Her er partierne med flest kvindelige kandidater
KV17: De røde partier har en markant højere andel kvindelige kandidater til byrådene end de blå, viser Altingets opgørelse. Der er også stor forskel på holdningerne til, om det overhovedet er vigtigt.
Kun godt hver femte af Liberal Alliances kandidater til byrådene er kvinde, mens det gælder næsten halvdelen af SF's kandidater. Det viser Altingets opgørelse over kønsfordelingen blandt folketingspartiernes kandidater til kommunalvalget.
Også Enhedslisten og Alternativet ligger højt, mens Konservative og Venstre ligger i bunden. Samlet set er 68 procent af alle kandidater mænd og 32 procent kvinder.
Det er ikke tilfældigt, at SF topper listen med 46 procent kvinder, siger partiets ligestillingsordfører, Trine Torp:
”Vi har tradition for at ligge ret højt. Det er noget, vi tænker over og taler om, fordi det er væsentligt, at man får en ligelig kønsmæssig repræsentation," siger hun.
Partiet forsøger aktivt at ændre ved fordelingen af køn ved opstillinger til valg:
”Hvis vi kan se, der er en skævhed, så opfordrer vi til at få de kandidater, der skal til. Det, at sætte fokus på det, gør ret meget i sig selv. Vi har ikke kvoter eller anden regulering, selv om man kunne have gjort det. Men det har vi ikke haft behov for, fordi vi kan se, at det går rimelig godt for os," siger hun.
Lige muligheder
Liberal Alliance ligger nederst i optællingen, men det er ikke noget, der bekymrer May-Britt Kattrup, ligestillingsordfører for partiet.
”For os er det vigtigste, at det er de dygtigste og mest engagerede, der stiller op. De bliver jo ikke gode kandidater, fordi vi går ind og overtaler nogle kvinder, der egentlig ikke har lyst. Det ville være fjollet at sige til dygtige og engagerede mænd, at de ikke kan være kandidater, bare fordi de er mænd,” siger hun.
Den lige repræsentation mellem kønnene er ikke et mål i sig selv hos Liberal Alliance.
”Ægte ligestilling handler ikke om at sikre lige fordeling. Det handler om at sikre lige muligheder og lige adgang. Så er det op til, hvem der vil melde sig, og hvem der har lyst til at deltage," siger May Britt Kattrup.
"Det ville da være dejligt, hvis der var flere kvinder, der havde lyst til at være kandidater for Liberal Alliance, men det er ikke noget, vi vil gøre noget ved,” fastslår hun.
Stagneret siden 70'erne
Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, er ikke overrasket over partiernes kønsfordeling blandt kandidater.
”Der er cirka en tredjedel kvinder og to tredjedele mænd som medlemmer i de politiske partier. Det er i virkeligheden der, det starter. De fleste partimedlemmer er mænd, og derfor er det ikke så overraskende, at man blandt kandidaterne får en skæv kønsprofil," siger han.
Kønsprofilen blandt partimedlemmer har ligget stabilt siden 1970’erne, fortæller Roger Buch.
"Men tallene hos rød blok viser, at hvis man gør rigtig meget for det, så kan man rent faktisk ændre på situationen, når det gælder kandidater. Og omvendt, hvis man ser mod blå blok, så sker der ingenting, hvis ikke man gør noget,” siger han.
"Det handler grundlæggende om politiske holdninger til, om det her overhovedet er en relevant betragtning, eller om det måske er ligegyldigt.”
Danmark er nordisk bagtrop
Christina Fiig, lektor i køn og europæisk politik ved Europastudier på Aarhus Universitet, peger ligesom Roger Buch på de enkelte partiers traditioner for ligestilling.
”Det handler om, hvilke kulturer der er i de forskellige partier. Der er tydeligvis nogle partier, for hvem det gør en forskel.”
Ifølge Christina Fiig står det særligt slemt til i Danmark, når man taler ligestilling i lokalpolitik.
”I forhold til kommunalpolitik er Danmark den nordiske bagtrop, fordi vi ikke har en tradition for at italesætte det her som et problem. Det er en diskussion, der burde udspille sig mellem valgene og ikke kun op til valgene. For det er jo en generel problemstilling om mangfoldighed i byrådene, ” siger hun.
Sådan ser Riisagers spare-regnskab ud
Vestager: Europæerne føler sig snydt
