Her er den endelige aftale om skattereformen

DOKUMENTATION: Finansministeriet har offentliggjort teksten til den endelige aftale om skattereformen indgået mellem regeringspartierne, Venstre og Konservative.

Af aftalen fremgår:

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde.

Reformen bidrager både til en hurtigere genopretning af beskæftigelsen efter krisen og til øget vækst. På længere sigt skønnes reformen at indebære en forøgelse af beskæftigelsen svarende til ca. 15.800 personer i job og en varig styrkelse af de offentlige finanser med ca. 2,7 mia. kr. årligt.

Aftalen indebærer en markant nedsættelse af skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022. Skattenedsættelserne består af:

- En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022

- Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr.

- En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022.

I alt cirka 9,4 mia. kr., svarende til omkring to tredjedele af den samlede nedsættelse af skatten på arbejde, anvendes på højere beskæftigelsesfradrag. Det indebærer næsten en fordobling af beskæftigelsesfradraget for de cirka 3,1 mio. danskere, som har en arbejdsindkomst, og mere end en tredobling af beskæftigelsesfradraget for de ca. 130.000 enlige forsørgere, som er i beskæftigelse. Det vil mærkbart øge gevinsten ved at være i arbejde for de fleste lønmodtagere.

Cirka 4,8 mia. kr., svarende til en tredjedel af skattenedsættelsen på godt 14 mia. kr., anvendes til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Forhøjelsen betyder, at 275.000 skatteydere ikke længere skal betale topskat og dermed vil få reduceret skatten på den sidst tjente krone med 14 pct.-point. Fx vil færre håndværkere og skolelærere fremover skulle betale topskat. Det vil øge den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats.

Parterne er enige om, at en besparelse på forsvarets område på 2,7 mia. kr. samt en reduktion af Danmarks EU-bidrag på 1 mia. kr. fra 2014 skal indgå som en del af finansieringen af skattereformen. Parterne er derudover enige om at finansiere nedsættelserne af skatten på arbejde mv. gennem følgende initiativer:

- Regulering af en række afgifter, så de fremover følger prisudviklingen.

- Afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23

- Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster

- Begrænsning af social dumping

- Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst

- Øget beskatning af dieselbiler

- Øget beskatning af fri bil

- Afskaffelse af fradrag for grundforbedringer

Parterne er enige om at afskaffe den såkaldte "iværksætterskat" fra 2009 på selskabers aktieavancer (dvs. kursgevinster) af unoterede porteføljeaktier. Unoterede selskaber kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancer fremover bliver skattefrie.

Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedre muligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder. For at finansiere afskaffelsen af "iværksætterskatten" er parterne enige om at øge beskatningen af banker og andre finansielle institutioner gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften.

Aftalen om en skattereform skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftalen mellem regeringen, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer, som blev indgået den 4. juni 2012.

Med henblik på at sikre den sociale balance i skattereformen er parterne enige om, at:

- Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) forhøjes med 4.500 kr. årligt.

- Førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning får mulighed for frivilligt at overgå til reglerne for den ny førtidspensionsordning.

- Pensionstillægget til folkepensionister forhøjes med 750 kr. årligt (i 2013-niveau).

Nedsættelserne af skatten vil blive sat hurtigt i gang. Omkring to tredjedele af de samlede skattenedsættelser vil gælde allerede fra 2013. Resten af skattenedsættelserne gennemføres gradvist frem til 2022.

Finansieringselementerne indfases imidlertid langsommere end skattelettelserne. Derfor vil reformen - inkl. den tidligere indgåede aftale om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer - forøge aktiviteten i økonomien med et omfang, der svarer til 1.000 ekstra job i 2012, 7.500-8.000 ekstra job i 2013 og 3.500-4.000 ekstra job i 2014.

Tidsforskydningen mellem lempelser og stramninger modvirkes af, at skatten på kapitalpension fremrykkes, uden at den enkelte af den grund skal betale mere i skat eller får mindre i pension. Herved kan aktiviteten i økonomien øges på kort sigt, uden at det offentlige budget forværres.

På længere sigt vil skattereformen bidrage til at øge arbejdsudbuddet, svarende til en samlet varig forøgelse af beskæftigelsen på ca. 15.800 job.

Skattereformens umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive neutraliseret.

Parterne er enige om at stemme for de lovforslag, der udmønter skatteaftalen. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.

Parterne er enige om, at forøgelsen af det finanspolitiske råderum på ca. 2,7 mia. kr. som følge af aftalen om en skattereform medvirker til at finansiere en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt.

Se hele aftaleteksten
Forrige artikel Justitsministeren udleverer notat til Sass Justitsministeren udleverer notat til Sass Næste artikel Historisk hvis Thorning genvinder magten Historisk hvis Thorning genvinder magten