Her er medlemmerne i Lilleholts nye klimaråd for unge

KLIMA: Ti unge mennesker er blevet udpeget til medlemmer af Ungeklimarådet. Monika Skadborg fra Dansk Ungdoms Fællesråd bliver formand.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har præsenteret de ti nye medlemmer af Ungeklimarådet.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. 

"Den overvældende interesse for Ungeklimarådet har bekræftet mig i, at det er vigtigt, at vi får inddraget de unge i arbejdet med at finde fremtidens klimaløsninger. Det store ansøgerfelt har samtidig givet mig mulighed for at sammensætte et yderst kvalificeret Ungeklimaråd, som jeg forventer mig meget af," lyder det fra Lars Christian Lilleholt i pressemeddelelsen.

400 unge mennesker har søgt om at blive en del af det nye råd, der skal bidrage med ideer til, hvordan Danmark bedst muligt håndterer klimaudfordringerne.

Rådets 10 unge medlemmer
Formanden for rådet bliver Monika Skadborg. Hun er DUF's ungdomsdelegat på klima- og miljøområdet og læser miljøteknologi på DTU.

Hun får blandt andet selskab af Iben Krog Rasmussen, medstifter af tænketanken Frej, og Nikolaj Bang Høfler, der med sine 17 år er rådets yngste medlem. 

Ungeklimarådet i det første år:

  • Monika Skadborg, 25 år, København, formand (Dansk Ungdom Fællesråd)
  • Birk Skyum, 26 år, Aarhus (Den Grønne Studenterbevægelse)
  • Sofie Winge-Petersen, 20 år, Silkeborg
  • Nina Möger Bengtsson, 23 år, København
  • Iben Krog Rasmussen, 26 år, København
  • Henrik Schneider Jensen, 27 år, Fredericia
  • Nikolaj Bang Høfler, 17 år, Frederikshavn
  • Martin Collignon, 26 år, København
  • Mads Raastrup Søndergaard, 24 år, Odense
  • Mathias Hansen, 21 år, Bagsværd

Forrige artikel V om færre ældretilbud: Man bliver ikke et socialt tilfælde, fordi man fylder 65 V om færre ældretilbud: Man bliver ikke et socialt tilfælde, fordi man fylder 65 Næste artikel I sidste øjeblik: Røde partier vil fjerne overvågning af elever I sidste øjeblik: Røde partier vil fjerne overvågning af elever