I al ubemærkethed har forskere udviklet en ny prototype til at udregne normeringer. Men Tesfaye vil ikke love at gøre den færdig

31. januar kom en vigtig del af aftalen om minimumsnormeringer i mål.

Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd lancerede – uden stor fanfare fra Børne- og Undervisningsministeriet - en længe ventet prototype på regnemaskine, der kan sige noget detaljeret om normeringerne i en institution.

Men ministeriet har ikke udgivet selve regnemaskinen, som er et excel-ark med felter, ledelsen i en institution kan udfylde om fravær, antal ansatte osv.

I stedet har ministeriet udgivet en pdf-fil af regnearket.

Ministeriet skriver i et svar til Altinget, at regeringen ”senere” vil tage stilling til, om der skal udvikles ”et egentligt redskab til opgørelse af ”praktisk oplevet normering” i daginstitutioner”.

På den baggrund frygter Enhedslisten og SF, som indgik aftalen om minimumsnormeringer, sammen med Radikale, Alternativet og Socialdemokratiet, at værktøjet aldrig bliver udviklet færdigt.

Nu anklager politikere og FOLA – Forældrenes Landsorganisation – derfor Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye for at være ved at løbe fra en afgørende del af aftalen om minimumsnormeringer, fordi han ikke forpligter sig til at gå videre med arbejdet.

“Nu har man så fra regeringens side muligheden for at sløjfe det, og jeg synes det er ærgerligt,” siger SFs børneordfører, Jacob Mark.

{{toplink}}

"Stærkt kritisabelt"

Som led i aftalen om minimumsnormeringer blev det aftalt, at Børne- og Undervisningsministeriet skulle sætte gang i udviklingen af et værktøj til at udregne de "praktisk oplevede normeringer" - altså en mere detaljeret opgørelse over, hvor meget tid pædagogerne har med hvert enkelt barn i en institution.

I dag bliver normeringerne regnet ud som et kommunalt gennemsnit. Derfor mente partierne i den politiske aftale om minimumsnormeringer, at det var relevant at udvikle et værktøj, som kan bruges til at undersøge den ”praktisk oplevede normering” i den enkelt institution.

"Det synes jeg er stærkt kritisabelt. Vi ved, at det har en betydning, hvor mange børn der er per voksen," siger Enhedslistens børneordfører, Victoria Velasquez. Hun fortsætter:

"Og derudover kan man også tage sig til hovedet over, at der er blevet brugt så mange ressourcer på at udvikle det. Det er helt skævt, at man så ikke lægger det frem."

Som svar på kritikken siger Mattias Tesfaye siger blandt andet:

”I regeringen har vi endnu ikke drøftet, om der skal udvikles et egentligt redskab til opgørelse af praksisnormering, men jeg skal nok love at fortælle, hvordan vi ser på sagen, så snart vi har diskuteret det grundigt.”

Du kan læse hele svaret i bunden af artiklen.

Værktøjet, den såkaldte praksisberegner, er udviklet af Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og EVA - Danmarks Evalueringsinstitut på et opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet.

"Det virker helt åndssvagt"

Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, der også er borgmester i Herlev Kommune, ser helst ikke, at regeringen går videre med arbejdet og gør anvendelsen af praksisberegneren til at krav.

I et skriftligt citat siger han:

”Vi skal være opmærksomme på, at modellen er et forarbejde. Der er altså ikke på nuværende tidspunkt udviklet et egentligt redskab. Det er der heller ikke brug for.” Han fortsætter:

Der er dog mindst en kommune, der allerede er i gang med at undersøge, om den skal bruge praksisberegneren. I Rudersdal Kommune har byrådet nemlig besluttet at undersøge mulighederne for at bruge beregneren til at undersøge normeringerne i kommunen.

Thomas Gyldal advarer dog mod, at det bliver et krav, at kommunerne skal bruge værktøjet:

”I kommunerne er vi optaget af at leve op til lovens krav om minimumsnormeringer og af at få høj kvalitet og mest muligt personale med pædagogiske uddannelser. Det er et historisk løft af vores dagtilbud. Derfor er der ingen grund til at introducere nye krav og pligter.”

