Her er regeringens kvalitetspapir

Uddannelsesministeren er sammen med rektorerne blevet enige om en kvalitetserklæring for de videregående uddannelser. Erklæringen, ”Fælles forståelse for god uddannelse” indeholder 24 konkrete initiativer fordelt på fire temaer: god uddannelse i centrum, fælles ansvar for studier på fuld tid, en øget indsats for bedre praktik og mere relevante uddannelser samt et bedre match mellem de studerende og deres uddannelser.

”Rektorerne og jeg er enige om at sætte fokus på kvaliteten på en række områder. Det er vigtigt for, at uddannelserne bedre kan møde fremtidens krav og behov,” siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Det handler blandt andet om feedback til de studerende, studier på fuld tid og en stærk kobling mellem teori og praksis.”

Se alle initiativerne herunder:
Aftalen indeholder i alt 24 initiativer, som skal føre til at erklæringen realiseres:

1. God uddannelse i centrum
- Bestyrelsernes ansvar for kvalitet og relevans. Bestyrelserne på institutionerne bør drøfte, om deres fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans er tilstrækkeligt, og om ledelsesinformationen på dette område sker i overensstemmelse med institutionsakkrediteringens kriterier eller bør styrkes.

- Styrket uddannelsesledelse. Ledelserne på institutionen bør overveje, hvordan uddannelsesledelsen i organisationen kan styrkes.

- Konference om styrket uddannelsesledelse på universiteterne. Der afholdes en konference med fokus på uddannelsesledelsens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans. 

2. Bedre rammer for undervisning i centrum
- Eksterne lektorer på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Der igangsættes et arbejde, der skal udarbejde forskellige modeller for, hvordan erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og de maritime institutioner kan få mulighed for at ansætte eksterne lektorer.

- Anvendelse af rammerne for lokal løndannelse. For at understøtte erhvervsakademiers og professionshøjskolers arbejde med at anerkende god undervisning iværksættes en møderække om en mere strategisk anvendelse af rammerne for lokal løndannelse, karriereudvikling, strategisk kompetenceudvikling mv. med henblik på, at der lokalt arbejdes mere strategisk med belønning af særlige indsatser og kvalifikationer.

- Styrket fokus på uddannelseskvalifikationer indenfor universiteternes stillingsstruktur. Universiteterne drøfter, hvordan uddannelsesopgavens prestige og forankring kan styrkes yderligere, herunder vægtningen af undervisningskvalifikationer i jobopslag og bedømmelse samt løbende vedligeholdelse af de pædagogisk-didaktiske og faglige kvalifikationer. På denne baggrund drøfter universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvordan undervisnings- og forskningsopgaver kan løftes indenfor den gældende stillingsstruktur, samt om der er behov for en revision af stillingsstrukturen. Dialogen vil også kunne danne grundlag for opfølgning ift. f.eks. institutionernes kvalitetspolitikker.

- Drøftelse af forhold vedrørende kandidatuddannelser. Universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet drøfter rammerne for specialeudarbejdelsen på kandidatuddannelserne og – sammen med de øvrige videregående institutioner – en fremtidssikret model for håndtering af supplering i forbindelse med studerendes overgange til kandidatuddannelser.

3. Bedre feedback til de studerende
- Bedre feedback til de studerende. Institutionerne bør overveje, om og hvordan man kan videreudvikle formerne for interaktion mellem undervisere og studerende, og samlet set give mere og bedre feedback i undervisningen eller i forbindelse med løbende prøver og eksaminer, samt inddrage de studerende i de respektive organer på institutionerne i dialog om, hvordan området kan styrkes.

4. Åbenhed om kvalitet og relevans i uddannelserne
- Styrket brug af undervisningsevalueringer som et internt ledelsesredskab. De videregående uddannelsesinstitutioner bør på baggrund af en vurdering af potentialet på de enkelte institutioner tage initiativ til større åbenhed om studenterevalueringerne bl.a. med henblik på, at evalueringerne i højere grad bruges som et internt ledelsesredskab og understøtter de respektive organer på institutionerne.

- Mere ensartede undervisningsevalueringer. Undervisningsevalueringerne bør omfatte et antal fælles spørgsmål, der går igen for alle uddannelserne internt på de respektive institutioner. Det styrker institutionsledelsernes egne muligheder for sammenligning på tværs af institutionens fag, kurser og uddannelser. Initiativet sker i forlængelse og til understøttelse af institutions- og uddannelsesakkrediteringen.

- Det centrale tilsyn målrettes. Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn med de videregående uddannelsesinstitutioners samlede virke, herunder kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Det centrale tilsyn, der i dag gennemføres forskelligt for uddannelsesområderne, vil fremover blive baseret på en årlig systematisk gennemgang af velkonsoliderede, eksisterende, sammenlignelige nøgletal i tilknytning til opfølgning på årsrapporterne på tværs af institutioner og uddannelser, herunder om uddannelserne afviger væsentligt på centrale nøgletal som bl.a. lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider og særligt stort frafald. På baggrund af gennemgangen af nøgletal gennemføres et skriftligt tilsyn og konkrete besøg på udvalgte institutioner. I de tilfælde, hvor tilsynet viser, at der er særlige kvalitets- og relevansudfordringer, besluttes eventuel yderligere opfølgning.

