Forsvaret fastholder konklusion: Ingen tegn på, at danske F-16 dræbte civile i Libyen
Selvom danske kampfly deltog i bombeangreb, hvor blandt andet FN påviste civile drab i Libyen, fastholder Forsvaret, at der ikke er tegn på, at danske kampfly dræbte civile.
Danske kampfly smed bomber ved flere Nato-angreb, hvor FN og ngo'er har påvist drab på op mod 14 civile i Libyen.
Til trods for det vurderer Forsvaret fortsat, at der ikke er tegn på, at danske kampfly dræbte civile.
"Der er ikke fundet beviser for eller indikationer på, at angreb udført af danske F-16 har resulteret i CIVCAS (civile tab, red.),” lyder det fra Forsvaret i et svar, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har videregivet til Folketingets Forsvarsudvalg.
"Det er Forsvarskommandoens vurdering, at alle angreb med påstand om CIVCAS [civile tab], hvor danske F-16 har medvirket, er undersøgt og afdækket nationalt såvel som i NATO," lyder det.
Svaret kommer, over tre måneder efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bad Forsvaret vurdere, om danske F-16 forårsagede "følgevirkninger" i et omfang, at det dengang i 2011 burde have udløst en undersøgelse i Nato eller den øvrige koalition, der bombede i Libyen tilbage i 2011.
Det skete på baggrund af Altinget, The Guardian og Airwars’ afsløring af, at danske kampfly deltog i bombeangreb, hvor FN, Human Rights Watch samt avisen New York Times havde påvist drab som følge af Natos bombardementer.
Op mod 14 civile blev ifølge FN og ngo'ernes undersøgelser dræbt i angrebene.
Forsvarets svar undrer Enhedslistens forsvarsordfører, Søren Søndergaard.
"Det er underligt, at Forsvaret så kategorisk kan afvise det uden nogen videre undersøgelse. Der er ikke noget i deres svar, det tyder på, at Danmark ikke skulle have deltaget," siger Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard bad i januar Troels Lund Poulsen (V) om at forklare, hvorfor Forsvarsudvalget ikke er blevet orienteret, og "på hvilket niveau" i Forsvarsministeriet, at beslutningen om ikke at informere Forsvarsudvalget blev taget.
Partiet undrer sig samtidig over, at det har taget over tre måneder at svare på spørgsmålet, når udvalgsspørgsmål har en svarfrist på fire uger.
{{toplink}}
Efterforskere på jorden
Det danske flyvevåben var i 2011 udsendt i syv måneder i en luftkrig, der havde til formål at stoppe diktatoren Muammar al-Gaddafi fra at slagte civilbefolkningen i oprørsbyen Benghazi.
En stribe Nato-lande deltog i missionen, og Danmark var med over 900 kastede bomber et af de mest aktive lande i koalitionen.
I månederne efter Gaddafis død og krigens afslutning dokumenterede efterforskere fra FN, ngo'erne Human Rights Watch og Amnesty International samt journalister fra New York Times, at et tocifret antal civile var blevet dræbt i Natos bombeangreb.
Flere af efterforskerne, heriblandt FN, sendte derfor specifikke spørgsmål til både Nato og de individuelle landes forsvarskommandoer om konkrete angreb med civile tab.
Det er de spørgsmål og de tilhørende koordinater, dato og klokkeslet, som danske officerer ifølge Altingets aktindsigt holdt op mod flyvevåbnets egne logboger og konkluderede, at Danmark deltog i en række af angrebene.
Den oplysning blev ikke delt med Forsvarsudvalget. Enhedslisten vil derfor vide, hvorfor "Forsvarsudvalget ikke er blevet informeret om, at danske fly havde deltaget i specifikke bombeangreb i Libyen i 2011, som bl.a. FN-undersøgelser hævder, har kostet uskyldige civile livet".
Det spørgsmål mener Søren Søndergaard ikke at have fået noget svar på.
"Det er selvfølgelig ærgerligt, at ministeren ikke svarer på de spørgsmål, der bliver stillet," siger Søren Søndergaard.
Partiet har derfor på ny bedt Troels Lund Poulsen om at svare.
{{toplink}}
Søren Søndergaard har heller ikke fået svar på anden del af sit oprindelig spørgsmål, nemlig "på hvilket niveau i Forsvarsministeriet den manglende information til Forsvarsudvalget er blevet besluttet".
Derfor har han også bedt forsvarsministeren om at svare på den del af spørgsmålet.
Det er endnu uklart, i hvilket omfang Forsvarsministeriet blev orienteret om sammenhængen mellem de danske bombeangreb og civile drab. Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har sagt til Altinget, at han hverken kan huske, om han "blev orienteret om rapporterne" eller ej.
Altinget har sendt en række spørgsmål til Forsvaret, der ikke vil sige mere i sagen.
“Forsvaret henviser til det svar, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen gav til Folketinget den 1. maj 2024. Forsvaret har for nuværende ikke yderligere at tilføje,” skriver en pressemedarbejder.
Du kan læse alle spørgsmålene i faktaboksen.
{{toplink}}
Overblik: Her er hovedpunkterne i den nye museumsreform
Nye beregninger fra regeringen: Så mange milliarder spares på, at kvinder får færre børn end forventet
