladen er ryddet, tavlen er vasket ren, intet er som før. Undskyld klicheerne, men de passer i den grad på den tid, vi lever i.
Her er, hvad vi ved ud fra de utallige meningsmålinger, der laves hver dag i USA:
Trump har stået til at vinde valget i det forløbne halve år. Efter Bidens katastrofale tv-nedsmeltning øgede han sit forspring; på landsplan fra godt en til nu tre procentpoint, og endnu vigtigere i svingstaterne, hvor Trump rykkede hastigt fra præsidenten.
Trump stod til en jordskredssejr. Harris har i målinger klaret sig bedre end Biden, men ikke nok til sejr.
Al konventionel politisk analyse er sat ud af kraft nu. Aldrig tidligere har et parti skiftet dets kandidat så tæt på et valg. Aldrig før har de to hidtidige kandidater Trump og Biden begge været så upopulære.
Aldrig før har to så gamle kandidater – en 78-årig mod en 81-årig – stillet op til et valg. Aldrig har amerikanerne været så bekymrede for fremtiden.
{{toplink}}
Da Biden trak sig langt om længe og tæt på det punkt, hvor han blev kylet ud af sine partifæller, ændrede den politiske ligning sig. Den trætte re-match fra 2020-valget er afblæst.
Gerontokratiets sidste kamp, der fik USA til at ligne Sovjetunionens dødskamp i begyndelsen af 1980'erne, er allerede slut. Den ene gav op. Så hvor står kampen nu?
Først Trump:
Der er givet panik hos Republikanerne nu. De var sikre på sejr over Biden. Den gamle, halvsenile mand i Det Hvide Hus var nem. Al fokus handlede om Bidens svaghed. Trumps løgne og usammenhængende taler gled i baggrunden.
Den går ikke længere. Da Trump eksempelvis i weekenden løj om, at han for 14 år siden blev kåret til Årets Mand i Michigan, lagde ingen mærke til det. Det vil de fremover. Trump er nu den gamle, trætte mand.
Dernæst Harris:
Den 59-årige vicepræsident får nu chancen for på steroider at præsentere sig for USA's vælgere. Hendes fortælling er den ur-amerikanske. En kvinde der mod alle odds og ud af ingenting blev til alting.
Hun vil markere sig som en ny generation. Hun vil også forsøge at fremstå som den sikre hånd. Republikanernes modfortælling er også stærk; hun var en elendig kandidat ved Demokraternes primærvalg i 2020, og hun har været med til at skjule Bidens alder.
Der er to veje for Demokraterne i den lille måned, der er til partikonventet i Chicago, der begynder den 19. august: Den ene er, at partiet øjeblikkeligt samler sig om Harris, så hun reelt kan indlede sin valgkamp omgående. Den anden er, at de indleder en slags mini-primærvalg mellem flere kandidater, som så bliver afgjort ved konventet.
{{toplink}}
Lige nu ved ingen hvilken plan, der vil blive fulgt. Vi befinder os i den grad på jomfruelig jord. Det er dog værd at bemærke sig, at Clinton-parret bestående af ekspræsident Bill og eks-udenrigsminister Hillary øjeblikkeligt bakkede Harris op.
De er partiets næstvigtigste magtfaktor. Den vigtigste er Obama. Alle afventer hans reaktion. Den kan afgøre sagen.
Her i Europa kunne man nærmest fysisk mærke lettelsens suk, da Biden meddelte sin exit. Alle europæiske stats- og regeringschefer – med en vis mand i Budapest som den markante undtagelse – frygter en ny periode med Trump.
Det vil potentielt smadre den transatlantisk akse og støtten til Ukraine. Med Biden ude er der igen håb om, at Trump taber.
Håbet er som bekendt lysegrønt; alt er muligt, så længe bolden ruller, og hvad det nu alt sammen hedder.
Virkeligheden er fortsat, at Trump er favorit til at vinde valget om godt fire måneder, men med Harris som kandidat har Demokraterne igen en chance.
Det er ikke længere en given sag, at Trump vinder. Tværtimod.
De tusind snit mod Biden trak i sidste ende for meget blod
USA's demokrater løber en stor risiko ved at udskifte præsident Biden