- Nøgletal offentliggøres på ministeriets hjemmeside. For at øge transparensen i tilsynet vil velkonsoliderede, eksisterende centrale nøgletal blive offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

5. Udvalg om fremtidens censorordning
- Udvalg om fremtidens censorordning. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et udvalg om en ny censorordning. Formålet med udvalgsarbejdet er en systematisk gennemgang af censorområdet set i forhold til prøve- og eksamenssystemet med henblik på en modernisering, hvor behov og ressourceforbrug modsvarer hinanden, og under hensyntagen til de studerendes retssikkerhed.

6. Undervisningspris
- Der indstiftes årlige undervisningspriser. For at anerkende værdien af god undervisning i de videregående uddannelser indstifter uddannelses- og forskningsministeren årlige undervisningspriser inden for de enkelte uddannelsesområder til undervisere eller undervisningsmiljøer, der i særlig grad udmærker sig.

7. Uddannelser med høj studieaktivitet
- Tættere opfølgning på aktiv studiekultur. Institutionerne skal tilrettelægge de videregående uddannelser, så det kræver en indsats på fuld tid fra den studerende at tage uddannelsen, hvis det ikke allerede er tilfældet. Uddannelses- og Forskningsministeriet foretager i samarbejde med institutionerne en indsamling af oplysninger herom i 2016, hvori eksempelvis kan indgå de lovpligtige UVM-data.

- Indsamling og udbredelse af eksempler på god tilrettelæggelsespraksis. Der sikres information om god tilrettelæggelsespraksis med henblik på udbredelse af best practise. For yderligere at understøtte institutionernes arbejde med kvalitetssikring af ECTS udarbejdes en dansk oversættelse af ECTS Users’ Guide til de danske institutioner, når denne ligger klar.

- Behov for deregulering af eksamensområdet. Der iværksættes i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og institutionerne en kortlægning af behovet for deregulering af centrale regler på eksamensområdet, herunder i givet fald hvordan den enkelte institution selv vil fastsatte regler på området.

- Understøtte mulighederne for at tilrettelægge eksaminer og lade aktiv deltagelse og løbende prøver vægte. Institutionerne skal have bedre mulighed for, at aktiv deltagelse i fag samt bedømmelser af skriftlige opgaver i løbet af semestret kan indgå som en del af karakterfastsættelsen sammen med prøveafholdelsen i faget. Det kan understøtte de studerendes studieaktivitet og styrke mulighederne for at vurdere de studerendes kunnen. 

8. Bedre praktik og erhvervskobling
- Øget kvalitet i obligatorisk praktik. Der iværksættes en møderække med de relevante parter om, hvordan der sikres en systematisk kvalitetssikring af praktik i uddannelser med obligatorisk praktik, eksempelvis gennem vejledning i praktikken med klare læringsmål, indsatsområder på praktikstederne, opkvalificering af praktikvejledere eller gennem øget brug af kombinationsstillinger.

- Større erhvervskobling i akademiske bacheloruddannelser og øget kvalitet i projektorienterede forløb. Der iværksættes en møderække om identifikation og implementering – hvor relevant – af mulige praksisvinduer, øget erhvervsretning, og andre elementer, som kan give akademiske bachelordimittender umiddelbar erhvervskompetence og som samtidigt kan styrke, at alle bacheloruddannelser med få undtagelser i praksis er selvstændigt afsluttede forløb (f.eks. ved ændring af studieordninger mv.). Dialogen skal ligeledes omfatte spørgsmålet om, hvordan kvalitet og fleksibilitet af projektorienterede forløb kan øges, herunder koblingen til uddannelsen faglighed. - Bedre inddragelse og styrkelse af institutionernes aftagerpaneler, uddannelsesudvalg og andre aftagerkontakter. Den nuværende brug af aftagerpaneler og uddannelsesudvalg evalueres med henblik på at afdække, hvordan aftagerpaneler og uddannelsesudvalgs bidrag til uddannelserne kan synliggøres og styrkes.

9. Fleksibilitet i optaget
- Mere fleksibilitet i optaget. Der afholdes en møderække i løbet af 2015 med fokus på, hvordan uddannelsesinstitutionerne evt. ønsker at ændre og kvalitetssikrenye optagelsesformer i praksis, og hvordan ministeriet kan understøtte denne proces gennem en tilpasning af regelsættets mulighed for at understøtte denne proces.

Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker den igangværende dialog med uddannelsesinstitutionerne om mulighederne for at anvende bredere optagelsesgrundlag, herunder udfordringer ift. (1) Evidensbaserede optagelsesformer, (2) Tidsfrister for ansøgning, (3) Indledende screening af kvote 2-ansøgere mv., (4) Differentierede adgangskrav for kvote 1 og 2 ansøgere, (5) Øget brug af karakterkrav og (6) Optag til kandidatuddannelserne.

- Pilotprojekter for bedre match i optaget. Der sættes fokus på udviklingen af en række pilotprojekter, der kan bidrage til bedre viden om muligheder og resultater ved mere varierende optagelsesformer.

- 1,08-reglen (karakterbonus for tidlig studiestart). Bonusordningen, hvor ansøgere kan få ganget deres gymnasiale karaktergennemsnit med 1,08 for tidlig studiestart, medvirker til at drive adgangskvotienter op og skævvrider den sammenhæng, der bør være mellem karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen og den studerendes kvalifikationer. Det vil være hensigtsmæssigt at afskaffe 1,08-reglen, så adgangskvotienterne i højere grad afspejler de studerendes kvalifikationer.

Læs hele aftalen hér.

 

red@altinget.dk