Julekalender med Margrethe Vestager: "Jeg har aldrig prøvet noget lignende"
24. DECEMBER: Året startede i høj fart, hvor Margrethe Vestager skulle gøre den nye EU-Kommissions løfter til virkelighed. Men så ramte coronavirussen, og hun blev pludselig adskilt fra sin familie i tre måneder. Den danske EU-kommissær gemmer sig bag dagens kalenderlåge, hvor hun ser tilbage på ”det vildeste år”.
Hvordan har dit 2020 været?
Det har været det vildeste år, jeg kan huske. Det startede i højt tempo, fordi Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen, red.) havde givet os en række udfordringer, der skulle løses inden for de første hundrede dage med den nye Kommission. Så vi knoklede derudad. Vi lavede en strategi for data, vi lavede en hvidbog om kunstig intelligens, og vi lavede vores digitale og industrielle strategi, som vi skulle i gang med at gøre til virkelighed, da corona pludselig kom.
Derefter var jeg ikke i Danmark i tre måneder, hvor jeg levede adskilt fra min familie. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Der opstod en helt akut opgave, hvor grænserne lukkede, og der var køer på motorvejene på 40 kilometer med lastbiler, der ikke kunne bevæge sig over grænserne og en stor mangel på værnemidler.
Samtidig skulle vi professionelt holde fast i det perspektiv, at der ville komme en verden efter corona, hvor vi skal kunne bruge de digitale teknologier og kunstig intelligens som en hjælper og ikke som noget, der styrer os, og hvor vi vil have fair konkurrence på det europæiske marked.
Hvad har været det sværeste tidspunkt for dig i løbet af året?
Det sværeste var, da der på et tidspunkt var meget lange udsigter til, at der kom en vaccine, og man ligesom begyndte at overveje, hvordan vi skulle leve med den her virus, hvis vi skulle gøre det i nogle år.
Det er svært at finde fælles løsninger, når mange bogstaveligt talt sidder i deres comfort zone i deres soveværelser.
Hvad tror du, at corona kommer til at betyde på længere sigt for Europa?
Staterne sagde pludselig til os, at vi ikke længere bare kunne købe en flybillet, køre ud i lufthavnen og flyve hjem. Staten har påtaget sig en anden rolle. Men staterne har også sammen indset, at vi bliver nødt til at finde fælles løsninger, så lastbilerne kan køre, og værnemidlerne kan blive fordelt. For Europa betyder det, at vi har fået en meget konkret erfaring, at det, vi gør sammen, virker. Det kommer til at smitte af på den måde, vi kommer os over krisen. Vi har et fællesskab om den fond, der skal få os ud på den anden side, og om de strategiske mål, vi gerne vil opnå. Det er nyt. Det er ikke set før. Og det kommer til at præge os.
Tror du i virkeligheden, at krisen kan skabe mere samhørighed på tværs af landene?
Ja, men ikke på den gammeldags måde, hvor man siger, at vi skal lave traktaten om og give Europa-Parlamentet mere kompetence og den slags. Her har vi set de konkrete løsninger, som vi har skabt sammen. Der er et meget tættere konkret samarbejde. Vi har i Europa-Kommissionen kastet os ind i det sammen med medlemslandene og fået tingene til at virke. Det er meget bedre end sådan nogle lidt fjerne diskussioner om kompetencer, traktater og beslutningsprocesser. Vi har vist, at det faktisk virker.
Er der nogen politiske kollegaer, der har imponeret dig særligt i 2020?
Der vil jeg sige min cypriotiske kollega, Stella Kyriakides, som har ansvaret for sundhed. Hun er kommissær på et område, hvor der er meget lidt EU-kompetence, og alligevel er det lykkedes for hende at blive sådan et koordinerende hjerte i mange af de ting, som vi gjort. Hun har forhandlet vaccinekontrakter, hun har lavet offentligt udbud for værnemidler, og hun har bare været der snorlige. Og hun bor på Cypern, hvor der har været mange problemer, og hvor der har været meget svære trafikforhold. Så da hun tog hjem for at gå i karantæne her til jul, havde hun ikke været hjemme i et år.
Hvad er den bedste bog, du har læst i år?
Det er en, der hedder ‘Vegetaren’ af Kang Han. Den foregår i Sydkorea, og den handler om en kvinde, som har en blanding af spiseforstyrrelse og at ville være vegetar. Det er en virkelig besynderlig bog, og jeg var dybt fascineret.
Hvorfor er det fascinerende?
Fordi den handler om kønsroller og familiestrukturer. Jeg er også virkelig fascineret af det, der sker med vores spisevaner i øjeblikket, fordi jeg selv har vegetarer i familien. Og det der benspænd med at få grøntsagen til at være hovedelementet.
Hvad bliver dit nytårsforsæt for 2021?
Det har jeg ikke tænkt over endnu. Dermed også sagt, at det ikke er noget, jeg går særlig meget op i. Hvis der er noget, jeg gerne vil lave om, så gør jeg det nu. Så venter jeg ikke på nytåret.
Ny økonomisk vejrudsigt får smilet frem hos offentligt ansattes chefforhandler
Tidslinje: Her er briternes bumpede vej fra Camerons tale til det endelige farvel
