Forsvarets Efterretningstjeneste hjemsender chef i overvågningssag

Endnu en ledende medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er blevet hjemsendt i forbindelse med sagen om et omstridt samarbejde med NSA.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har hjemsendt en ledende ansat i sagen om spionvæsenets omstridte samarbejde med USA's overvågningstjeneste, hvor blandt andre Tysklands kansler, Angela Merkel, angiveligt er blevet aflyttet. Det skriver Politiken.

Hjemsendelsen drejer sig ifølge Politiken om chefen for FE's interne sikkerhed, der mistænkes for at have begået dokumentfalsk.

Dokumentforfalskningen er angiveligt foretaget på en sag om en yngre it-ansat, der i 2017 fortalte kommandørkaptajnen, at han optog samtaler.

Optagelserne blev i november 2019 overdraget til tjenestens øverste ledelse og fik opmærksomhed hos ministre, topembedsmænd og den øverste ledelse i FE.

Her skulle den nu hjemsendte FE-chef have fabrikeret en mail, der skulle give indtryk af, at han havde advaret sine overordnede om optagelserne, før nyheden kom ud.

I alt fem statsansatte er fritaget fra tjeneste som følge af sagen.

Forrige artikel Dagens overblik: Ansatte i ministerie fik lyntest, mens plejehjemsmedarbejdere måtte arbejde uden Dagens overblik: Ansatte i ministerie fik lyntest, mens plejehjemsmedarbejdere måtte arbejde uden Næste artikel Gik du glip af årets afslutningsdebat i Folketinget? Se highlights her Gik du glip af årets afslutningsdebat i Folketinget? Se highlights her