Folketinget kan nu selv nedsætte kommissioner: Minksagen bliver den første

Allerede sidste år besluttede Folketinget at kulegrave regeringens rolle i forløbet om aflivning af alle danske mink.

Nu er lovgrundlaget på plads til at sætte undersøgelsen i gang.

Tirsdag vedtog et enigt Folketing et nyt værktøj til parlamentarisk kontrol i form af granskningskommissioner.

Ønsket med det nye værktøj er, at de kan arbejde hurtigere og billigere end undersøgelseskommissioner, idet granskningskommission forudsættes at kunne være færdig med sit arbejde inden for 12 måneder.

Flere af Folketingets partier har desuden set det som en svaghed ved undersøgelseskommissioner, at de nedsættes af justitsministeren og ikke Folketinget, ligesom kommissoriet for undersøgelserne besluttes af justitsministeren.

Den nye granskningskommission bliver derimod nedsat af og forankret i Folketinget.

Et lille stykke demokrati
Næstformanden i Dansk Folkeparti kaldte det derfor også en “god dag for folkestyret i Danmark”, da lovforslaget første gang blev behandlet i folketingssalen.

Han hæftede sig ved, at den nuværende regering på forskellig vis har oprustet sine beføjelser, blandt andet i forhold til bemanding og koordination, og samtidigt har ageret “langt mere egenrådigt, end man har oplevet med tidligere regeringer”.

“Derfor er det naturligt, at vi så følger med og også sørger for at udvikle Folketingets muskler til at kunne sikre, at regeringens medlemmer bevæger sig inden for lovens rammer, og at vi får bedre mulighed for at kunne kigge den udøvende magt over skulderen,” sagde Morten Messerschmidt.

Også SF glædede sig over de ekstra muskler til Folketinget.

“I dag behandler vi noget, som er et lille stykke demokrati, nemlig et nyt redskab i den parlamentariske værktøjskasse,” lød det under førstebehandlingen fra retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun hæftede sig ved, at lovforslaget samtidig lukker det hul, at en justitsminister eller en regering alene kan lukke en kommission, bare formålet er sagligt.

“Vi synes egentlig, det er rimeligt nok, at man spørger Folketinget, inden man lukker en kommission. Og sådan bliver det jo så fremover. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi især i SF var ærgerlige over Irakkommissionen, som jo blev lukket af en Venstreledet regering,” bemærkede Karina Lorentzen Dehnhardt.

Minkforløb skal granskes
Den første granskningskommission bliver minksagen. Allerede i december 2020 vedtog Folketinget et kommissorium for en undersøgelse, som ventes igangsat snarest.

Kommissionen skal redegøre for beslutningsprocesserne frem mod pressemødet den 4. november 2020, herunder i forberedende embedsmandsudvalg, og frem til den 21. december 2020, hvor der kom et lovgrundlag på plads til at lade minkene aflive.

“Vi ser frem til, at den første granskningskommission bliver nedsat om lidt. Den indeholder en meget skarpt afgrænset problemstilling, som knytter sig til regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ihjel og om lovligheden, eller rettere ulovligheden, bag denne beslutning. Og konstaterer granskningskommissionen, at der er begået lovbrud, forventer vi selvfølgelig, at udkommet af kommissionen bliver en rigsretssag præcis ligesom den rigsretssag, som vi har skullet stemme om i januar måned. Kort sagt: Der er lige standarder for alle,” lød det fra Konservatives reform- og finansordfører Marcus Knuth.

Tilsvarende lød det fra Liberal Alliance under førstebehandlingen.

“Det er den største skandale, jeg kan huske i dansk politik, den overstiger langt andre, der har været undersøgt af rigsretter og undersøgelseskommissioner, og det skulle undre mig meget, når vi nedsætter en undersøgelse af det her, om den undersøgelse ikke når frem til, at der er tale om en hidtil helt uset skandale. Og det, som vi har fordelen af her, er, at vi nu kan forvente, at vi i løbet af et års tid kan få en klarlægning af, hvad der foregik i de uger, hvor regeringen besluttede at slå minkerhvervet ihjel, og den mangel på lovhjemmel, der var til det,” sagde Ole Birk Olesen.

Afgrænsningens kunst
Undersøgelsen af minkforløbet skal efter planen være færdig i foråret 2022, da en granskningskommission forudsættes at kunne afslutte sit arbejde inden for et år.

I et høringssvar slår Østre Landsret, der får opbakning af Vestre Landsret, dog til lyd for, at en granskningskommission ikke eksempelvis kan “forpligtes til at afgive beretning, førend kommissionen vurderer, at dette kan ske på en fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende vis”.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har da også bemærket, at granskningskommissionernes succes i høj grad kommer til at afhænge af, om politikerne evner at afgrænse deres kommissorier, så det bliver muligt at færdiggøre arbejdet på et år.

“Det kræver betydelig selvdisciplin af dem, som skal formulere kommissoriet, at sikre, at det kommer til at lykkes. Hvis man imidlertid kan lykkes med det, tror jeg, at granskningskommissioner vil kunne risikere, på den gode måde, at blive et overordentlig relevant undersøgelsesinstrument,” sagde Nick Hækkerup under en folketingsdebat.

Af samme årsag har Folketinget eksempelvis også valgt ikke at inddrage Rigspolitiets brug af de såkaldte action cards i den første undersøgelse af minksagen.

Retssikkerheden for embedsmænd
Lighederne mellem undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner er mange, men Marcus Knuth ser som den vigtigste lighed, “at begge instrumenter får embedsfolk i tale”.

Flere fagbevægelser og partier har i processen understreget vigtigheden af, at der ikke bliver slækket på retssikkerheden for de involverede embedsmænd i den nye undersøgelsesform, og de glæder sig derfor også over, at regeringen i sine lovbemærkninger anfører, at det har været afgørende, at “der ikke gives køb på navnlig de retssikkerhedsgarantier, der følger af lov om undersøgelseskommissioner”.

Venstre bemærkede under den indledende debat da også, at netop hensynet til embedsmændenes retssikkerhed har været en væsentlig grund til, at Venstre tidligere har været kritisk overfor forslag om parlamentariske høringer, men nu bakker op om den nye undersøgelsesform.

“Uanset om ministrene er røde, blå, lilla eller en anden farve, er der retssikkerhed – sådan skal det være for borgere, og sådan skal det også være for ministre, og det skal der i særlig grad være for de embedsmænd, som normalt ikke stiller sig op i offentligheden og forsvarer sig. Så der skal være retssikkerhed og retsgarantier for dem, men det skal ikke være en forhindring for at kunne undersøge ting,” lød det fra gruppeformand Karsten Lauritzen.

sine@altinget.dk