FN mangler penge til hjælp i nærområder

NØDHJÆLP: FN's indsats for at hjælpe flygtninge i lande omkring Syrien mangler over halvdelen af sin finansiering. Se, hvad landene giver her.

For at håndtere de mange flygtninge fra Syrien har FN lavet et særligt program – 3RP (Regional Refugee and Resilience Plan).

Programmet har til formål at hjælpe flygtningene, der hvor de fleste er – nemlig i nærområderne. Mere præcist Ægypten, Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet.

Men programmet har langt fra fået de penge, det har brug for. Nærmere bestemt 41 procent af knap ni milliarder kroner, som programmet havde ønsket sig for 2015.

Dermed mangler 3RP-programmet, som ligger under FN's Flygtningehøjkommisariat, over fem milliarder kroner for at udfylde budgettet.

1. september måtte FN's fødevareprogram opgive at dele mad ud til flygtninge i Jordan, fordi programmet er løbet tør for penge.

Danmark har givet 14 millioner kroner til FN's nærområde-program. Den største bidragsyder er USA.

Se en liste med udvalgte lande og deres bidrag.

Land Bidrag (mio. kr.)
Australien 25,3
Canada 78,8
Danmark 14,1
EU 366,5
Finland 21,5
Frankrig 11,8
Holland 61,2
Irland 5,9
Italien 0,6
Japan 187,5
Kuwait 674,5
Letland 0,4
Litauen 0,3
Luxembourg 7,5
Malta 0,2
Monaco 0,4
Norge 128,5
Qatar 16,7
Rusland 2,0
Saudi Arabien 18,4
Schweiz 17,3
Slovakiet 0,2
Spanien 7,2
Storbritannien 285,1
Sverige 7,9
Tjekkiet 11,8
Tyskland 74,3
USA 1451

 

Forrige artikel Vælgerne siger nej til kørekort til 17-årige Vælgerne siger nej til kørekort til 17-årige Næste artikel Støjberg fastholder: Vi skal ikke indføre grænsekontrol Støjberg fastholder: Vi skal ikke indføre grænsekontrol