Vesselbo stopper i politik

MF Eyvind Vesselbo (V) har valgt ikke at genopstille ved folketingsvalget næste gang. Han kandiderer heller ikke i Gentofte ved kommunalvalget 19. november.

Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo stopper i politik. Det skriver DR. Efter næste valg vil han i stedet sammen med Lisbeth Zornig Andersen bruge sin tid på hjælpe hjemløse, udsatte børn og psykisk syge. Desuden vil han fortsætte med at forske i udlændingepolitik. Eyvind Vesselbo er magister i kultursociologi og har haft eget konsulentfirma. Mellem 1980 og 2000 var han specialkonsulent ved Danmarks Statistik. Fra 2000 til 2001 var han medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for Venstre. Han blev igen medlem i 2010. I 2001 blev han medlem af Folketinget. Han har været miljøpolitisk ordfører og i 2011 blev han socialordfører.
Forrige artikel Jan Kjærgaard til Avisen.dk Næste artikel Engberg i spidsen for ejendomsvurderingsudvalg