Her er de fire håndtag politikerne kan skrue på, hvis de vil have et mere ambitiøst forsvarsforlig

I det nationale sikkerhedskompromis fra marts i år står der, at det er målet, at Danmarks forsvarsbudget skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet senest ved udgangen af 2033. 

Det er rammen for de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som for alvor forventes at tage fart i starten af det nye år. 

Der er dog kun tale om et minimum udstukket af partilederne. Det konkrete forsvarsforlig kan sagtens ende med at være mere ambitiøst.

Der er overordnet set fire håndtag, som politikerne kan skrue på, hvis de ønsker at forliget skal være mere ambitiøst end den nedre barre som det nationale kompromis har opsat.

Nå to procent tidligere

Det første, mest oplagte og også dyreste er selvfølgelig at nå to procent tidligere end i 2033. Den svenske regering har et mål om at nå to procent i 2026. Så i stedet for at være blandt de allersidste til at nå målet, så kunne man overveje at sigte efter 2028. Dermed ville Danmark ligge i slipstrømmen af Sverige og ikke være en del af bagtroppen.

For det andet kan man se på om forligsperioden skal slutte med, at forsvarsbudgettet udgør to procent. Hvorfor ikke 2,5 procent? Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg har sagt, at to procent ikke er loftet. Det er gulvet. Og det er nu mere end otte år siden, at Nato-landene forpligtede hinanden på at “sigte imod at arbejde henimod” at forsvarsbudgetterne i 2024 udgjorde to procent af BNP. 

{{toplink}}

Adskillige lande er i mål med den ambition, som USA’s tidligere præsident Donald Trump i sin tid i Det Hvide Hus fik italesat som et håndfast mål - ikke blot en ambition, som man skulle sigte efter at arbejde henimod. Så hvorfor ikke hoppe direkte til at lægge skinnerne frem mod 2,5 procent?

Ikke udløse klapsalver

Flere kilder beretter, at statsminister Mette Frederiksen rigtig godt kunne tænke sig at komme til Nato-topmødet i Litauens hovedstad Vilnius i juli næste år med et forlig under armen, som munder ud i at Danmark i forligets sidste år bruger 2,5 procent af BNP på Forsvaret.

For et forlig, der kun bringer os op på to procent, vil ikke just udløse klapsalver fra de øvrige stats- og regeringschefer.

Det vil et forlig med 2,5 procent heller ikke. Men det vil trods alt være bedre. Derfor er Finansministeriet ifølge flere kilder blevet bedt om at finde en model for at forliget kan ende med at forsvarsbudgettet udgør 2,5 procent.

Starte hårdt ud

Det tredje håndtag, som kan sende signaler om, at Danmark har forstået situationens alvor - særligt efter Ruslands angreb på Ukraine i februar i år - handler om at starte hårdt ud. At give Forsvaret og ikke mindst Forsvarets indkøbere rigtig mange penge at råde over i de første år af forligsperioden, der forventes at blive op til 10 år. 

{{toplink}}

I det nuværende forlig, der løber fra 2018 frem til udgangen af 2023, ligger langt hovedparten af de nye midler i slutningen af forligsperioden. 9,1 ud af 14,3 milliarder kroner er først til rådighed i 2022 og 2023.

Det har gjort det svært for Forsvaret at sætte store materielanskaffelser i gang. 

Større tyngde i starten

Ved at lægge større tyngde i starten ville Forsvaret eksempelvis forholdsvis hurtigt kunne lave nogle meget dyre materielinvesteringer i blandt andet angrebsmissiler og radarer til fregatterne, flere F-35 kampfly og jordbaseret luftforsvar. Ting, som mange lande lige nu kigger på at investere i. Derfor ville det være smart at kunne lægge de danske ordrer så hurtigt som muligt.

Desuden er især missiler, radarer og kampfly anskaffelser, som ikke kræver særligt meget mere af det personel, som Forsvaret har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde. Missilerne og radarerne skal blot installeres på allerede operative fregatter, mens kampflyene vil følge i halen på de kampfly Danmark allerede har bestilt og fået leveret de første eksemplarer af.

Vigtigt signal

Det fjerde og mindst effektfulde håndtag er at lade forliget træde i kraft før det nuværende forlig udløber ved årsskiftet 2023/2024. Set i det store billede vil det slet ikke have samme effekt, som de tre andre muligheder.

{{toplink}}

Men det vil sende et vigtigt signal om, at nu gøres der noget, og om at politikerne har forstået situationens alvor. Noget som mange i Forsvaret til tider tvivler på er tilfældet.

Lagde en bund

De indledende øvelser frem mod et forlig har været i gang et stykke tid. Forsvarsordfører for alle partier har i løbet af foråret været inviteret til en lang række temamøder i Forsvarsministeriet, hvor de kunne blive klogere på alt lige fra cyberforsvar til rekruttering og Indo-pacific. Samtidig har politikerne været på studieture til blandt andet Bruxelles og Washington.

Og i starten af oktober - lige inden folketingsvalget blev udskrevet - barslede en arbejdsgruppe med tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns med den sikkerhedspolitiske analyse, som politikerne havde bestilt til at skulle danne grundlag for forhandlingerne. Analysen kom ikke med anbefalinger til hvordan fremtidens danske forsvar skal indrettes. Men den lagde en bund og tegnede et (dystert) billede af hvordan verden ser ud i dag. Og hvilke trusler et nyt forlig skal adressere. 

Nye politikere skal klædes på

Desuden skal de nye forsvarspolitikere klædes på og indføres i hvad Forsvaret er for en størrelse. Med udskiftning på ordførerposterne hos en stribe partier samt flere helt nye partier, så vil det sandsynligvis give mening at gentage forløbet fra foråret med temamøder. 

Og endelig så venter vi stadig på den endelige indstilling fra Forsvaret. Når alt det er på plads, så starter forligsprocessen med sættemøder, hvor partierne præsenterer deres ønsker og krav, og så til sidst egentlige forhandlinger.

Forlig inden sommerferien

Afhængig af hvor hurtigt en ny regering er på plads og hvor lang tid de nye ordfører skal bruge på at komme ind i stoffet, så er det absolut ikke urealistisk med et forlig inden sommerferien næste år.

Hvor ambitiøst det bliver, vil tiden vise.

{{toplink}}

ak@altinget.dk