Hjort og KL fortsætter maratonforhandlinger: Her er knasterne
Kim Rosenkilde | |
Print
KYLLINGESPIL: Forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommuneøkonomi fortsætter fredag eftermiddag. Få overblikket over de centrale knaster.
Der kan gå timer, og der kan gå dage. Og måske kommer der slet ingen aftale.
Sådan lyder den aktuelle status fra KL for forhandlingerne med regeringen om en kommunal økonomiaftale for 2017.
Trods møder til over midnat torsdag lykkedes det ikke KL’s forhandlere Martin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S) at nå til enighed med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Det er sparsomt med oplysninger om, hvad der reelt bliver diskuteret omkring forhandlingsbordet i Finansministeriet.
Men KL’s officielle udmelding er, at regeringen ikke har givet sig tilstrækkeligt på de overordnede økonomiske rammer til, at der skulle være grundlag for at indgå en aftale.
Med det sigtes der mere konkret til omprioriteringsbidraget og det såkaldte finansieringstilskud.
Her til kommer spørgsmålet, om hvor mange penge kommuner skal have lov til at bruge på nybyggeri og vedligeholdelse af skoler, veje og anden ’kapital’.
Den store omprioritering
Den største opmærksomhed ved årets økonomiforhandlinger samler sig om omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder kroner.
Et beløb, regeringen og de øvrige borgerlige partier har besluttet at skære af kommunernes velfærdsudgifter hvert år til og med 2019, så finansministeren kan råde over dem.
Det beløb kæmper KL for at få reduceret mest muligt og om muligt helt få annulleret, så de lokale politikere selv kan prioritere dem, når de til efteråret skal lægge budgetter i kommunerne.
KL peger på, at kommunerne i forvejen oplever et stort udgiftspres på en række områder. Ikke mindst opgaven med at modtage flygtninge trækker veksler på de kommunale kasser.
Men også det stigende antal ældre og handicapområdet udfordrer – ifølge KL – kommunernes økonomi.
Claus Hjort ser umiddelbart anderledes på tingene. Han mener, at kommunerne har rig mulighed for at frigøre de benævnte milliarder ved at rationalisere deres drift.
Desuden har regeringen brug for penge til at lave politik for. Store forhandlinger står for døren på den anden side af sommerferien, hvor der både skal landes en skatteaftale og en finanslov.
Det er særligt som instrument til at finansiere sidstnævnte, at omprioriteringsbidraget spiller en rolle.
Velpolstrede bankbøger
Et andet stort tema er det mere tekniske finansieringstilskud, der i 2016 lød på 3,5 milliarder kroner.
Det er et engangsbeløb, som staten de senere år har valgt at tilføre kommunernes økonomi for at sikre, at alle kommuner har råd til at yde den velfærd, som KL og staten har aftalt.
Tilskuddet er derfor primært målrettet økonomisk pressede kommuner.
Nu er det bare sådan, at kommunernes opsparinger i en årrække er vokset og vokset. Aktuelt har kommunerne samlet set næsten 38 milliarder kroner stående på bankbøgerne.
Derfor mener Claus Hjort Frederiksen, at kommunerne er tilstrækkeligt velpolstrede og ikke længere har samme behov for det ekstra milliardtilskud.
Varige penge eller engangsbeløb
For Hjort gør det imidlertid en forskel, om han sikrer sig lidt ekstra økonomisk råderum ved at tage penge gennem omprioriteringsbidraget eller fra finansieringstilskuddet.
Omprioriteringsbidraget fungerer som en permanent reduktion af kommunernes bevilling og vil derfor kunne bruges til at finansiere nye vedvarende politiske tiltag.
Eftersom finansieringstilskuddet uddeles fra år til år, vil en besparelse her kun kunne bruges som en pulje penge til at finansiere tidsbegrænsede politiske tiltag.
Og så er der kommunernes anlægsudgifter. De penge, kommunerne skal bruge til at bygge nye skoler, veje, daginstitutioner og til at vedligeholde det, der allerede er bygget.
Kickstarten skal udfases
I forlængelse af finanskrisen besluttede den tidligere regering med sin såkaldte kickstart at fremrykke en række større offentlige investeringer, herunder en midlertidig forøgelse af kommunernes anlægsbudgetter.
I sine sidste år som finansminister begyndte Corydon så at trække i den modsatte retning med et krav om at få bragt anlægsudgifterne ned på sit ’normale’ leje. Den mission fortsætter Claus Hjort Frederiksen.
Regeringens samlede ambition er at sænke de offentlige anlægsinvesteringer med fire milliarder kroner frem mod 2020. Og jo flere af de reduktioner, der kan hentes i kommunerne, jo færre beskæringer vil der være på statslige investeringer i blandt andet togfond og andre større infrastrukturprojekter.
KL og regeringen mødes igen fredag eftermiddag. Falder det tilfredsstillende ud for KL’s forhandlere, skal resultatet først godkendes af den øvrige bestyrelse, inden der kan sættes underskrift på.
Soldaterforening om kampfly: Finansiering er stram
SF skifter ud i toppen: Skal have ny landssekretær
