Forsker: Gør som Norge og Sverige og indfør kønsneutral værnepligt
DEBAT: Værnepligtssystemet fastholder, at mænd alene i kraft af deres køn er fødte soldater. Dermed er det sværere for kvinder at blive anerkendte som gode soldater. Studier viser dog, at kvinder ikke er dårligere egnede som soldater, skriver Beate Sløk-Andersen.
Af Beate Sløk-Andersen
Postdoc ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School
Som konsekvens af stadige problemer med at rekruttere kvinder har både Norge og Sverige inden for de seneste år indført værnepligt for alle borgere.
Omstillingen betyder ikke, at 50 procent af alle værnepligtige skal være kvinder. Ligesom i Danmark fylder både svenskerne og nordmændene først geledderne med frivillige – hvoraf flere er mænd end kvinder. Hvis der ikke er nok frivillige, tvangsindkaldes resten uafhængigt af køn. Den store forskel ligger altså i, at alle borgere i udgangspunktet antages at være mulige soldater.
Hvorfor ikke også udvide værnepligten i Danmark? Fordi det er en tradition, at det er mændene, der tjener, lød svaret fra forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2017. Og således understregede Hjort Frederiksen, hvordan militært arbejde til stadighed er insisterende koblet til det mandlige køn.
Sværere for kvinder at blive anerkendt
Vi mennesker kategoriserer løbende hinanden i forsøget på at skabe orden i en overvældende verden, og vi bruger kategorierne til at lave informationssystemer og politikker ud fra.
Det er fortilfældet, når mænd kaldes til session i deres 18. leveår.
Denne brug af kategorier kan synes fornuftig, fordi den er forankret i et eksisterende mønster: at det primært er unge mænd, der befolker Forsvaret.
Problemet er imidlertid, at sådanne systemer fastholder de forestillinger, der bygges ind i kategorierne. I dette tilfælde bliver kategorien ”mand” ensbetydende med potentialet for at blive en god soldat.
Vi har dermed et værnepligtssystem, der fastholder, at mænd – alene i kraft af deres køn – er fødte soldater.
Mine studier viser ikke nogen tegn på, at kvinder skulle være dårligere egnede til at være soldater. Udfordringen ligger snarere i, at det er sværere for kvinder at blive anerkendt som gode soldater.
Både fordi mange arbejdsgange i Forsvaret er indrettet efter en mandlig standard, og fordi forestillinger om, hvad det vil sige at være en god soldat, passer bedst på mænd.
Men så længe værnepligten bliver ved med at underbygge koblingen mellem mænd og militært arbejde, vil kvinder skulle kæmpe mod skepsis og chikane – for hører de virkelig til i Forsvaret? Det er en sætning, der efterhånden sjældent siges højt. I stedet bliver der sagt, at hvis de ikke kan tåle lugten i kampvognen, så kan de jo bare smutte.
Forsvarets indsats
Forsvaret har gjort en indsats for at få flere kvinder i uniform, og det har haft den ønskede effekt blandt de værnepligtige. Her er det ikke længere et særsyn at få udleveret sports-bh’er, når uddannelsen starter. Desværre har Forsvaret svært ved at holde på kvinderne – en situation, som medvirker til, at andelen af kvinder blandt danske soldater ligger under gennemsnittet i Nato.
Historisk set har Forsvaret været yderst fodslæbende, når det har handlet om at inkludere kvinder. Da Danmark i 1978 fik lov om ligebehandling, blev der for eksempel gjort ihærdige krumspring for at omgå kravet om, at kvinder skulle have samme adgang til militære stillinger som mænd.
Siden da har utallige kvinder bevist, at dét at være en god soldat ikke handler om køn. Men så længe Danmark kun har værnepligt for mænd, vil det fortsat være en kamp at tiltrække og fastholde flere kvinder.
Om danske borgere overhovedet skal kunne tvinges til at tjene, er en anden debat. Men så længe Danmark har et værnepligtssystem, giver det kun mening at gøre det kønsneutralt. For politikerne kan faktisk gøre det nemmere for Forsvaret at skabe lige forhold for mænd og kvinder.
3F til Radikale: Jeres forslag om import af arbejdskraft er bevidstløst
Radikale til 3F's kritik: Øget udenlandsk arbejdskraft kommer danskerne til gode
