Forsker: Deleøkonomien åbner for nytænkning på fire fronter
DEBAT: Hvis Danmark skal være et deleøkonomisk foregangsland, må vi indstille os på forandringer af det arbejdsmarked, vi kender, skriver CBS-forsker Jan Damsgaard. Og så er der gevinster at hente flere steder, pointerer han.
Af Jan Damsgaard
Professor og institutleder ved Institut for IT-ledelse på CBS
Forestil dig, at man havde påtvunget en afgift på 19 kroner for at sende en e-mail. Det giver jo ikke mening og virker helt absurd. Men det ville have været resultatet, hvis man havde insisteret på ens konkurrencevilkår for e-mails og almindelig breve. Man kan altså ikke bare sige, at der skal gælde ens markeds- og konkurrenceregler.
I den digitale økonomi er der nemlig helt andre forretningsmodeller på spil end de velkendte, og derfor er det hverken ønskeligt eller rimeligt at insistere på ens vilkår.
Danmark er en lille åben økonomi, og derfor kan vi ikke sidde den digitale udvikling overhørig. Den er kommet for at blive.
Vi skal i stedet prøve at drage fordel af udviklingen. Vi skal træne de danske virksomheder og det danske arbejdsmarked til at være de første og dygtigste til at udnytte mulighederne i den digitale økonomi.
Vi kan lade os inspirere af dengang, vi i Danmark indførte miljøregler før vores konkurrenter. Det startede som en udfordring for virksomhederne, men endte med at blive en kæmpe konkurrencemæssig fordel på eksportmarkedet. Vi kan nemlig nu glæde os over, at vi er et hestehoved foran de andre lande på miljøområdet.
Med flexicurity-modellen i bagagen kan vi både tage deleøkonomien til os, samtidig med at vi samler de personer op, som ikke længere behøves på arbejdsmarkedet.
Den digitale økonomi vil transformere erhvervslivet og arbejdsmarkedet på fire måder.
Fra købmand til innovativ markedsplads
En virksomhed som airbnb ejer ingen hoteller, men matcher ledige overnatningsmuligheder med folk, der har behov for et sted at sove.
På markedspladsen er fortjenesten langt mindre per transaktion, men til gengæld kan alting skaleres op i det uendelige og gøre det muligt at håndtere et langt større marked. En markedsplads øger diversiteten og forløser en utrolig innovationskraft på udbudssiden.
Stort set alle fremadstormende digitale virksomheder ejer hverken produkt, butik eller produktionsapparat. Dette reducerer omkostningerne til glæde for både producent og forbruger.
Fra produkt til service
Vores fokus er i dag mest på produktet. Men kan boremaskinen, den elektriske tandbørste eller græsslåmaskinen gøre det bedre?
Behovet er jo ikke produktet, men selve servicen for eksempel huller i væggen, rene tænder eller en trimmet græsplæne. Med Internet of Things er for eksempel boremaskinen koblet på nettet og kan kommunikere med forbrugeren. Fokus flyttes på den måde fra, hvad produktet er, til hvad produktet kan.
I den digitale økonomi sælges services snarere end produkter, hvilket er langt mere profitabelt og kræver mere arbejdskraft.
Fra eje til leje
I gamle dage forudsatte ubegrænset adgang også ejerskab. Men i stedet for at eje massevis af DVD’er har man i dag adgang til millioner af film via streaming. Det større udbud har også øget efterspørgslen af film og samtidig givet medvind til de så at sige smalle film, som i dag bliver produceret og set i meget større skala.
Mange af de digitale soloryttere giver stort set ubegrænset adgang til ressourcer uden af forudsætte ejerskab.
Hvis man vil transporteres, øges udbuddet på Uber dynamisk ved at hæve prisen, hvorved også efterspørgslen sænkes. Hvis flere ønsker at overnatte i London, stiger prisen, hvorefter udbuddet stiger, og efterspørgslen falder. For rene digitale tjenester som Spotify og Netflix påvirkes udbuddet dog ikke negativt af øget efterspørgsel.
I den digitale økonomi vil kunderne opleve at have stort ubegrænset adgang til services, uden at det forudsætter ejerskab, hvilket er til gavn for os alle.
Fra hård regulering til dynamisk selvregulering
På Trustpilot eller Tripadvisor kan man i dag få et meget indgående produktkendskab og stor viden til gavn for forbrugeren. Tidligere måtte man regulere for at opnå en høj og ensartet service. I taxabranchen betyder det for eksempel, at alle chauffører skal have et erhvervskørekort. Men det garanterede blot, at chaufførerne ved, hvordan man burde køre, og ikke at de rent faktisk kører pænt og professionelt.
For Uber gælder det, at chaufførerne efter hver tur bliver anmeldt af kunderne på en skala fra 1 til 5. Hvis de ikke kører tilfredsstillende, får de et dårligt skudsmål og vil efterfølgende have svært ved at finde kunder.
I den digitale økonomi har vi altså ikke i samme grad behov for kræve ensretning, når præstationen bliver bedømt konstant. Det samme gælder airbnb og andre digitale soloryttere. De, der skulker med kvaliteten, afsløres, og det har øjeblikkelig konsekvens.
Dette reducerer behovet for regulering, da markedet i højere grad selvreguleres.
Elberth: Sossernes løftebruds-framing
Forsker: Brug erfaringerne fra Afghanistan
