EU-kritiske danskere klar til jordskred
KLUMME: At flere vælgere støtter Thulesens EU end Thornings EU er blot det seneste tegn på, at danskerne fejlagtigt tror, de kan vende globaliseringen ryggen, skriver Altinget.dks chefredaktør.
Af Rasmus Nielsen, chefredaktør
VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 25. maj bliver et større eller mindre jordskred. Det skyldes, at danskernes mangeårige opbakning til det europæiske samarbejde i disse måneder står for skud.
Der er mange tegn på det. I de første meningsmålinger på Altinget.dk stod Dansk Folkeparti med fire mandater af de i alt 13 danske til at blive det største danske parti i Bruxelles; senest dæmpes partiet til tre ... og dermed lige efter fire mandater til S og V.
Men lad os nu se, om ikke DF og Morten Messerschmidt på målstregen henter den ultimative jordskredsssejr hjem, der historisk vil bringe 25. maj på linje med folketingsvalget i 1973.
Dansk Folkeparti blev som bekendt stiftet i 1995 på sin skepsis mod muslimsk indvandring og mod et stadigt stærkere EU. I mange år gjorde det partiet marginaliseret i Europa-politikken, som blev tegnet af de gamle partier.
Hvem er det, der tegner dansk EU-politik i dag, hvor de færreste husker, at det er såkaldt "Europadag"? Det er i hvert fald ikke de gamle partier, der forunderligt ikke kunne blive enige om at aftale en fælles EU-politik forud for parlamentsvalg og folkeafstemning.
I søndags viste en Megafon-måling, foretaget for TV 2 og Politiken, at det sidste halve års EU-debat har gjort 46 procent af de adspurgte vælgere mere skeptiske over for EU. Kun fire procent svarede, at de er blevet mere positive.
De EU-bærende partier i Folketinget viste ikke vejen med en fælles aftale om linjen, men lod en i bund og grund usolidarisk tale om velfærdsydelser til EU-borgerne få lov at tegne debatten over grænserne.
PROBLEMET ER JO, at den skatte- og afgiftsharmonisering, der fra 1980'erne var tænkt til at skulle fuldende det indre marked, aldrig fandt sted mellem EU-landene, hvorved der også er grundlag for store variationer i velfærdsydelser land for land. Så langt for sammenholdet med vores medborgere i øst. Jeg føler større solidaritet med den østpolske iværksætter end med den ledige vestjyde i en arbejdsduelig alder.
Altinget.dk står bag en bemærkelsesværdig, anderledes meningsmåling fra A&B Analyse, hvor vi konfronterede et repræsentativt udsnit af borgerne med, at "Helle Thorning-Schmidt og Kristian Thulesen Dahl har stået skarpt over for hinanden i diskussionerne om EU. Hvem af de to er du mest enig med, når det gælder EU-spørgsmål?"
EU-politikken er vendt på hovedet - nu er det den EU-skeptiske DF-formand, der har større vælgeropbakning end den lige så EU-begejstrede S-formand, statsministeren. Hvor 43 procent af alle vælgere er mest enige med Thulesen om EU-politikken, kan Thorning kun mønstre 36 procent.
Og måske allermest jordskredsagtigt: Blandt vælgerne i det historisk EU-entusiastiske Venstre er det i dag 59 procent, der holder med Thulesens EU-skepsis mod kun 20 procent Venstre-vælgere bag Thornings EU-begejstring. Kunne du høre udråbsregnet: !
DER ER SKET noget i Venstre, modsat den borgerlige lillebror Konservative, der (endnu) har en lille overvægt af Thorning-støtter i EU-politikken i forhold til Thulesen. Venstre har i dag ingen EU-politik, men lader den blafre i alle vindretninger - præcis som sin liberale stedsøn Liberal Alliance.
Stadig vil et stort flertal af danskerne ikke melde nationen ud af det europæiske fællesskab, men man må spørge, hvad de så vil?
Europæisk integration - ja, selve globaliseringen - kan ikke stoppes. Hvis eksempelvis dansk medvirken i det europæiske patent stemmes ned 25. maj, betyder det jo ikke, at iværksættere med dansk som modersmål holder sig tilbage.
Så lægger de vel bare kræfterne eksempelvis i et stærkt konkurrencedygtigt og imødekommende Polen. Og smutter lejlighedsvist hjem til en af de mange bopælspligt-frie boliger, som Gentofte og Københavns kommuner konkurrerer om at tillade flest af i erkendelse af, at landsmænd i fremtiden ofte vil være skattepligtige og virksomme et andet, lunere sted i EU end lige hér.
Så må de tilbageblevne nationalister tælle ned til, hvor meget der bliver råd til af velfærdsydelser til det vælgerflertal, der i dag lever af overførselsindkomster.
