Joachim B. Olsen er genvalgt som folketingskandidat

Joachim B. Olsen er genvalgt som spidskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds.

Liberal Alliance har genvalgt Joachim B. Olsen som partiets spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds ved det kommende folketingsvalg.

Det skriver Folkebladet.

"Jeg er utrolig beæret over tilliden. Jeg har forsøgt at sætte liberale dagsordener og opnå liberale resultater til gavn for indbyggere i kredsen og resten af Danmark," siger Joachim B. Olsen i forbindelse med genvalget.

Joachim B. Olsen blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds ved valget i 2011.

Ved valget i 2015 fik han 4.259 personlige stemmer.

Forrige artikel Sara Olsvig trækker sig som formand for IA Næste artikel Alternativet har fundet Josephine Focks afløser i Østjylland