Jørgen Ejbøl får Publicistprisen 2013

PUBLICISTPRIS: Formanden for JP/Politiken, fhv. chefredaktør Jørgen Ejbøl modtager årets publicistpris for sit "mangeårige virke for pressefrihed, ytringsfrihed og sin kamp for retten til at publicere".

Den danske Publicistklub uddelte ved sin generalforsamling til aften hos Berlingske den traditionsrige publicistpris til formanden for JP/Politiken Jørgen Ejbøl.

Han har siden 2005 været formand for JP/Politiken og var en hovedkraft bag fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken. Tidigere var han chefredaktør for bl.a. Jyllands-Posten.

De to øvrige nominerede kandidater til den prestigegivende pris var TV 2-korrespondent Steffen Gram og fhv. chefredaktør, forfatter Sven Ove Gade.

Altinget.dk gengiver efter aftale motivations- og takketalerne. Jørgen Ejbøls markante takketale blev holdt via internettet, da han for tiden er til bestyrelsesmøde i Grønland.

Forrige artikel Regeringen overvejer SU-reform uden DF Regeringen overvejer SU-reform uden DF Næste artikel Borgmestre kritiserer mini-økonomiaftale Borgmestre kritiserer mini-økonomiaftale