Jan Kjærgaard til Avisen.dk

Jan Kjærgaard, der i november sidste år stoppede på Ekstra Bladet efter 24 år, er nu tilbage i journalistikken. Han er blevet tilknyttet Avisen.dk som freelancer. Det skriver Journalisten.

Ekstra Bladets tidligere "rottweiler", Jan Kjærgaard, er nu blevet skribent på Avisen.dk, hvor han har fået en freelanceaftale i stand. Hvor lang aftalen er vil hverken Jan Kjærgaard eller Avisen.dk svare Journalisten på. I 2011 var Jan Kjærgaard central i afdækningen af lækagen omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag, hvor Peter Arnfeldt, skatteminister Troels Lund Poulsens (V) rådgiver, ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal have forhandlet med Jan Kjærgaard og have fortalt, at han havde adgang til den fortrolige redegørelse med Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse.
Forrige artikel Ny formand i Radikal Ungdom Næste artikel Vesselbo stopper i politik