Folkemødet IV: Bravo - men Bornholm skal yde
Ord fra Udgiver
Udgiver Rasmus Nielsen | |
Print
KLUMME: Folkemødet fandt endelig sin velorganiserede form i år, men bornholmerne yder for lidt til gengæld for den nationale tilrejse, og så må de private medier op på rollelisten, skriver Altinget.dks chefredaktør.
DET FJERDE FOLKEMØDE er slut – og endelig er det ved at finde sin form. Politiske udspil var det fortsat fattigt på, men logistikken var kommet på plads med et nyt madstræde og bilfri by. Selv Dannebrog var hejst de fire dage igennem for at markere, at folkestyret nu ikke bare fejres 1. maj og grundlovsdag, men gennem 4 x 24 timer.
Bornholm – Bornholm – Bornholm, din dejlige, heldige ø. Millionerne strømmer til Østersøens perle, og nu har den sidste forkæmper for et ellers danskervenligt argument om at sende folkestyret rundt i landet – Pia Kjærsgaard – opgivet sit synspunkt. Folkemødet forbliver i Allinge, siger nu såvel Helle Thorning-Schmidt som DF's eminence, og når de to står sammen om dét, ja, så bliver det til noget.
Men hvis Folkemødet skal blive på Bornholm, er det også tid til at kræve noget tilbage. Bornholmerne skal til at yde noget til gengæld for al den omsætning, goodwill og opmærksomhed, det politiske Danmark tilfører øen.
Øens borgmester Winni Grosbøll (S) har i sin smilende og nærværende stil samlet mange ekstra stemmer bag sig ved at være stedlig frontløber for Folkemødet, men kommunen giver kun et symbolsk bidrag på én million kroner for Danmarks opmærksomhed. Bornholm er et samfund i tilbagegang – befolkningstallet falder, boligmarkedet er fortsat helt i bund, og der er forfærdeligt mange nydere på overførselsindkomst og få ydere i arbejde. Det er værtskommunens politiske bundlinje nu, hvor landets politiske samfund er rejst hjem.
Hvad med, at Folketingets partier stillede konkrete krav til bornholmerne, hvis de skal beholde Folkemødet? Så og så mange samfundstimer til Folkemødet per overførselsindkomstborger mellem 18 og 75 år? Vejhuller kan lappes, facader og vinduer males, kommunale kaffevogne kan køres rundt, billig mad tilberedes af lokale råvarer osv. osv. Ellers flytter Folketingets "jyske mafia" bare Folkemødet til på skift Skagen, Holstebro, Ebeltoft, Ribe og Kolding om et par år, ikke? Det ville være et noget-for-noget-budskab, som kunne få klippeøen i vibrationer.
FOLLOW THE MONEY, siger man. Og folkemødet er endt med økonomisk ulighed i et ellers meget lighedshungrende samfund. Mange små organisationer, f.eks. patientforeninger, har opgivet at få stand og ørenlyd på Folkemødet, der domineres af stærke aktører. Se f.eks., hvem der er de såkaldte "guldsponsorer", der har betalt 100.000 kr. for æren: 13 aktører som Landbrug & Fødevarer, KL, Danske Regioner og DA.
Igen er der fravær af de bornholmske nydere. Kun én lokal virksomhed er efter eget udsagn at finde blandt sponsorerne, det er bronzesponsoren, netavisen bornholm.nu, der giver 25.000 kr. for at adskille sig fra det fraværende selskab. Udgiveren, journalist Bjarne Hansen, foreslår et jernsponsorat til 5.000 kr., hvor de bornholmske virksomheder kan sige en symbolsk tak for, at nationen lader millionerne tilflyde dem i fire dage. Når disse virksomheder i stor stil sponserer den anderledes provinsielle jazz-festival måneden efter, hvorfor så ikke folkemøderne af national klasse?
Kommunikationsbureauer som GeelmuydenKiese, Kasters og Rud Pedersen samt Primetime – alle guldsponsorer – sælger profitabelt "betalt indhold", hvor deres kunder mod big bucks-"interviewes" af bl.a. DR-skabte mediepersonligheder uden for vagtplanen ved brug af den journalistiske værktøjskasse. Og om aftenen bruges tilsvarende summer på fri bar til i øvrigt skønne fester for det politiske parnas.
Statens medier sender direkte tv og scorer massiv politisk sympati, netop som deres rammevilkår skal aftales ved et forlig på Christiansborg.
IMENS KAN Folkemødets egentlige proletariat, de private, uafhængige medier se til, at Folketingets formand igen og igen i de statsbetalte tv-programmer glæder sig over, at politikerne kan komme direkte til orde over for folket – uden om "pressen".
Et synspunkt, der egentlig ikke er dækning for. Folkemødet er kun blevet kendt og den notoriske borgersucces med officielt opgjort 87.000 gæster i år hevet hjem, fordi medierne har gjort Østersøens nye juvel kendt.
Folketingets næstformand, Venstres Bertel Haarder, der ligesom Pia Kjærsgaard gerne vil være Folketingets næste formand, er ligeledes optaget af, at Folkemødet skal være stedet, hvor pressen har en birolle, så politikerne og borgerne kan finde hinanden direkte. Da Altinget.dk i 2010, året før det første folkemøde, eksempelvis i et brev (brug link eller læs neden for) rakte en hånd frem til den daværende indenrigsminister, var svaret larmende tavshed/ignorering. Næppe helt efter forvaltningsloven. Folkemødet skulle være uden pressemæssig indblanding, lod han siden forstå rundt om.
Politiken tog fra starten Folkemødet til sig i et Christiania-agtigt, men ellers ganske charmerende miljø bag havnen, og i år er Berlingske kommet med. Ellers er de private medier henvist til mestendels at indtage biroller i andres telte. Kristeligt Dagblad og Børsen? De faldbyder sig gratis på kantstenen.
De private, uafhængige medier er imidlertid folkestyrets ene bordben, og derfor må vi de kommende år tilbagevinde vores position ved folkemøderne. Det vil også vi på Altinget.dk bestræbe os på. Folkemødet i Allinge er alt for stor en succes til, at de private medier fortfarende skal stå nederst på rollelisten.