Signe Nielsen, der er formand for FOLA har været en del af en tværfaglig følgegruppe nedsat af ministeriet, der har fulgt atbejdet med praksisberegneren. I hendes øjne er den færdigudviklet, og det er spild af tid, hvis den ikke kommer ud.

"Vi har siddet alle partnere rundt om bordet og kigget hinanden i øjnene og blevet enige om, at den her model vi går med. Helt ned til, at vi fik præsenteret, hvordan skal man arbejde i det her Excel-ark, hvilke tal skal man putte ind i, hvor og hvilke farver Excel-arket havde. Så skulle det Excel-ark jo bare låses, og så var der faktisk et værktøj. Jeg synes det andet er håbløst, det er at løbe fra sine aftaler," siger hun og fortsætter:

"Altså, det er jo spild af penge, der er taget fra minimumsnormeringer, for at udvikle det her redskab, hvis det pludselig ikke skal bruges. Det virker helt åndssvagt."

Det ærgrer SF's børneordfører, Jacob Mark, at Mattias Tesfaye ikke umiddelbart får sat gang i det videre arbejde med praksisberegneren, og at KL ikke mener, praksisberegneren er nødvendig:

"Med praksisberegneren kan ansatte, bestyrelse og forældre sammen se, hvordan deres hverdag ser ud, og om de egentlig bruger pengene på den rigtige måde. Det er jo bare gennemsigtighed og åbenhed. Det forstår jeg ikke at man kan have noget imod," siger Jacob Mark.

Beregner er færdig, men kan ikke udgives

Vive og EVA udgav beregneren som en rapport, der skitserer forskningslitteraturen omkring udregning af normeringer – en prototype på en beregner og en vejledning til at udfylde beregneren.

I det udgivne er der dog ikke en beregner, man kan teste. I stedet er der en pdf-fil af det excel-ark, Vive har brugt som prototype.

Det forklarer Børne- og Undervisningsministeriet således i et skriftligt svar: "Modellen er udelukkende offentliggjort i en pdf-version, da en række funktionaliteter, som et evt. kommende redskab skal have, ikke ligger i regnearket."

Herefter henviser ministeriet til side 17 i den rapport, Vive og EVA har udgivet. Her står følgende:

"Beregningsmodellen er ikke udgivet i Excel-format, fordi det anvendte Excel-ark ikke er det endelige, konkrete redskab og dermed ikke kan anvendes til beregninger. Vi har dog valgt at udgive arket i pdf-format som supplement til rapporten, så det er muligt at se modellens indhold forud for udviklingen af det kommende, konkrete redskab."

Ifølge Enhedslisten skal ministeren tage initiativ til at beregneren kommer ud:

"Jeg synes, ministeren skal lægge Excel-arket frem, så man kan bruge det. Lægge det på hjemmesiden og give kommunerne, institutionerne, pædagogerne og de andre det værktøj, som det er, at praksisberegneren er."

Til kritkken siger Mattias Tesfaye:

“Det er selvfølgelig altid rart for os politikere med mest muligt data, men omvendt har vi en tendens til at registrere alting i Excel-ark. Det dræner velfærdssamfundet for penge, og medarbejderne for energi. Og samtidig er det ikke altid særligt brugbart. Derfor er der flere perspektiver på det her. På den ene side vil nogle partier og organisationer meget gerne have udfyldt nogle skemaer, så vi får mulighed for at følge antallet af voksne i hver enkelt institution. På den anden side er kommunerne skeptiske overfor endnu mere bureaukrati. I regeringen har vi endnu ikke drøftet, om der skal udvikles et egentligt redskab til opgørelse af praksisnormering, men jeg skal nok love at fortælle, hvordan vi ser på sagen, så snart vi har diskuteret det grundigt.”

chris@altinget.dk