Forlængelse af småjob-ordning for udsatte fører til kontrol af 9.000 borgere
Simon Lessel | |
Print
Forlængelsen af det sociale frikort betyder, at kommunerne næste år skal kontrollere samtlige godkendte borgere til ordningen for at undgå svindel. Københavns socialborgmester ærgrer sig over udsigten til mere kontrol.
Det sociale frikort blev født som en ubureaukratisk idé i Liberal Alliances baghave.
Det skulle være ukompliceret for samfundets mest udsatte borgere at tjene lidt ekstra penge uden at blive trukket i ydelser.
Men med den to-årige forlængelse af frikortet bliver der nu lagt et ekstra kontrollag ind i småjobordningen: Kommunerne skal de kommende to år nemlig kontrollere, om samtlige visiterede borgere til ordningen fortsat har ret til at bruge frikortet for at undgå svindel.
Det fremgår af det lovforslag, der skal stadfæste den to-årige forlængelse af ordningen.
I alt skal kommunerne kontrollere 7.500 borgere i 2023 og 9.000 borgere i 2024.
Udsigten til kontrollen ærgrer socialborgmester i København, Karina Vestergård Madsen (EL).
”Jeg forstår ikke, hvor behovet for kontrol kommer fra. Jeg har ikke hørt, at der skulle være problemer med misbrug af ordningen,” siger hun.
Hovedstadskommunen står for cirka en tredjedel af alle frikort på landsplan og har indtil videre visiteret 2227 personer til frikortet. Kontrollen kommer til at tage tid og ressourcer, som kommunens sagsbehandlere i stedet kunne have brugt på at få flere visiterede frijobbere i arbejde.
”Hvis vi skal kontrollere mere, så kommer vi til at bruge ressourcer på det. De ressourcer kunne vi i stedet have brugt på at lave det rigtige match mellem frijobberne og en virksomhed eller organisation, for hvis vi gør det, så er succesraten langt større,” lyder det fra Karina Vestergård Madsen.
Advarer mod omfangsrig dokumentation
Siden det sociale frikort blev indført i 2019, har flere og flere benyttet sig af ordningen, der sikrer, at eksempelvis misbrugere og hjemløse kan tjene 20.000 kroner om året ved at tage småjob uden at blive modregnet i ydelser.
På Christiansborg blev et bredt flertal i maj derfor enige om, at forsøgsordningen var så stor en succes, at den skulle forlænges i yderligere to år. Ved annonceringen af forlængelsen var i alt 5.800 borgere blevet visiteret til småjobordningen.
{{toplink}}
Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne foretager og organiserer kontrollen, fremgår det af lovforslaget. Men udsigten til mere kontrol får Kira West, formand i Rådet for Socialt Udsatte, til at understrege, at det er vigtigt, at det ikke skal være borgerne, der skal stå for at levere dokumentationen.
“Når kommunerne skal sætte et kontrolsystem op, må det på ingen måde berøre borgeren negativt. Vi har set nogle uheldige eksempler fra ydelsesområdet, hvor borgere selv alt muligt for ikke at miste deres ydelser,” siger hun og uddyber:
“Så kommer ens ret til at have socialt frikort til at handle om, hvorvidt man har adgang til de alle dokumenter, man skal bruge, og det har man sjældent, når man lever et kaotisk liv.”
Minister: Den mindst indgribende måde at undgå snyd
Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne “med fordel” kan foretage kontrollen i forbindelse med den dialog og opfølgning, de i forvejen har af borgere, der modtager kontanthjælp og andre ydelser.
Den tilgang er man ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S) blevet enige om at foreslå kommunerne i aftalekredsen, der står bag forlængelsen.
“Kontrollen er for mig at se den mindst indgribende måde, vi kan sikre, at frikortet rent faktisk bruges af de borgere, det er tiltænkt,” skriver Astrid Krag i en mail til Altinget.
I KL understreger formand for socialudvalget, Ulrik Wilbek (V), at man i kommunerne vil være opmærksomme på, at kontrollen ikke kommer til at skade “den til tider skrøbelige samarbejdsrelation” mellem kommunen og de pågældende borgere.
“Det er vigtigt, at det sociale frikort bliver tildelt de borgere, det er tiltænkt. Her har det selvfølgelig stor betydning, at relationen mellem den enkelte borger og medarbejder er stærk og tillidsfuld. Derfor foreslår vi, at man i fremtiden vurderer, hvorvidt borgere er i målgruppen for et socialt frikort ud fra objektive kriterier, for eksempel om borgeren er i beskæftigelse eller uddannelse med videre,” skriver han i en mail til Altinget.
Det koster samlet set 29 millioner at forlænge det sociale frikort. Udgifterne i kommunerne vil blandt andet gå til visitation, kontrol og klagesagsoplysning, fremgår det af lovforslaget. Det har ikke været muligt for KL at give et bud på, hvad kontrollen præcist vil koste.
Regeringen åbner kontor i Rwanda på trods af trusler fra R: Få overblikket over udviklingen i planerne om et modtagecenter her
Vismand fejer mål om færre landbrugsdyr af bordet: Vil gøre omstillingen dyrere
