Flere kommuner når ikke det naturmål, som de blev stillet for ti år siden: "Der er ingen undskyldninger"

Syv måneder før deadline ser det ud til, at flere kommuner ikke når det naturmål, de blev stillet for ti år siden.

Det gælder konkret målet om, at kommunerne skal få styr på deres særligt værdifulde naturområder, så de kan sikre beskyttelsen af disse.

Adskillige kommuner oplyser til Miljøstyrelsen, at de ikke regner med at nå i mål med registreringen, oplyser styrelsen til Altinget.

Senest 31. december i år* skal landets kommuner have gennemgå deres særligt beskyttede natur: Vandhuller, moser, heder og enge, der er levesteder for dyr og planter og omfattet af særlig paragraf i naturbeskyttelsesloven.

Det står i aftalen om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur, som blev indgået mellem KL og Miljøministeriet i 2015.

Kommunerne har dermed haft snart ti år til at registrere, vedligeholde og opdatere den beskyttede natur på deres arealer. 

Hovedformålet med aftalen var at sikre korrekt administration af områderne og informere lodsejere om, hvor naturen findes på deres ejendomme.

"Registreringen er vigtig for, at naturen ikke bliver ødelagt. Når den først er registreret, kan kan lodsejere ikke påberåbe sig, at de ikke vidste, den var der," siger Anders Juel, der er naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

"Der er ikke nogen undskyldninger for ikke at nå i mål, og det kan ikke komme som nogen overraskelse for kommunerne. Det fremgår tydeligt af aftalen, hvad forventningerne til dem er," tilføjer han.

{{toplink}}

20 kommuner når ikke i mål

Kommunernes udmeldinger kommer, efter Miljøministeriet netop har opgjort status for målet i 2023. Her fremgår det, at over 30 kommuner mangler at gennemgå mere end en fjerdedel af deres beskyttede natur.

Der er specifikt tale om § 3-beskyttet natur. På netop denne slags natur er det ulovligt at gøde, sprøjte eller omlægge arealerne.

20 kommuner har allerede nu meldt ud til Miljøstyrelsen, at de ikke forventer at nå i mål inden for tidsfristen. Det gælder kommuner som Randers, Holbæk og Viborg.

Altinget har kontaktet en håndfuld kommuner for at høre, hvorfor de ikke når det mål, de har haft ti år til at opfylde.

Viborg Kommune forklarer sig med, at dens naturarealer er store i forhold til andre kommuner. Jammerbugt Kommune har været presset med andre opgaver, mens Holbæk Kommune har valgt en grundig men langsom måde at gennemgå naturen på.

I bunden af artiklen kan du se en samlet liste over kommuner, der i 2023 fortsat manglede at gennemgå natur. I faktaboksen kan du se, hvad udvalgte kommuner har svaret på Altingets henvendelse.

DN: Kommuner mangler overblik

Selvom kommunerne ifølge Anders Juel ikke har nogen undskyldninger for at misse deres mål, kan han godt få øje på andre udfordringer:

"Opgaven rammer skævt. Der er kommuner med meget store naturarealer, men et lille indkomstgrundlag. Kommunerne burde få DUT-midler på naturområdet efter, hvor meget natur de har," siger han.

DUT-midler er statslige midler, der tildeles kommunerne for at kompensere dem for opgaver, de pålægges af staten. Kommunerne overtog opgaven med § 3-registrering i 2007.

Anders Juel sidder tilbage med indtrykket af, at flere kommuner ikke har et tilstrækkeligt overblik over deres natur. 

"Det skulle § 3-gennemgangen ellers være en løftestang til. Det manglende overblik fører til, at man ikke får håndhævet beskyttelsen godt nok," siger han.

Han forklarer, at det netop var en bekymring for, om kommunerne i høj nok grad håndhævede beskyttelsen, der fik Miljøministeriet og KL til at indgå aftalen i 2010.

Her kan du se et kort over, hvor langt kommunerne var med målet i 2023:

Vi skal have mere beskyttet natur i Danmark. Er du bekymret for, om kommunerne kan være med til at varetage den opgave?

"Ja, det er jeg. Det er desværre sådan, at staten skubber forpligtelser ud til kommunerne. Men der følger ikke altid de nødvendige midler med," svarer Anders Juel. 

Han kalder det "uundgåeligt", at kommunerne vil spille en væsentlig rolle i den fremtidige naturgenopretning.

"Man har ladet som ingenting"

Det fremgår af aftalen om naturbeskyttelse, at indsatsen skal ske i "tæt dialog og samarbejde mellem stat og kommuner". Og at begge parter kan tage initiativ, hvis der skulle vise sig behov for "yderligere drøftelser".

Burde kommunerne have gjort ministeriet opmærksom på, at de har svært ved at nå i mål med den her indsats?

"Jeg tror, man har ladet som ingenting ude i kommunerne," svarer Anders Juel.

Han fremhæver, at det er KL, der på vegne af kommunerne har indgået aftalen.

"Derfor kunne de godt have været bedre til at hjælpe dem. Jeg har ikke oplevet, at KL har været gode til at formidle om det til kommunerne. De kunne også godt have hjulpet med værktøj og overblik, men det har de ikke gjort," lyder det fra naturrådgiveren.

{{toplink}}

Altinget har spurgt KL om aftalen har været tydelig nok, når nogle kommuner allerede er i mål, imens andre ikke ser ud til at blive færdige. Det har organisationen ikke svaret på, men i et skriftligt svar skriver kontorchef Hjalte Nordmand Bie:

"Vi kan bestemt genkende de udfordringer, kommunerne beskriver, at de står med. Derfor er vi også i god dialog med Miljøstyrelsen om, hvad der skal til for, at vi bedst muligt kommer i mål."

Altinget har også spurgt Miljøstyrelsen, om aftalen har været tydelig nok. Det afviser Miljøstyrelsen at svare på, men i et skriftligt svar lyder det, at styrelsen forventer, at "kommunerne lever op til deres forpligtelser" og henviser til den ti år gamle aftale.

Desuden skriver Miljøstyrelsen, at den har "tiltro til, at den enkelte kommune kan foretage vurderingen af, hvorvidt en (fysisk, red.) besigtigelse er nødvendig eller ej".

Her kan du se hvilke kommuner, der i 2023 havde gennemgået 75 procent eller under af deres § 3-beskyttede natur:

Opdatering 24. juni 2024: I en tidligere version af denne artikel var der fejl i nogle tidsangivelser. Disse er nu rettet, så det står klart, at kommunerne har deadline 31. december i år.

{{toplink}}

eae@altinget.dk